Rektorers resultatløn får hård kritik

Bedømt ud fra resultatlønskontrakterne har vi i Danmark nogle utrolig dygtige ledere af gymnasier, erhvervsskoler og VUC-centre.

De fleste ledere opnår i hvert fald nogle høje udbetalingsprocenter af deres resultatlønskontrakter. Det viser de seneste tal for de øverste lederes resultatløn, som Gymnasieskolen har fået fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

En professor og en rigsrevisor peger dog på, at ikke alle kontrakterne lever op til de retningslinjer, som Undervisningsministeriet kræver for at udbetale resultatløn til de øverste ledere.

”Problemet er, at kontrakterne flere steder bruges lemfældigt med uklare mål, som det er svært at evaluere bagefter. Nogle steder virker det uprofessionelt,” siger Per Nikolaj Bukh, som er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.

I gennemsnit får lederne 90 procent af den maksimale udbetaling af den såkaldte basisramme og 87 procent af den såkaldte ekstraramme. Basisrammen er på 70.000 kroner, og ekstrarammen er på 50.000 kroner om året på en skole med 500-999 elever.

Resultatlønnen kan bevilges af bestyrelserne, hvis lederen når dokumenterede mål.

På 34 ud af 162 skoler modtog den øverste leder 100 procent af basisrammen, og 32 ledere modtog 100 procent af ekstrarammen.

I Undervisningsministeriets vejledning om resultatløn står der ellers, at en udbetalingsgrad på 100 procent kun forventes i ganske særlige tilfælde.

”En høj resultatløn skal være krævende at få og skal udbetales, fordi lederen skaber nogle resultater og forandringer for skolen. Hvis det er tæt på at være opnåeligt hver gang, så har kontrakterne ikke den effekt,” siger Per Nikolaj Bukh.

Rigsrevisionen kritiserer
I februar kritiserede Rigsrevisionen i en beretning om VUC resultatlønskontrakter for de øverste VUC-ledere. Rigsrevisionen slog fast, at VUC’erne ikke anvender resultatlønskontrakterne i overensstemmelse med Undervisningsministeriets bemyndigelse, idet ”kriterierne for målopfyldelse ikke fremgår tydeligt af kontrakterne”. Med andre ord er det ifølge Rigsrevisionen ikke klart, hvordan bestyrelserne kommer frem til, hvor mange penge den enkelte leder skal have.

Samtidig slog Rigsrevisionen fast, at VUC-lederne generelt får udbetalt det meste af det højest opnåelige, de kan få i kontrakten. Formand for statsrevisorerne Peder Larsen kritiserer bestyrelserne, som har ansvaret for at opstille mål og evaluere, om den øverste leder også rent faktisk når målene.

”Det skal fremgå tydeligt, hvorfor en leder får så og så meget i resultatløn. Og det er ikke særlig specificeret i disse tilfælde. Det duer ikke,” siger Peder Larsen.

Han forklarer, at resultatlønnen er tænkt til at animere til at gøre en ekstra indsats. En indsats, som i sidste ende skal komme eleverne til gode.

Derfor kritiserer han også, at alle lederne i Rigsrevisionens undersøgelse ligger i den høje ende, når der skal udbetales ekstra løn for årets resultater.

”Det ser lidt påfaldende ud. Statistisk set skal der ligge meget få ledere i toppen, da det kræver en ekstraordinær indsats, siger Peder Larsen.

I 2015 kritiserede Rigsrevisionen resultatlønskontrakter for de øverste ledere på erhvervsskolerne. Der var fejl i 7 ud af 24 kontrakter. Rigsrevisionen konstaterede desuden, at niveauet for resultatløn til de øverste ledere på erhvervsskolerne er højt i forhold til, hvad der gives i resten af staten.

Professor ikke imponeret
Gymnasieskolen har bedt professor i økonomistyring på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh om at nærlæse resultatlønskontrakter fra almene gymnasier.

Hans dom er meget klar:

”Jeg er helt sikker på, at Rigsrevisionen ville vurdere disse kontrakter som meget mangelfulde.”

Han har tidligere studeret resultatlønskontrakter for offentlige ledere, og han er ikke imponeret over det arbejde, bestyrelserne har lavet på nogle af skolerne.

Han henviser til den bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakter med rektor, som Undervisningsministeriet har givet bestyrelserne.

Bemyndigelsen stiller nogle meget klare og skrappe krav til resultatlønskontrakterne.

Det skal for eksempel være tydeligt for enhver, som læser kontrakten, og af hensyn til evalueringen af kontrakten, hvad målene er, og det skal også dokumenteres, om og hvordan målene er nået.

Tilfældigt
Professoren mener, at flere bestyrelser laver gode resultatlønskontrakter, som er med til at flytte skolen til gavn for eleverne. Men ifølge ham er der også steder, hvor der tages løst på resultatlønskontrakten.

”Resultatlønskontrakter til den øverste leder behandles skødesløst nogle steder og med nidkærhed andre steder. Det svarer til, at det var tilfældigt, hvad medarbejderne fik udbetalt i løn. Resultatlønskontrakten bør være et vigtigt ledelsesværktøj, som bestyrelsen kan bruge til at flytte skolen og opnå nogle mål på kort og på lang sigt,” siger Per Nikolaj Bukh.

Netop nu bliver der skåret ned på ungdomsuddannelserne, og mange lærere skal løbe stærkere. Enkelte steder bliver der også skåret i lokallønnen.

”I disse tider vil det være et uheldigt signal, hvis den øverste leder næste gang får udbetalt en høj resultatløn, uden at det er tydeligt, hvilke resultater lederen har skabt for skolen,” siger Per Nikolaj Bukh.