Regeringen vil styrke naturvidenskaben: Lærere advarer mod at gentage fejl

Regeringen vil styrke kvaliteten i naturvidenskabsundervisningen i både folkeskolen og gymnasiet. Men hvis en ny naturvidenskabsstrategi skal gøre en reel forskel, kræver det mere end nye målsætninger og flotte formuleringer.

Det er budskabet fra de faglige foreninger for fysik, bioteknologi og naturgeografi.

De peger på, at der allerede tidligere har været gode ambitioner i den seneste naturvidenskabsstrategi.

Forpersonen for Geografilærerforeningen, Ellen Berg Seiersen, ser gode takter i regeringsgrundlaget for eksempel med 2.000 ekstra studiepladser på STEM-uddannelserne, national AI-strategi og ny naturvidenskabsstrategi.

”Det peger hen mod et uddannelsessystem, der i højere grad skal ruste kommende generationer til et samfund præget af innovation og grøn omstilling. Her er det vigtigt, at vi kan give de unge et helhedsbillede af, hvordan natur, ressourcer og samfundet spiller sammen – hvilket vi gør i de geografiske fag,” siger Ellen Berg Seiersen.

Hun mener, at fokus skal tage udgangspunkt i det store arbejde, der allerede er lavet i forhold til den tidligere naturvidenskabsstrategi.

”Det er væsentligt, at der ikke blot er fokus på mere naturvidenskabelig undervisning, men også på at få naturvidenskabens relevans i praksis med ind i undervisningsverdenen. Praksisnær naturvidenskabsundervisning kan gøre en forskel for eleverne, deres oplevelse af faglig mestring og deres lyst til at arbejde videre inden for området,” siger hun.

Formanden for Foreningen af Danske Bioteknologiundervisere synes også, der var mange gode ting i den tidligere strategi.

”Mange ting er stadig vigtige indsatspunkter for eksempel at styrke den faglige motivation, didaktik og efteruddannelse,” siger Mårten Flø Jørgensen.

”Men når nu vi synes, at mange af tingene i strategien skal gentages, så bør vi da også spørge, hvorfor vi ikke er kommet i mål med det. Der er fejl, vi ikke skal gentage,” påpeger han.

Problemet er, at lærerne ofte mangler tid, ressourcer og rammer til at føre ambitionerne ud i livet. Både lærere og skoler er under pres, lyder det fra de faglige foreninger.

”Der er mange ting, som lærerne skal tage vare på nu. Der er udfordringer med kunstig intelligens, en broget elevgruppe og besparelser, der presser lærerne helt vildt. Selvom jeg hader at give det enkle svar; at man skal tilføre flere penge, så må man også erkende, at det er svært at komme i mål med de her ting, hvis ikke skoler og lærere har rammerne til at føre det ud i livet,” siger Mårten Flø Jørgensen.

Jeppe Willads Petersen

Næstformand
Fysiklærerforeningen

Også fysiklærerne peger på, at rammerne er helt afgørende, hvis man skal kunne indfri ambitionerne.

”Hvis man reelt mener, at fagene skal styrkes, så er man nødt til at tilføre nogle midler. For eksempel er vores fag dyre og kræver mere udstyr end mange andre fag, men vi kan se, at samlingerne bliver nedprioriteret på mange skoler,” fortæller Jeppe Willads Petersen.

”Når skolerne skal prioritere, kan valget komme til at stå mellem flere lærertimer og nyt udstyr, og så vælger mange skoler naturligt nok læreren. Men uden ordentligt udstyr og gode rammer for laboratoriearbejde bliver det svært at styrke kvaliteten i fysikundervisningen,” understreger han.

Støtte til små hold
Fysiklærerne mener desuden, at man kan højne kvaliteten af undervisningen i fysik ved at sikre bedre muligheder for delte og mindre hold.

“Med mindre hold får vi en mulighed for at komme tættere på eleverne og være mere opmærksom, når de er i laboratoriet og laver øvelser. Hvis én lærer står med 32 elever i et lokale med forsøg, bliver undervisningen hurtigt til brandslukning,” siger Jeppe Willads Petersen.

Fysiklærerne oplever desuden, at det er en udfordring at oprette fysik og kemi på A-niveau, fordi færre elever vælger det, og skolerne ikke opretter små hold. Næstformanden sammenligner situationen med sprogfagene, hvor små hold også kan være svære at oprette uden særlig støtte.

“Man er nødt til at understøtte de små hold økonomisk, for at der på alle gymnasier bliver mulighed for at få fysik og kemi på højt niveau,” siger Jeppe Willads Petersen.

Han mener dog også, at universiteterne har været med til at ændre incitamentet for eleverne, fordi adgangskravene til visse naturvidenskabelige uddannelser er sænket.

”Hvis fysik eller kemi på A-niveau ikke længere er nødvendigt for at komme ind, kan det betyde, at færre elever vælger fagene – og at små hold ikke bliver oprettet på gymnasiet,” forklarer han.

Geografilærerforeningen oplever også, at der mangler ressourcer.

”Vi skal løbe hurtigere og hurtigere, og det kan være svært at få tid til at tage ud med eleverne. Det er ærgerligt, for det er en vigtig del af de geografiske fag at have eleverne med ud i virkeligheden,” siger Ellen Berg Seiersen.

Ellen Berg Seiersen

Forperson
Geografilærerforeningen

Det påvirker kvaliteten af undervisningen.

”For en stor gruppe unge er naturen blevet mere fremmed og meget problemfyldt. Det er derfor også af betydning at give dem sanselige og æstetiske oplevelser med og i naturvidenskab, så de kan opdage alt det smukke i landskaber og natur, som derigennem kan gøre dem mere nysgerrige på naturvidenskab,” siger hun.

Kvalitet kræver efteruddannelse
Ellen Berg Seiersen mener desuden, at der bør være et fælles fokus for alle de naturvidenskabelige fag i strategien.

”Det er nødvendigt, at vi i de naturvidenskabelige fag arbejder sammen om at løfte den næste generation. I en tid, hvor de epokale nøgleproblemer i høj grad har med naturvidenskab at gøre, er det væsentligt at give de unge det faglige fundament, der skal til for at træffe beslutninger baseret på viden og ikke på følelser. Men også at give dem kompetencer til at forstå videnskabelige problemer og være med til at træffe demokratiske beslutninger,” siger Ellen Berg Seiersen og uddyber:

”Vi vil gerne have en kommende generation, der har naturvidenskabelige kompetencer til for eksempel at lave vacciner, sikre vores kyster mod stormflod eller udvikle nye løsninger på klimakrisen.”

Særligt efteruddannelse går igen som et centralt tema for de naturvidenskabelige lærere. Mårten Flø Jørgensen oplever, at der er stor forskel fra gymnasium til gymnasium på, hvor mange kursudage lærerne får om året.

”Nogle lærere har flere kursusdage om året, mens andre slet ingen har. Der er faktisk også lærere, der fravælger efteruddannelse, selvom de har mulighed for det, fordi de simpelthen er så pressede af at nå alting,” fortæller Mårten Flø Jørgensen.

I værste fald kan manglende efteruddannelse have konsekvenser for kvaliteten af undervisningen, påpeger han.

”Det er et problem, fordi elevgruppen har ændret sig. Flere elever kommer med svagere forudsætninger for at læse, fordybe sig og arbejde selvstændigt. Det stiller nye didaktiske krav til lærerne, der også skal håndtere de nye udfordringer med kunstig intelligens. Men det kræver tid og efteruddannelse at lave sin undervisningspraksis om,” siger Mårten Flø Jørgensen.

Værn mod fake news
En ny naturvidenskabsstrategi bør ikke kun handle om gymnasiet isoleret, men skal se på hele kæden fra grundskole til gymnasium og videre til universitet, betoner de faglige foreninger.

Jeppe Willads Petersen oplever, at forskellene mellem elevernes faglige forudsætninger er blevet større, når de begynder i gymnasiet.

“Vi får stadig nogle, der kan rigtig meget. Men der er måske blevet længere mellem, og så får vi nogle, der kan meget mindre, end hvad de tidligere har kunnet. Den gennemsnitlige elev ligger nok lidt lavere end tidligere,” vurderer han.

Mårten Flø Jørgensen

Formand
Foreningen af Danske Bioteknologiundervisere

Mårten Flø Jørgensen mener desuden, at en ny strategi ikke kun bør handle om at få flere unge til at vælge naturvidenskabelige uddannelser, fordi arbejdsmarkedet har brug for dem. Det er væsentligt, men det er ikke nok. Han savner en stærkere fortælling om naturvidenskab som almendannelse.

”Naturvidenskabelig tænkning er vigtig i et demokratisk samfund, fordi den lærer eleverne, at der er love og teorier. Der er noget, der er mere rigtigt end andet, og det er vi faktisk enige om. Det er en vigtig kompetence, samtidig med at det også er et vigtig værn mod fake news og misinformation,” siger han.

”Vi glemmer nok lidt at gøre opmærksom på, at naturvidenskab kan træne fordybelse, kognitive processer, kritisk tænkning og kreativitet.”

Han oplever, at der i bioteknologi kan være for meget kernestof og for lidt plads til det undersøgende, anvendelsesorienterede og løsningsorienterede.

Mårten Flø Jørgensen mener, at man i strategien frem for alt skal turde stille det store spørgsmål:

”Hvorfor skal eleverne lære naturvidenskab?”