Rektorer: Elevloft vil hjælpe små gymnasier

Gymnasieelever vælger byernes gymnasier til og de små lokale gymnasier fra. Men det vil undervisningsminister Merete Riisager (LA) fremover lave om på.

Hun har netop præsenteret to løsninger på problematikken om fordeling af elever: Et kapacitetsloft, der betyder, at skoler kan få pålagt en begrænsning på, hvor mange elever de må optage. Og dispensation til de elever, som bor så langt fra nærmeste gymnasium, at de kommer bagerst i køen, og derfor får endnu længere til gymnasiet.

Danske Gymnasier støtter ministerens forslag om en central styring af kapacitet. De er opmærksomme på de udfordringer, der især er omkring byerne i forhold til fordeling af elever mellem skoler, hvor nogle skoler optager mange elever, mens andre har for få ansøgere.

“Det allervigtigste er at sikre, at der er et tilbud til alle unge i Danmark inden for en rimelig afstand, og kapacitetsstyring er et centralt værktøj til at sikre det. Fordelingen af elever hænger jo sammen med den kapacitet, der er på skolerne,” siger organisationens næstformand, Jakob Thulesen Dahl, der er rektor på Skanderborg Gymnasium.

Mange skoler er bedre end få
Også formanden for fordelingsudvalget i Nordjylland, Søren Hindsholm, ser muligheder i forslaget. Det kan gøre det nemmere at bevare en decentral gymnasiestruktur i Nordjylland, hvis ministeren bruger de muligheder, der ligger i lovforslaget, mener han.

“En struktur med mange skoler vil rumme flere arbejdspladser, og det vil være nemmere for unge fra oplandet at komme i gymnasiet. En grund til, at der går så mange i gymnasiet, er, at der ikke er langt til det nærmeste,” siger Søren Hindsholm, der også er rektor på Nørresundby Gymnasium og HF.

I dag styres kapaciteten af skolerne selv. Det sker dog i samarbejde med regionen, men i praksis er det svært at lægge restriktioner på den enkelte skole i forhold til kapacitet, forklarer Jakob Thulesen Dahl. Det handler primært om, at der er skoler, som har skruet deres kapacitet op.

Undervisningsministerens forslag betyder, at hun eller regionen kan sætte et loft over, hvor mange elever der optages på den enkelte skole. På den måde vil flere være nødt til at vælge det lokale gymnasium, og det kan være med til at forhindre gymnasier uden for de større byer i at lukke, og at unge dermed får længere til et gymnasium.

Jakob Thulesen Dahl ser frem til at se, hvordan ministeren vil benytte kapacitetsloftet.

“Hvis hendes grundprincip er, at flest mulige elever får opfyldt deres førsteprioritet og kommer på drømmegymnasiet, fordrer det, at kapaciteten sættes op på stærkt søgte skoler. Men så får vi ikke flyttet unge til de mindre søgte skoler, fordi der ikke er elever nok. Det vil i værste fald betyde, at nogle skoler vil lukke,” siger han.

For stor kapacitet
Flere steder i landet er der flere pladser på gymnasierne, end der er ansøgere. Det er især et problem for de små gymnasier i landsdistrikterne.

“Når der ikke er nogen elever, der kan flyttes rundt, kan man ikke hjælpe de gymnasier, der har for få ansøgere, og det er vores problem i Nordjylland. Derfor vil ministerens forslag gavne nogle af de små gymnasier i Nordjylland,” siger Søren Hindsholm.

Både Aalborghus Gymnasium og Aalborg Katedralskole har udvidet deres kapacitet med tre klasser. Det svarer samlet til et mellemstort gymnasium i Aalborg.

“Det havde man ikke behøvet at gøre. I Odense har de store gymnasier ikke sat kapaciteten op, og de mange ansøgere, der bor ude på landet, bliver sendt tilbage til landgymnasierne. Det er ikke lykkedes i Nordjylland,” siger Søren Hindsholm.

Problemet ser man også på Langkaer Gymnasium i Aarhus, der sidste år kun fik omkring 100 ansøgere.

“Vi vil gerne flytte elever til Langkaer, men hvor skal vi finde de elever? Når for eksempel Aarhus Katedralskole sætter kapaciteten op, er der færre at flytte med. Spørgsmålet er, om man skal have en kapacitetsnedsættelse på de meget søgte byskoler for at have nogle at flytte med?,” siger Jakob Thulesen Dahl.

Bekymret for særstatus
Merete Riisagers andet forslag skal hjælpe de elever, der kommer i klemme på grund af, at de bor langt væk fra det nærmeste gymnasium.

Det er blandt andet unge fra Stevns Kommune og Faxe Kommune, der er ramt. De må rejse langt for at komme i gymnasiet, fordi det nærmeste gymnasium, Køge Gymnasium, er fyldt op af elever, der bor tættere på.

Læs: Ombudsmanden undersøger alligevel ikke sag om afviste elever

Forslaget lægger derfor op til, at de lokale fordelingsudvalg i særlige tilfælde kan give dispensation til de elever, der bor langt fra et gymnasium. Forslaget bekymrer Danske Gymnasier.

“Det handler om, at der skal være tydelighed i de kriterier, vi fordeler eleverne efter. Det vil gå ud over andre elever, at nogle elever skal have særstatus,” siger Jakob Thulesen Dahl.

Forslagene er sendt i høring og forhandles af partierne i forligskredsen om gymnasiet.