Rektorer på små skoler: Hos os fungerer grundforløbet godt

Grundforløbet kvalificerer elevernes valg af studieretning, siger flere rektorer på mindre gymnasier. De deler ikke de store hovedstadsskolers kritik.

”Det fungerer fremragende!”

Søren Hindsholms begejstring er ikke til at tage fejl af. Rektoren på Nørresundby Gymnasium og HF har været fan af det tre måneder lange grundforløb lige fra starten.

”Hos os har det i den grad opkvalificeret elevernes studieretningsvalg,” siger han.

På det nordjyske gymnasium afprøver eleverne tre forskellige studieretninger i løbet af grundforløbet, og de får en introduktion til tysk, fransk og spansk, som er skolens 2. fremmedsprog.

”Dels er der meget få elever, der fortryder deres valg, og dels sker der en enorm bevægelse væk fra samfundsfag A og engelsk A. Det er ellers det, mange siger, de vil vælge, når de begynder hos os,” siger Søren Hindsholm.

Præsentationen af fagene i grundforløbet får flere elever til at vælge studieretninger med henholdsvis sprog, naturvidenskab og musik, fortæller han og understreger, at også lærerne generelt er positive over for grundforløbet.

Sven Gaardbo er rektor på Syddjurs Gymnasium. Han er også glad for det nuværende grundforløb, der blev rullet ud over landets gymnasier som en del af den nye gymnasiereform i 2017.

Politisk var intentionen, at grundforløbet skulle kvalificere elevernes valg af studieretning.

”NV og AP er virkelig en presbold for eleverne, og det presser også lærerne, men overordnet synes jeg, at grundforløbet fungerer fint. Det gavner eleverne at få en introduktion til, hvad fagene er i gymnasiet. Det er afklarende og kvalificerer deres valg af studieretning,” siger Sven Gaardbo.

”Vil man sikre en mangfoldighed af studieretninger, er grundforløbet nødvendigt,” pointerer han.

Klasseskift giver problemer
Grundforløbet har gennem alle årene fået meget kritik. Senest er den blandt andet kommet fra lærere og rektorer på Nørre Gymnasium og Gammel Hellerup Gymnasium, hvor man vil have afskaffet grundforløbet eller i det mindste have lavet det om.

Læs: Christina, Margrit og Maria kalder til kamp mod grundforløbet

På de to store hovedstadsgymnasier mener man, at det største problem er, at eleverne skal begynde i en ny klasse to gange inden for få måneder. Det skaber uro og mistrivsel for en del elever, og for nogle ender valget af studieretning med at blive påvirket af, hvad de bedste venner fra grundforløbsklassen vælger i stedet for at handle om faglige interesser og styrker.

Og for lærerne går der kostbar tid fra det faglige, når de for anden gang inden for kort tid skal ryste nye klasser sammen, lyder kritikken.

Ifølge den seneste rapport i den følgeforskning af reformen, som Danmarks Evalueringsinstitut og Rambøll har lavet, er grundforløbet det element, som både lærere og ledere har de laveste forventninger til kan styrke kvaliteten af gymnasiet.

Læs: Forskning: Grundforløbet har få fordele og store ulemper

Det er især de sociale og trivselsmæssige problemer ved, at eleverne skal forholde sig til to nye klasser inden for kort tid samt det kompakte undervisningsforløb, der bliver kritiseret. Men forskningen viser også, at grundforløbet får eleverne til at føle sig mere afklarede i forhold til deres studieretningsvalg.

”Stor-skole-problematikker”
Tanja Huus Gulmann er rektor på Tørring Gymnasium. Ligesom Søren Hindsholm og Sven Gaardbo bakker hun op om det nuværende grundforløb. Også hun oplever, at det kvalificerer elevernes studieretningsvalg.

”Vores erfaring er, at grundforløbet er en virkelig god måde at få præsenteret fagene på. Hvert år får en del af vores elever en aha-oplevelse, så de ændrer mening i forhold til valg af studieretning,” siger Tanja Huus Gulmann.

Ingen af de tre rektorer, der alle er på små gymnasier, kan genkende problemerne med uro, mistrivsel og spildt relationsarbejde. Det er ”stor-skole-problematikker”, siger de.

”Vi har seks 1.g-klasser, så eleverne lærer hinanden at kende på tværs af klasserne. På en skole med 12 1.g-klasser er det nok svært at opnå det samme, så jeg anerkender fuldt ud de udfordringer, de står med der,” siger Søren Hindsholm.

På Syddjurs Gymnasium er fire 1.g-klasser lige nu i fuld gang med grundforløbet. Sven Gaardbo er med på, at de tre måneder for eleverne kan føles som en venteposition, og at nogle kan synes, det er lidt utrygt ikke at vide, hvem de kommer i klasse med bagefter. Men der er langt fra lidt usikkerhed til mistrivsel, understreger han.

”Jeg vil ikke spille med på den der usikkerhed og angst-diskurs. Den har alt for meget medvind i øjeblikket. Der er områder, hvor de unge er reelt pressede, men det er de altså ikke her,” siger Sven Gaardbo.

Gevinsten ved at være en lille skole, hvor eleverne kender hinanden på tværs af klasserne, er, at studieretningsvalget reelt bliver et fagligt valg og ikke et spørgsmål om, hvad ens venner vælger.

”På en lille skole som vores vil der i alle studieretningsklasser være en del, man kender,” siger Sven Gaardbo.

På Tørring Gymnasium har man i år tre 1.g-klasser. I grundforløbet blander man eleverne på tværs af klasserne til sociale aktiviteter og i idræt, fremmedsprog, de kunstneriske fag og til dels i matematik.

”Uanset hvilken studieretning eleverne vælger, vil de komme i klasse med nogle, de allerede har gået i klasse med. På samme måde vil der for lærerne være mange gengangere, og derfor føles trivselsarbejdet i grundforløbet ikke spildt,” siger Tanja Huus Gulmann.

”Men sådan er det jo ikke på et stort gymnasium, og derfor kan jeg sagtens forstå deres udfordringer,” siger hun.

Til sammenligning har både Nørre Gymnasium og Gammel Hellerup Gymnasium 13 1.g-klasser i år.

Mulig løsning?
Når de tre rektorer taler med kolleger mærker de tydeligt, at grundforløbet er noget, der deler landets rektorer.

”Nogle vil slet ikke ændre noget, andre vil have det afskaffet,” siger Søren Hindsholm.

Udover at være rektor på Nørresundby Gymnasium og HF er han også næstformand i Danske Gymnasier, der er stx- og hf-ledernes forening.

Her ønsker man at bevare det nuværende grundforløb, men man efterlyser en forhåndstilkendegivelse af elevernes studieretningsønske. Det har skolerne ikke i dag.

Det er netop, hvad man ønsker sig på Nørre Gymnasium. Ved at sætte eleverne i deres studieretningsklasse fra start af kan man skabe flere varige relationer og en anden ro, mener lærere og rektor.

Læs: Her har man fundet en løsning på et af grundforløbets største problemer

En forhåndstilkendegivelse vil være en nem løsning på problemerne, mener Søren Hindsholm. Lader man det være valgfrit, om skolerne vil bruge den til at lave klasser efter, kan man tilfredsstille både store og små skoler, fastslår han.

”Skolerne er forskellige. De, der vil have eleverne i studieretningsklasser med det samme, kan gøre det, og vi andre kan lade være,” siger han.

Sven Gaardbo kan godt se ideen med det. Han frygter dog, at et foreløbigt valg af studieretning taget i marts, når eleverne skal søge ind på gymnasiet, i virkeligheden ikke kan bruges til så meget.

”Det er måske mere forældrenes valg, og der sker simpelthen så meget med eleverne fra marts til august, når de begynder,” siger han.

Tanja Huus Gulmann ved ikke helt, hvad hun synes om forslaget.

”En forhåndstilkendegivelse vil i hvert fald kræve et andet set-up. Så skal grundskolen tale med eleverne om deres studieretningsvalg. Det er gledet ud af vejledningen i dag,” siger hun.