S ændrer kurs: Minister har ingen planer om at ændre grundforløbet

Grundforløbet i gymnasiet har fået meget kritik, og mange gymnasielærere vil gerne af med det. Men en afskaffelse eller ændring af grundforløbet har umiddelbart lange udsigter.

”Grundforløbet står ikke på min aktuelle to do-liste,” siger børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S), til gymnasieskolen.dk.

Han er godt klar over, at hans partifælle og tidligere børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil havde meldt ud, at hun ønskede at lave grundforløbet om. Hun nåede imidlertid ikke at få lavet en politisk aftale inden folketingsvalget i efteråret.

”Grundforløbet er ikke noget, regeringen har en holdning til på nuværende tidspunkt,” lyder det nu fra Mattias Tesfaye.

Inden folketingsvalget ville et flertal på Christiansborg – heriblandt Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – ellers af med grundforløbet i sin nuværende form.

Læs: Bred politisk enighed: Grundforløbet er en ommer

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har i flere år kritiseret grundforløbet og vil have det afskaffet. Formand Tomas Kepler er forbløffet og ærgerlig over de nye toner.

”Grundforløbet er en ekstremt dårlig idé. Det fungerer ikke – hverken for elever eller lærere. Mange lærere opfatter det som spild af tid,” siger Tomas Kepler.

To store opgaver
På ministerens arbejdsbord ligger der lige nu især to opgaver, når det gælder de gymnasiale uddannelser.

SVM-regeringen skal have fundet en ny model, der kan modvirke skæv elevsammensætning på gymnasier i de større byer, efter at man har droppet elevfordelingsaftalen.

Læs: Ny minister om den skrottede elevfordeling: “Det må ikke betyde, at skoler lukker”

En ny model skal ifølge Mattias Tesfaye være klar til optaget til skoleåret 2024/25.

Desuden vil regeringen se på, om det skal være sværere at komme i gymnasiet. Mattias Tesfaye vil have lavet en analyse af, hvad der sker med de elever, der i dag kommer i gymnasiet med de laveste karakterer.

Læs: Regeringen overvejer øget karakterkrav til gymnasiet

”Det, der står i regeringsgrundlaget, er øverst på min to do-liste. Det er elevfordelingen og at se på adgangskravene, der er mine ’skal-opgaver’,” siger Mattias Tesfaye.

I GL vil man arbejde for, at ministeren tager grundforløbet med på sin to do-liste, siger Tomas Kepler.

”Afskaffer vi grundforløbet, kan vi lave et bedre gymnasium for de samme midler. Det overrasker mig, at man som ny undervisningsminister ikke har det meget højt på sin prioriteringsliste,” siger han.

Fordele og ulemper
Grundforløbet blev indført med den seneste gymnasiereform, som trådte i kraft i 2017. Eleverne begynder i en tilfældig klasse i 1.g, og først tre måneder senere, når de har valgt studieretning, kommer de i den klasse, de skal gå i resten af gymnasietiden.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har lavet følgeforskning af reformen. Den seneste forskningsrapport viser, at grundforløbet for nogle elever har sociale omkostninger, fordi de skal begynde i to nye klasser inden for kort tid. Men rapporten viser også, grundforløbet gør eleverne mere afklarede i forhold til valg af studieretning.

I GL mener man, at ulemperne ved grundforløbet både fagligt og trivselsmæssigt er langt større end gevinsterne.

”For en del elever er det meget krævende at starte forfra i en ny klasse og få nye lærere to gange inden for tre måneder, og samtidig bliver eleverne meget hurtigt mødt af prøver med karakterer. Grundforløbet er meget komprimeret, og tiden kunne bruges langt bedre. Desuden giver det for nogle lærere en meget skæv arbejdsbelastning,” siger Tomas Kepler.

GL’s anbefaling er at lade eleverne begynde i deres studieretningsklasse fra start af. Tomas Kepler mener, at man med bedre vejledning og brobygning i grundskolen godt kan få guidet eleverne hen på den rette studieretning.

Vigtig funktion
Hos stx- og hf-rektorerne i Danske Gymnasier vil man gerne bevare grundforløbet. Det har en meget vigtig funktion i forhold til at præsentere gymnasiets fag og studieretninger for eleverne, mener formand Henrik Nevers.

Han vil være bekymret, hvis eleverne skal vælge studieretning på baggrund af de erfaringer med fagene, de har med fra folkeskolen. Desuden har gymnasiet studieretningsfag, for eksempel bioteknologi, som eleverne slet ikke kender, påpeger han.

”Flere skoler mener, at det vil give et mere snævert studieretningsvalg. Det vil ramme de sproglige og naturvidenskabelige studieretninger,” fortæller Henrik Nevers.

Han understreger, at grundforløbet er noget, der deler landets rektorer, og at en del gerne ser det afskaffet. Han erkender, at grundforløbet ikke er perfekt, og at der er ting, der bør justeres, blandt andet efterlyser han, at eleverne skal give en forhåndstilkendegivelse af studieretningsvalg, inden de starter, så skolerne kan lave et bud på studieretningsklasser fra start af.

”Det vil give færre skift. Klasseskiftene giver trivselsproblemer for en del elever.”

Ifølge rektorformanden haster det med at få lavet en ny model for elevfordeling, men ministeren må ikke glemme indholdet og strukturen i gymnasiet, og det er ikke kun reformjusteringer, der er brug for.

”Ministeriet bør sætte gang i et forsøgsprogram, så en række skoler kan få lov til at afprøve nyt indhold i fagene, nye arbejdsmåder og nye fag,” anbefaler Henrik Nevers.