Regeringen vil have flere ungdomsuddannelser

Der er behov for at etablere op til 18 nye ungdomsuddannelser. Det mener regeringen. Forslaget er en del af regeringens udspil Tættere på II – Sundhed, uddannelse og lokal udvikling, som børne- og undervisningsministeren, indenrigs- og boligministeren og sundhedsministeren præsenterede tidligere i dag.

I udspillet foreslås 13 nye initiativer, der ifølge regeringen skal “lukke hullerne i danmarkskortet”. Afstanden til både sundhedsvæsen og ungdomsuddannelser skal være kortere, og så skal der flere midler til hurtigere internet og udvikling i landdistrikterne, lyder det i pressematerialet.

Ifølge regeringen bør byer med 10.000 indbyggere eller derover uden for de fire største byer i Danmark have mulighed for mindst en ungdomsuddannelse. Det kan være et nyt udbud af erhvervsuddannelser, hhx, htx, stx eller hf. 

Regeringen lægger derfor op til, at der etableres op til 18 nye udbud af ungdomsuddannelser. 

“Det gør en kæmpestor forskel både for de unge og for et lokalsamfund, at man har en ungdomsuddannelse. Derfor skal vi have ungdomsuddannelser i hele Danmark,” sagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til pressemødet.

“Det må aldrig være afstanden, der er afgørende for, om de unge får en ungdomsuddannelse, og vi ved, at afstanden betyder noget,” fortsatte hun.

Der er 15 byer uden for Storkøbenhavn, Aarhus, Odense og Aalborg med over 10.000 indbyggere, der slet ikke har en ungdomsuddannelse, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Der er også 14 byer med over 10.000 indbyggere, som ikke har alle typer ungdomsuddannelser. 

Børne- og undervisningsministeren ville ikke sætte tal på, hvor tæt på hun ønsker, at ungdomsuddannelserne fremover skal være på de unge.

“Men de skal tættere på, end de er nu. Vi har for eksempel nogle mastodont uddannelsesinstitutioner i nogle områder, hvor det ville være mere meningsfuldt at dele dem over i to. Resultatet ville være, at uddannelserne kom tættere på de unge,” sagde hun.

GL bekymret
I Gymnasieskolernes Lærerforening er der ikke begejstring at spore ved tanken om oprettelse af flere uddannelser i en tid med faldende ungdomsårgange.

”Det er prisværdigt, at regeringen fremhæver betydningen af uddannelse og vil sikre ungdomsuddannelser over hele landet. Vi er fuldt og helt enige med regeringen i, at det er afgørende, at de unge, der i dag ikke får en ungdomsuddannelse, hjælpes til uddannelse. Men i en tid med færre og færre unge risikerer vi, at vi får splittet bæredygtige gymnasier og andre ungdomsuddannelser op i ikke-levedygtige, små skoler. Faktisk har vi i sektoren i forvejen mange bekymringer om, hvorvidt det er muligt at fastholde det eksisterende finmaskede net af ungdomsuddannelser i de kommende år,” siger formand Tomas Kepler og tilføjer:

”Erfaringerne fra de nyere FGU-institutioner skræmmer også, fordi det er nødlidende institutioner – og de VUC’er, som har afleveret elever til FGU, er også stærkt nødlidende. Der er ingen grund til at gentage disse dårlige erfaringer. Det koster at drive flere institutioner – bygninger, der skal indrettes og driftes, mere administration og så videre. Medmindre regeringen kommer med en stor pose penge, risikerer vi at få mange små skoler, som hverken i fagligt udbud eller kvalitetsmæssigt kan tilbyde det samme, som ungdomsuddannelsesinstitutionerne kan i dag.” 

Styrkede campusmiljøer
Regeringen skriver desuden, at den har en ambition om at styrke rammerne for campusdannelse – dog uden at komme deltaljeret ind på hvordan.

I forhold til finansieringen af økonomiske incitamenter og understøttelse til campusdannelser vil det også kræve anvendelse af midler afsat i gymnasiereformen til understøttelse af campusdannelser. Det betyder, at partierne i gymnasieforligskredsen – altså Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti – skal være enige om at bruge midlerne, som regeringen ønsker.

I forhold til at styrke campusdannelser betoner regeringen vigtigheden af harmonisering af reglerne for ungdoms- og voksenuddannelser, der i dag er underlagt to forskellige institutionslove: én for institutioner med almengymnasiale uddannelser og voksenuddannelsescentre og en anden for institutioner med erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. 

En fælles institutionslovgivning for ungdomsuddannelserne med en harmonisering af de nuværende forskelle står allerede noteret som et pejlemærke i aftalen om elevfordeling, som regeringen blev enig med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne før sommerferien.