Rigsrevisionen afslører omfattende problemer med rektorlønninger

I august udgav Rigsrevisionen sin årlige beretning om statens forvaltning. Den dokumenterede en række problemer med rektorernes løn på landets gymnasier.

Rapporten afslører blandt andet, at hver fjerde af de undersøgte gymnasier har udbetalt for meget i cheflønstillæg til rektorerne, og at rektorerne lidt for hyppigt får fuld udbetaling på resultatlønskontrakterne. Desuden har gymnasierne ikke lyttet til ministeriets indskærpning om at begrænse engangsvederlagene.

Rigsrevisionen har lavet stikprøver på 30 af landets 141 almene gymnasier. Undersøgelsen viste, at otte af de 30 gymnasier havde udbetalt cheflønstillæg i strid med reglerne. Varigheden af de fejlagtige udbetalinger svinger fra til sted til sted. Det korteste sted var der tale om tre år, mens det tre steder har stået på i mere end ti år. I alt har de otte gymnasier tilsammen udbetalt 2,5 millioner kroner mere, end hvad reglerne tillader.

Rektorformand betalte tilbage
En af dem, der har fået udbetalt for meget, er Birgitte Vedersøe, der er rektor på Gefion Gymnasium i København og desuden formand for rektorforeningen Danske Gymnasier. Over seks år fik hun i alt 117.035 kroner, som hun ikke var berettiget til:

“Vi opdagede det for halvandet år siden, og jeg betalte selvfølgelig pengene tilbage med det samme. Problemet opstod, fordi økonomiafdelingen mente, at jeg var berettiget til et tillæg på grund af GSK-undervisningen, men det var forkert,” fortæller hun.

Hun fortsætter:

“Jeg ærgrer mig gul og grøn over fejlen. Den slags skal der bare være styr på, og det var der ikke. Det er rigtigt dumt. Jeg orienterede straks bestyrelsen om det og var offentlig om det på skolen. I dag er jeg glad for, at det er afviklet og ude af verden.”

I en række tilfælde har Undervisningsministeriet stillet krav om tilbagebetaling af tillæg, der er udbetalt uberettiget.

“Ikke tilfredsstillende”
Nils-Georg Lundberg er formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening, og han er alt andet end glad for resultatet af Rigsrevisionens kulegravning:

“Det er ærgeligt. Jeg beklager det, der er sket. Det er ikke tilfredsstillende. Der er for mange eksempler på, at man ikke har fulgt reglerne, og at der ikke har været styr på det. Det er jeg ærgelig over på hele områdets vegne,” lyder responsen.

Han mener ikke, at nogen har handlet i ond tro.

“Jeg tror desværre, at der i de fleste tilfælde er tale om, at man ikke har sikret sig, at man har fået mandat fra ministeriet til at udbetale cheflønstillæg, selvom det ellers er et krav. Det er den normale procedure, og det må være dét, der er gået galt,” siger han.

Fremover forventer Nils-Georg Lundberg, at problemet vil få sværere ved at opstå. For reglerne er nemlig ændret fra 1. januar.

“I forbindelse med OK 18 kom der også en ny aftale om aflønning af chefer, og der har man afskaffet cheflønpuljen,” forklarer han.

Han tilføjer:

“For tiden er der orienteringsmøder for både rektorer og bestyrelsesformænd om de nye regler. Der bliver det understreget meget kraftigt, at folk skal sætte sig ind i de nye regler, så vi ikke får et lignende problem i fremtiden.”

For mange rektorer ramte 100 procent
Rigsrevisionen kritiserer også landets gymnasiebestyrelser for håndteringen af rektorernes resultatlønskontrakter.

“Bestyrelserne har ikke i alle tilfælde sikret, at resultatløn og engangsvederlag udbetales i overensstemmelse med Undervisningsministeriets bemyndigelse (…) Resultatlønskontrakter for rektorer lever generelt ikke op til Undervisningsministeriets bemyndigelse,” lyder det blandt andet i rapporten.

Ud af 108 undersøgte gymnasier har rektorerne på 13 gymnasier fået udmøntet 100 procent af resultatlønsrammen, på trods af at ministeriet har meldt ud, at det kun bør ske “i ganske særlige tilfælde.”

På langt hovedparten af gymnasierne, cirka tre ud af fire, har bestyrelserne vurderet, at rektorerne skulle have udbetalt over 90 procent af resultatlønsrammen.

Det er ikke første gang, at Rigsrevisionen kritiserer gymnasiebestyrelsernes håndtering af resultatlønskontrakter. Det skete også i 2016.

Dengang sagde Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, til Gymnasieskolen:

”Resultatlønskontrakter til den øverste leder behandles skødesløst nogle steder og med nidkærhed andre steder. Det svarer til, at det var tilfældigt, hvad medarbejderne fik udbetalt i løn. Resultatlønskontrakten bør være et vigtigt ledelsesværktøj, som bestyrelsen kan bruge til at flytte skolen og opnå nogle mål på kort og på lang sigt.”

Formanden for Gymnasiernes Bestyrelsesforening er heller ikke glad for den del af Rigsrevisionens rapport.

“I forbindelse med implementeringen af OK 18 vil en del af resultatlønskontrakterne nok blive afskaffet. Vi bruger anledningen til at sige til bestyrelserne, at de skal få styr på reglerne. Det er et forholdsvist klart regelsæt, der skal anvendes,” konstaterer Nils-Georg Lundstrøm.