Rektorer: Indeklimaet skal forbedres

Problemerne med indelukkethed, træk og kulde skal løses. Det er der enighed om blandt de rektorer, som Gymnasieskolen har talt med, efter vi i går kunne fortælle, at en lang række arbejdspladsvurderinger (APV) afdækker, at der er problemer med indeklimaet på mange gymnasier.

”Selvom der er investeret en del i renovering og ombygning, er vi ikke i mål endnu. Der skal stadig investeres penge i bedre fysisk arbejdsmiljø rundt om på de danske gymnasier,” siger Anne-Birgitte Rasmussen, der er formand for Danske Gymnasier og rektor på Københavns åbne Gymnasium.

Læs: Dårligt indeklima på gymnasier 

I skyggen af OK 13
Hun understreger vigtigheden af, at der lokalt laves APV’er, der følges op med handlingsplaner, når der er konstateret problemer.
Samtidig peger hun på, at de seneste års store fokus på implementering af OK 13 kan have overskygget problermene med indeklimaet.

”Jeg tror, at der kan være noget om, at skolerne har haft stort fokus på det psykiske arbejdsmiljø og prioriteret det højere i opfølgningen på APV’en end det fysiske arbejdsmiljø. Også etablering af arbejdspladser til lærerne har stået højt i mange handleplaner, tror jeg,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Hovedpine og forkølelse
Der er god grund til at gribe ind, som Danske Gymnasiers formand foreslår, for det kan få store konsekvenser, at skolerne ikke har styr på indeklimaet. Det fortæller Mogens Tusborg, der er arbejdsmiljøteknikker hos Arbejdsmiljøcentret.

”Ofte er det temperaturen og niveauet af kuldioxid i luften, der bliver for højt. CO2-niveauet skal helst ligge på 0,1 procent, og hvis det kommer over 0,2 procent kan det give hovedpine og træthed. Det er typisk derfor, at man oplever at være udkørt ud på eftermiddagen,” siger han og peger på, at mange af skolerne er bygget før, der var krav om ventilation.

Han fortæller, at Arbejdstilsynet anbefaler temperaturer mellem 20 og 22 grader. Allerede ved 23 grader kan det medføre koncentrationsbesvær, og indetemperaturer over 25 grader er direkte ulovligt. Men også for lave temperaturer er problematiske.

”Hvis man sidder nær dårligt isolerede ydervægge, så bliver man udsat for kuldestråling, og ved utætte vinduer sidder man i træk. Tilsammen ender det med, at man bliver forkølet,” siger Mogens Tusborg.

Rektorer: Problemet skal løses
Sankt Annæ Gymnasium er et af de gymnasier, der er ramt af problemet. Her siger kun 24 procent af lærerne, at der er et godt indeklima. Det forsøger rektor Anette Holst nu at lave om på.

”Jeg er ikke ingeniør, men må jo lytte til, at der i en årerække har været klager over indeklima og luftkvalitetet på skolen, så jeg har da en velbegrundet formodning om, at det vil hjælpe med en bedre ventilation,” siger hun og fortsætter:

”Vi er jo et kommunalt gymnasium, det eneste i landet, og det er derfor Københavns Kommune, der ejer vores bygninger. Vi er i dialog med kommunen om at udskifte vores ventilationssystem til et større. Det, håber vi, kan lykkes.”

En lignende melding kommer fra Sorø Akademi. Her klager lærerne både over dårlig luft og træk og kulde, men det er svært at gøre noget ved, siger administrationschef Sven Bjødstrup. Hovedbygningen er nemlig opført for næsten to hundrede år siden og er fredet.

”Det opsætter et begrænset spillerum og betyder, at vi for eksempel vedligeholder de ældre vinduer og vinduesrammer fremfor at skifte til moderne vinduer – samt at vi ikke har mulighed for at installere luftcirkulationsanlæg,” siger han.

Sven Bjødstrup fortæller, at skolens arbejdsmiljøudvalg endnu ikke har mødtes efter sommerferien, men at indeklimaet er på dagsordenen, når det sker.

”Så må vi se, hvilke ting vi eventuelt kan ændre på – og hvor vi løber panden mod muren på grund af fredningen.”

Rektorene på henholdsvis Rosborg Gymnasium og Th. Langs HF & VUC, der også begge scorer dårligt på indeklimaet i deres seneste APV’er, er ikke vendt tilbage på Gymnasieskolens henvendelse.