OK 13 betød store usikkerheder og diskussioner om lærernes tidsforbrug i forbindelse med både forberedelse og undervisning. Men ikke alle områder af tidsregistreringen har givet konflikter. Når det kommer til studierejserne, er der nemlig fundet nogenlunde mindelige løsninger på langt de fleste gymnasier.
Til gengæld er aftalerne vidt forskellige. Nogle steder får lærerne rådighedstimer for aften og nat, mens de andre steder kun registrerer timer, når der er program med eleverne. Alle steder er der tale om lokale aftaler, der ikke er dikteret centralt fra.
”Det er et af de områder, hvor man har fundet lokale løsninger og fortolkninger. Fokus har været på at håndtere det lokalt,” siger rektorformand Anne-Birgitte Rasmussen hos Danske Gymnasier.
Tidsregistreringen på gymnasierne kommer sjældent forbi hendes bord.
”Det fylder slet ikke hos os.”
Samme melding kommer fra Gymnasieskolernes Lærerforening.
”Der var en masse snak det første år, men siden da har vi næsten ikke brugt tid på det,” siger forhandlingschef Claus Schreiner Andersen.
Han fortæller:
”Efter OK 13 var der en masse hurlumhej om, hvordan studieturene skulle ordnes. På langt de fleste skoler har man fået løsninger, der passer til stedet. Der er tale om gode lokale løsninger, der typisk tager udgangspunkt i tiden med eleverne, men der er forskellige løsninger for den tid, hvor lærerne står til rådighed om aftenen.”
Ikke flere sejlture
På hhx i Thisted, der hører under EUC Nordvest, har OK 13 betydet, at der er sat grænser for, hvor meget rejsetid lærerne lønnes for.
”I dag har vi maksimalt 13 timers rejsetid hver vej. Det betyder, at vi ikke længere sejler, når vi skal på studietur til London, for bare sejlturen tog jo 18 timer, og vi skulle både til og fra færgen. Nu holder vi os inden for 13 timer,” forklarer tillidsrepræsentant Frank Weber.
Til gengæld har lærerne fået en aftale, der på den generelle tidsregistrering umiddelbart synes bedre end mange andre skolers.
”Når vi er sammen med eleverne, får vi fuld tid. Når vi slipper eleverne, for eksempel fra 16 til 24, så får vi halv tid, for vi er jo ikke sammen med eleverne, men vi er altså på tur. Ved midnat skal de være tilbage på værelset, og derfra får vi så kvart tid frem til klokken 8. Det gælder samtlige lærere, der er af sted,” forklarer Frank Weber.
Hvis lærerne har program med eleverne 8 timer om dagen, får de således 14 timer per døgn på studierejsen – fraset rejsedøgnet i begge ender. Og det klager lærerne ikke over.
”Vi er meget tilfredse med ordningen,” siger Frank Weber.
Kun elevtid
I Frederikssund har gymnasiet valgt en helt anden løsning. Her er det nemlig kun de timer, lærerne bruger sammen med eleverne, der tidsregistreres.
”Vi må maksimalt registrere 13 timer i døgnet. Hvis der sker noget uventet, for eksempel en elev, der skal på hospitalet, så taler vi med rektor om det bagefter,” fortæller tillidsrepræsentant Lisbeth Larsen.
Hun uddyber.
”Det er rektor, der har besluttet, at det er 13 timer. Det svarer cirka til det reelle tidsforbrug. Der er ingen, der har beklaget sig over løsningen.”
Svært at blive enige om aftale
En af de mere komplekse udregningsmodeller finder man i Vejle. På det tekniske gymnasium på Syddansk Erhvervsskole skal lærerne nemlig have lommeregneren frem, når de skal fordele, hvor mange timer der skal registreres.
”Vores lokale retningslinjer siger, at man først tidsregistrerer det program, der er sammen med eleverne på turen. Resten af tiden er rådighedstid, der aflønnes 1:3, men skal fordeles blandt de lærere, der er af sted,” forklarer tillidsrepræsentant Peter Ruby Schmidt.
På et døgn lyder regnestykket derfor: Lærerne får fuld tid for dagsprogrammet, for eksempel 8 timer. De resterende 16 timer i døgnet aflønnes med en tredjedel, altså 5 timer og 20 minutter. Men er der 3 lærere med på en tur, så skal tiden fordeles blandt dem. I denne sammenhæng vil det være 1 time og 46 minutter – per lærer per døgn.
”Folk ville nok gerne have haft en anden aftale,” siger tillidsrepræsentanten og uddyber:
”Det var let at blive enige om, at der skulle være en aftale om tidsregistrering af studierejser. Men det var meget svært at blive enige om, hvordan den skulle se ud. Der blev grublet en del.”
Han fortæller også, at studierejserne er blevet afkortet.
”Tidligere tog vi typisk af sted søndag og kom hjem lørdag. Nu har vi fået pålæg om kun at være af sted mandag til fredag. De fleste lærere synes, at det er ærgeligt set fra et fagligt synspunkt, men siger, at ’sådan må det jo være’.”
I overenskomstens paragraf 16, stykke 3, lyder det: ”Rejser, der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højst med 13 timer per døgn, medmindre andet aftales lokalt.”
”I forbindelse med studieture skal der sondres mellem rejsetiden til og fra destinationen – altså den egentlige transporttid – og arbejdstiden på destinationen.
I forhold til opgørelse af arbejdstid på studieture med videre er de overordnede retningslinjer følgende:
• Rejsetid medregnes i arbejdstiden med de timer, som rejsen tager, dog maksimalt 13 timer.
• Tid med faglige aktiviteter på destinationen medregnes i arbejdstiden.
• Tid uden faglige aktiviteter på destinationen medregnes i arbejdstiden, hvis det vurderes, at en eller flere lærere skal være til rådighed for eleverne.
Dermed skal der tages stilling til, hvornår læreren er på arbejde, hvornår læreren står til rådighed, og hvornår læreren har fri.
Studieture adskiller sig således ikke fra anden arbejdstid.
Gymnasielærernes nye arbejdstidsregler angiver alene overordnede rammer, som skal udfyldes lokalt på skolen.”
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode