Rektorer og elever uenige om ministers studieturs-udmelding

Hold prisen på studieturene nede på et ”rimeligt niveau”, så ingen elever bliver forhindret i at deltage af økonomiske årsager.

Sådan lyder det i et brev fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til alle landets gymnasiale uddannelser.

Det er dog kun en opfordring, ministeren kommer med. Dermed lægger SVM-regeringen en anden linje end den tidligere S-regering, som i 2020 foreslog at indføre et prisloft på gymnasiernes studieture. Her lød det fra daværende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at hun ville indkalde Folketingets partier til forhandling med henblik på at indføre et prisloft på 3.000 kroner i forhold til elevernes egenbetaling.

Der tegnede sig et flertal for forslaget, men så ramte COVID-19. Forslaget røg i skuffen, og Pernille Rosenkrantz-Theil kom aldrig videre med det.

Og nu vælger Mattias Tesfaye altså en anden kurs. Han siger, at han har tillid til, at skolerne er lydhøre over for opfordringen og har derfor ingen aktuelle planer om at indføre et prisloft for egenbetalingen på studieture.

”Det må ikke være forældrenes indtægt, der afgør, om gymnasieelever kan komme på studietur. Derfor bør egenbetalingen ikke skrues så meget i vejret, at den enlige mors børn må fravælge studieturen. Det synspunkt har jeg en klar forventning om, at skolerne naturligvis følger,” siger Mattias Tesfaye i en pressemeddelelse.

Han vil ”helst undgå at skulle regulere alle detaljer fra ministeriet,” siger han videre.

Skolerne bør overveje destination, transportform og indholdet på turen for at holde udgifterne nede på et fornuftigt niveau, skriver Tesfaye i sit brev til skolerne.

Ikke behov for prisloft
Hos Danske Gymnasier, der er stx- og hf-rektorernes forening, er man glad for indholdet i ministerens brev.

”Det er fornuftigt, at man ikke laver lovgivning på området. Det her kan vi sagtens finde ud af ude på skolerne,” siger formand Henrik Nevers.

Han henviser til en undersøgelse fra Danske Gymnasier i 2020, som viste, at hele 84 procent af landets almene gymnasier og hf-kurser har en grænse for elevernes egenbetaling på de almindelige studieture på 4.500 kroner eller lavere.

Det er hans indtryk, at mange studieture stadig ligger på det niveau. Men det er blevet sværere for skolerne at holde prisen nede, forklarer han.

”De generelle prisstigninger i samfundet kan også mærkes på studieturene. Der er nok kommet omkring 10 procent på prisen i løbet af de seneste par år. Det trækker så den anden vej, at mange skoler tænker klimabevidst. Mange rejser med bus og vælger rejsemål, der ikke er så langt væk,” fortæller Henrik Nevers, der er modstander af et prisloft.

Det vil være svært at finde et passende leje, mener han. Med et prisloft på 3.000 kroner ville hovedparten af de studieture, gymnasierne laver i dag, ikke kunne lade sig gøre. Omvendt har et højt loft ingen effekt.

”På mange skoler tager man en snak i den enkelte klasse og laver en anonym undersøgelse, hvor eleverne kan tilkendegive, hvor prisen bør ligge. Det, synes jeg, er en rigtig fornuftig måde at gøre det på i stedet for at lovgive om det centralt.”

Undersøgelsen viser også, at der er hjælp at hente for de elever, der har svært ved at finde pengene. På mange gymnasier har elever med trange økonomiske kår mulighed for at søge fonde, låne penge af skolen eller få lønnede opgaver via skolen. Eller også er der kutyme for, at klassens elever går sammen om at tjene penge til turen for at nedbringe udgifterne.

Det sker, at en elev ikke kommer med på studietur, men det kan være svært at finde ud af, om det skyldes økonomi eller andre ting, siger Henrik Nevers.

Et prisloft på 3.000 kroner ville også betyde et stop for studieture, hvor gymnasier besøger venskabsskoler i for eksempel USA, Indien og Kina, og det ville være et tab, mener han.

Skaber A- og B-hold
Baggrunden for forslaget i 2020 om et prisloft var, at nogle gymnasier havde studieture med en høj egenbetaling – nogle steder helt op til 15.000 kroner per elev. Sådan er det stadig, fortæller Madeleine Steenberg Williams, der er forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

”Vi har eksempler på flere gymnasier i storbyerne, hvor studieture til blandt andet Canada og Argentina koster 10.000 kroner. Det er så ærgerligt. De her rejser kan ekskludere nogle unge, der har det svært i forvejen,” siger hun.

Studieture med en høj egenbetaling foregår typisk på gymnasier, der har internationale linjer og studieretninger, hvor eleverne tager på udveksling.

Madeleine Steenberg Williams mener, at et prisloft er den eneste rigtige løsning.

”Det er positivt, at ministeren kommer med en opfordring, men det er ikke nok, når det handler om noget, der rammer så socialt skævt. Det kommer ikke til at ændre noget.”

Hun mener, at et prisloft et sted mellem 3.000 og 5.000 kroner vil være passende.

”Man kan nå langt for 5.000 kroner, og ved at søge EU, fonde og organisationer kan man jo stadig komme ud på længere rejser, hvis det er det, man vil,” siger hun.

I de tilfælde, hvor egenbetalingen er høj, skal den annonceres på forhånd, så eleverne er klar over det, inden de søger optagelse, understreger Mattias Tesfaye i sit brev.

Ifølge Henrik Nevers er det sådan, skolerne allerede gør i dag. På Roskilde Gymnasium, hvor han selv er rektor, har man et loft på de almindelige studieture på 4.500 kroner. Skolen rejser i dag primært med bus og tager for det meste til Berlin, Bruxelles og andre storbyer tæt på Danmark. På skolens internationale studieretning rejser man i alle tre år, og i 3.g går til turen til New York. Det er en tur, der koster 8.000-10.000 kroner.

”Det fortæller vi allerede på vores introaften,” siger Henrik Nevers.

Men i DGS mener man, at de dyre rejser er et problem uanset hvad, fordi de skaber et A- og et B-hold.

”Det må ikke være sådan, at man bliver forhindret i at vælge en bestemt linje, fordi man ikke har råd til den studietur, der følger med. Det strider imod, at vores offentlige uddannelser skal være tilgængelige for alle,” siger Madeleine Steenberg Williams.