Træk, kulde, lav luftkvalitet og manglende temperaturregulering.
Det er virkeligheden på en række af landets gymnasier. Samtidig har Arbejdstilsynet flere gange givet påbud, fordi gymnasierne opbevarer farlige kemikalier uansvarligt.
”Der har været mange nybyggerier de seneste år, så de fleste har nok haft en formodning om, at tingene er i orden. Men med et øget krav om tilstedeværelse bliver problemerne også mere synlige,” siger Kasper Bøcher, der er formand for GL’s arbejdspladsudvalg.
Han peger på, at diskussionerne om implementeringen af OK 13 har overskygget det fysiske arbejdsmiljø.
”De seneste år har vi primært talt om det psykiske arbejdsmiljø, men vi må ikke glemme det fysiske. Det er noget, vi skal have øget fokus på, og nu tager vi problemstillingen op i GL’s arbejdspladsudvalg,” siger han.
Iltmangel mindsker indlæring
Tung og iltfattig luft i både undervisnings- og forberedelseslokaler er en problemstilling, som mange lærere kæmper med. Det fremgår af de arbejdspladsvurderinger (APV), som Gymnasieskolen har fået aktindsigt i.
På flere gymnasier klager mere end tre ud af fire lærere over ringe indeklima, der især skyldes manglende eller dårlige udluftningsmuligheder, hvilket giver dårlig luftkvalitet.
En lærer skriver for eksempel, at der ikke kan luftes ordentligt ud ‘på grund af oldnordiske vinduer.’
”Det er selvfølgelig uacceptabelt, at lærerne skal fungere i mange timer i dårligt indeklima. Samtidig risikerer man også, at et lavt iltindhold i luften sænker indlæringsevnen markant, sådan som det har været kritiseret på folkeskoleområdet,” siger Kasper Bøcher.
Sidste år gennemførte elevorganisationen Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) en undersøgelse af indeklimaet i undervisningslokalerne. I den klagede 44 procent af eleverne over dårlig luftkvalitet.
Læs: Indeklimaet værst på københavnske skoler
Underviste i vinterjakke
En andet klagepunkt, der går igen, er kulde og træk.
På et stort østjysk gymnasium siger hele 79 procent af de ansatte, at der er problemer med temperaturreguleringen, og 58 procent døjer med træk.
På et andet gymnasium forklarer en lærer i APV’en, at han har været tvunget til at undervise kemi i sin vinterjakke på grund af kulde.
”Hvis der er problemer med kulde, så skal man kontakte arbejdsmiljørepræsentanten, der sammen med ledelsen må iværksætte en handlingsplan. Eventuelt kan man få et besøg fra Arbejdstilsynet, så der kommer påbud om en ændring. Hvis så mange oplever et problem, så må ledelsen tage det alvorligt,” siger Kasper Bøcher fra GL’s arbejdspladsudvalg.
Forbudt omgang med farlige kemikalier
I løbet af de seneste to år har gymnasier seks gange fået påbud fra Arbejdstilsynet.
Af dem har fire handlet om fejlagtig opbevaring af farlige kemikalier. Et gymnasium i trekantsområdet fik for eksempel et strakspåbud, da de opbevarede saltsyre og natriumhypochlorit ved siden af hinanden, så der var ‘risiko for akut forgiftning’, der ved ‘svær eksponering’ kan medføre døden.
På de tre andre gymnasier har Arbejdstilsynet slået ned på, at kemikalier er blevet opbevaret i glas og flasker med håndskrevne labels, manglende kemikalieresistente bordplader og brugen af kræftfremkaldende kemikalier i undervisningslokalerne.
De resterende to påbud handlede om en faldulykke på grund af manglende saltning samt risiko for bly og asbest ved en renovering.
I alle seks tilfælde har gymnasierne efter Arbejdstilsynets besøg rettet op på problemerne.
Gymnasieskolen anmodede i juli om aktindsigt i den seneste APV hos landets 159 gymnasiale uddannelsessteder.
41 af dem imødekom ansøgningen.
Enkelte af svarene indeholdte dog kun APV for det psykiske arbejdsmiljø.
Det er ikke lovpligtigt for gymnasierne at udlevere APV'erne.
På samme måde søgte vi aktindsigt hos Arbejdstilsynet for at finde ud af, hvilke gymnasier der har fået påbud om ændringer af det fysiske arbejdsmiljø.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode