Riisager om eux merkantil: Lad os først se på erfaringerne

“Det er uacceptabelt.”

Sådan siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) om tal fra Undervisningsministeriet, der viser, at 58 procent af de merkantile eux-elever, som påbegyndte uddannelsen i 2016, ikke fortsatte på uddannelsens hovedforløb.

”Det er uacceptabelt, at så lav en andel eux-elever påbegynder hovedforløbet. Derfor følger vi de merkantile elever tæt, og vi vil se på, hvordan vi kan styrke den merkantile identitet,” siger Merete Riisager i et skriftligt svar til gymnasieskolen.dk.

Inden eleverne begynder på uddannelsens hovedforløb, er de igennem et studiekompetencegivende forløb. Forløbet giver studiekompetence, der svarer til en hf, og herefter kan eleven starte på hovedforløbet eller begynde en kort videregående uddannelse.

Gymnasieskolernes Lærerforening mener, at loven bør ændres, så eleverne først opnår studiekompetence, når de har fuldført hele uddannelsen. Men det er for tidligt at vurdere, mener ministeren.

“Det er et større indgreb, GL foreslår, når man tænker på, at vi ikke har erfaringer fra elever under de nye regler. Lad os se på de erfaringer først,” lyder det fra Merete Riisager.

Ministeren henviser til lovændringen fra 2017, der begrænsede studiekompetencen fra at svare til en stx/hhx/htx til at svare til en hf. Det betyder, at de elever, som tallene fra Undervisningsministeriet dækker over, opnåede generel studiekompetence svarende til en stx/hhx/htx, da de havde gennemført det studiekompetencegivende forløb.

I dag opnår merkantile eux-elever først generel studiekompetence, når de har gennemført hele uddannelsen. Der er endnu ikke tal på de elever, der er omfattet af de nye regler.

“Uddannelsen lever bestemt op til formålet”
Tallene fra Undervisningsministeriet viser, at kun 26 procent af de elever, der startede uddannelsen i 2016, fortsatte på hovedforløbet. På hovedforløbet starter eleverne et to-årigt praktikforløb. Inden da har de to grundforløb på hver fem måneder efterfulgt af det studiekompetencegivende forløb på et år.

Da eux-uddannelsen blev indført i 2010, var formålet at eleverne kunne kombinere en erhvervsuddannelse med en gymnasial uddannelse. På trods af at over halvdelen af eleverne stopper inden hovedforløbet, hvor eleverne kommer i praktik og for alvor prøver kræfter med den erhvervsrettede del af uddannelsen, mener ministeren, at eux merkantil-uddannelsen lever op til sit formål.

“Selve uddannelsen lever bestemt op til formålet med eux, da den kombinerer en erhvervsuddannelse med en erhvervsfaglig studentereksamen og giver dermed både et svendebrev i hånden og en studenterhue på hovedet,” siger Merete Riisager.

“Men det er ikke godt nok, at så få afslutter den uddannelse, de er begyndt på,” uddyber hun.

Inspiration fra elever
Ifølge Merete Riisager igangsætter Undervisningsministeriet en undersøgelse af best practice på skolerne. Her kommer de blandt andet til at se nærmere på praktikpladssøgningen og samarbejdet med virksomhederne.

“Jeg kigger også på idéerne fra eud- og eux-elevpanelet. De har de personlige erfaringer fra erhvervsuddannelserne, som er vigtige at tænke ind,” skriver ministeren.

I 2018 nedsatte undervisningsministeren et elevpanel på 15 elever fra både eud- og eux-uddannelser. De skulle komme med forslag til, hvordan kendskabet til erhvervsuddannelserne kunne forbedres og gøres mere attraktivt. I februar præsenterede de over 30 idéer for ministeren.

Elevpanelets idéer omfatter både de merkantile og de tekniske uddannelser. Eleverne foreslår blandt andet en praktikcafé, hvor de kan få hjælp til at søge praktikplads og få feedback på deres ansøgninger af virksomheder. De foreslår også, at der afholdes obligatoriske samtaler med praktikvirksomheden, hvor elev og praktikplads kan forventningsafstemme.