Professor: Elever kender for få engelske ord

Hvis du ikke har kendskab til de fleste af de 8.000 – 9.000 mest almindelige ord på engelsk, kan du have svært ved at læse avisartikler og tekster på engelsk.

Og det er langt fra alle gymnasieelever, som har så stort et ordforråd på engelsk, pointerer Birgit Henriksen, som er professor på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.

Ifølge hende har sprogforskning i de senere år haft større og større fokus på, hvor vigtigt et stort ordforråd er for at klare sig på et fremmedsprog og læse tekster uden at skulle ‘gætte’ sig til meningen eller bruge tid og energi på at slå ord op.

“Tidligere antog man, at det var nok at have et basisordforråd på de 5.000 mest almindelige ord på engelsk for at læse tekster på engelsk som for eksempel bøger, men nu antager man, at man skal kende de 8.000 til 9.000 mest almindelige ord,” siger Birgit Henriksen.

Det er på baggrund af disse nyere antagelser, at hun er bekymret for det engelske ordforråd hos de danske gymnasieelever.

“Vi har en forestilling om, at danskerne er gode til engelsk, men når det kommer til ordforrådet, er det for mange ikke stort nok til at klare sig professionelt eller til at læse faglige tekster på en videregående uddannelse,” siger Birgit Henriksen.

Eller som hun forklarer det – med et for lavt ordforråd skal de studerende bruge unødigt lang tid på at hakke sig igennem teksterne, gætte sig til betydningen eller måske få Google Translate til at give en tvivlsom oversættelse.

Svært på videregående uddannelser
“På en videregående uddannelse med meget læsestof på engelsk, bliver det unødigt svært at klare sig, og man bruger meget tid på at forstå teksterne i stedet for at koncentrere sig om selve indholdet,” siger Birgit Henriksen.

Birgit Henriksen har lavet en række undersøgelser i samarbejde med sine studerende om danske gymnasielevers engelske ordforråd. I en forskningsartikel udgivet af Cambridge Scholars Publishing gennemgår Birgit Henriksen og gymnasielærer Lise Danelund flere af undersøgelserne om gymnasieelevers ordforråd på engelsk.
En af undersøgelserne fra 2013 viste for eksempel, at kun 20 procent af 3. g eleverne havde et solidt basisordforråd inden for de 5.000 mest almindelige ord på engelsk, og over 50 procent af eleverne mestrede ikke mere end de 2.000 mest almindelige ord på engelsk og flere endda noget lavere. Undersøgelsen viste dog også, at eleverne fik et betydeligt større ordforråd i løbet af deres tid i gymnasiet.

I den omtalte undersøgelse deltog kun 29 elever, og derfor skal tallene tages med et stort forbehold.

Birgit Henriksen henviser dog til, at nyere undersøgelser viser samme resultater.

“Mange elever har ikke et godt nok kendskab til de 2.000 mest almindelige ord på engelsk,” siger Birgit Henriksen.

Hun forklarer, at hvis du har kendskab til de 5.000 mest almindelige ord, så kan du stort set forstå 90 procent af alle ord i en tekst – for eksempel en avisartikel, en fagtekst  eller en bog. Det betyder, at du kan læse og forstå sammenhænge og har nemmere ved at ‘gætte’ betydningen af de fleste sætninger. Men for at kunne læse mere ubesværet, skal du have et større ordforråd, så du kan forstå op til 98 procent af ordene i en tekst.

“Universitetsstuderende bør have kendskab til de 10.000 mest almindelige ord på engelsk, og de skal i hvert fald have kendskab til de 5.000 mest almindelige ord for at klare sig nogenlunde,” siger Birgit Henriksen.

Mere systematisk arbejde i gymnasiet
Hun har tidligere været med til at udgive bogen ”Fremmedsprog i gymnasiet” fra 2014 og underviser også gymnasielærere på efteruddannelser flere steder i landet. Hun mener, der er behov for, at arbejde lidt mere systematisk med ordforrådet i gymnasiet.

“Det kan man for eksempel gøre ved at arbejde med at gentage ord og arbejde med bestemte ord i forskellige øvelsestyper før under og efter læsning af tekster, så ordene bliver konsolideret i elevernes hukommelse,” siger Birgit Henriksen.

Hun forklarer, at hvis eleverne hele tiden læser nye tekster og bliver præsenteret for mange nye ord, uden de bliver bearbejdet og gentaget, så glemmer eleverne ordene igen. Derfor understreger hun nødvendigheden af at arbejde tematisk og sikre, at ordforrådsarbejdet indarbejdes løbende i undervisningen.

Elever har svært ved at fordybe sig
Formanden for Engelsklærerforeningen for Gymnasiet og HF, Bodil Hohwü Nielsen, mener også, at elevernes ordforråd sagtens kan blive større.

“Vi har mange rigtig dygtige elever, som er gode til at læse engelsk. Men der er også mange, som har et lavt ordforråd. Eleverne har sværere og sværere ved at fordybe sig og holde opmærksomheden fanget, og de vænner sig til at læse mindre og læse kortere tekster blandt andet på grund af sociale medier,” siger Bodil Hohwü Nielsen.

Hun mener dog, at den nye gymnasiereform og de nye læreplaner vil være med til at give eleverne et større ordforråd.

Hun peger på, at eleverne nu skal læse et værk på engelsk, og at eleverne skal læse en større mængde tekst.
“De første 20 sider af en roman på engelsk kan være hårde at læse for eleverne, men så begynder romanens ordforråd at gentage sig, og eleverne fordyber sig og lærer mange nye ord,” siger Bodil Hohwü Nielsen.

Læser engelsk i andre fag
Hun nævner også, at den nye gymnasiereform betyder, at eleverne skal læse engelske tekster i de fleste andre fag.
“For det første kommer eleverne til at læse mere på engelsk, og så kommer de til at læse flere faglige tekster på engelsk. De kommer til at læse mere ‘akademisk engelsk’, som de også skal læse på en videregående uddannelse,” siger Bodil Hohwü Nielsen.
Hun fortæller dog også, at engelsklærere i forvejen arbejder systematisk med at styrke elevernes ordforråd.
“Alle engelsklærere arbejder med glosetræning både skriftligt og mundtligt.”

Udfordring at opbygge ordforråd
Laila Thim, som er formand for Handelsskolernes Engelsklærerforening og ansat på Vejen Business College, mener også det er en fordel, at eleverne med den nye reform skal læse engelske tekster i de andre fag. Hun mener dog, at det grundlæggende er en udfordring for mange elever at oparbejde et større ordforråd i engelsk.
“Nogle elevers basale forudsætninger for at tilegne sig et større ordforråd på engelsk er ikke til stede. Deres ordforråd på dansk er også begrænset, og når de oversætter engelske ord, er det ikke sikkert, de kender ordet på dansk,” siger Laila Thim.
Det gælder selvfølgelig ikke alle elever, men hun peger på, at der er en generel tendens til, at mange elever ikke har evnen til at fordybe sig og at bruge den tid, det tager at lære et sprog.
“Det er også en del af kulturen i dag, hvor vi hele tiden går videre til noget nyt. Jeg mener også, at eleverne mangler noget kernefagligt, når de kommer fra folkeskolen. Mange kender ikke ordklasserne, og vi skal nogle gange starte fra Adam og Eva, og så er der grænser for, hvad de kan nå at lære i et fag som engelsk,” siger Laila Thim.