Professor: ”Der er kolossalt meget kvalitet i gymnasiet”

Efter 24 år som gymnasielærer og dernæst 19 år som forsker har Ellen Krogh i den grad været tæt på de mange forandringer, der er sket med danskfaget i gymnasiet i de seneste 50 år. Læreplaner har ændret sig, fokus i undervisningen er drejet i nye retninger. Fra litteraturhistorie og versefødder til undersøgende skrivning og podcastproduktion.

”Der kommer nye elementer ind, og faget tilpasser sig tidens bevægelser. Og sådan skal det være,” siger Ellen Krogh, der 1. august gik på pension fra jobbet som professor i danskfagets didaktik på Syddansk Universitet.

Hun mener, at en af de største forandringer, der er sket med danskfaget, er det syn på eleverne, som blomstrede frem i 1970’erne.

”Reformen i 1971 var meget radikal. Her lukkede man eleverne ind i faget og åbnede for deres stemme. Eleverne blev faglige aktører. Det var et stort spring,” siger Ellen Krogh. 

Tidligere havde eleverne en meget passiv rolle. I læreplanerne fra før 1971 skulle eleverne ’meddeles’ og ’bibringes’ viden. Forestillingen var, at det var læreren, der skulle formidle stoffet til eleverne. Fokus var på pensum, ikke på hvad eleverne kunne. Når pensum var gennemgået, var opgaven løst, forklarer hun.  

”Eleverne læste litteraturhistoriens hovedværker fra oldtiden til nutiden. Men de skulle ikke lære at analysere tekster. Opgaven var at føre dem ind i den danske kulturarv,” fortæller Ellen Krogh.  

Aktive og undersøgende
Tankegangen havde faktisk tråde helt tilbage til 1912, hvor danskprofessor Vilhelm Andersen udgav bogen Dansk litteratur – og som altså kom til at danne grundlag for faget i mere end 50 år. Men så kom reformen i 1971.  

”Man fik en ny måde at tænke tekstlæsning på. Periodelæsning blev en fast del af faget, og man begyndte at se litteraturen i en samfundsmæssig og historisk sammenhæng. Skriftligt kom der nye opgavetyper, og under det hele lå, at eleverne selv skulle være aktive og undersøgende. Nu skulle de ’overveje’, ’karakterisere og ’give eksempler’,” siger Ellen Krogh.

Den nye strømning havde bidt sig fast, da Ellen Krogh begyndte som gymnasielærer i 1976, og den passede godt til den unge lærers egne visioner.

”Jeg ville have eleverne til at få et aktivt forhold til det, vi arbejdede med. De skulle opleve, at litteratur kunne sige dem noget og være relevant for deres liv. Det har altid været centralt for mig,” siger Ellen Krogh.

Gennem alle årene som underviser har hun også insisteret på at give eleverne ordet. Demokratisk dannelse har været et kernepunkt i hendes måde at forløse danskfaget på. Borde og stole er tit blevet stillet i rundkreds, og eleverne er skiftedes til at være ordstyrer.

”Eleverne skulle lære at gennemføre en samtale med hinanden,” siger Ellen Krogh, der glæder sig over, at elevsynet fra 1971-reformen stadig lever i faget i dag.

Brug for digital dannelse
Op gennem 1990’erne stod informationsteknologien for en anden stor forandring af danskfaget. Det påvirkede i første omgang især det skriftlige arbejde, fortæller Ellen Krogh.

”Samtidig med at man begyndte at arbejde procesorienteret med skrivedidaktik, kom computeren for alvor på banen, og de to ting flettede sig smukt sammen. Det gjorde det meget lettere at arbejde med omskrivninger, hurtigskrivning og så videre,” siger hun. 

Siden fulgte brugen af internettet og de mange nye medier, herunder sociale medier, der har forandret faget yderligere, påpeger Ellen Krogh.

Dels er litteratur i dag ikke bare fysiske bøger, men for eksempel også i-bøger, mobilromaner og tekster, som grupper på nettet skriver, og som læserne kan bidrage til. Det gør lærernes opgave med at udvælge tekster større, og de skal lære eleverne, at det er noget andet at læse på skærm end på papir.

Dels ryger elevernes koncentration let, fordi de bliver fristet til at tjekke Facebook og Snapchat, når de har adgang til computer og smartphone i timerne. Det kræver, at man som lærer arbejder med digital dannelse, mener Ellen Krogh.

”Jeg har det ambivalent med teknologien. Den skaber muligheder, men samtidig stjæler den elevernes opmærksomhed. Der har altid været elever, der har smidt sedler over til sidemanden og lavet alt muligt andet end at følge med. Men det her er meget mere massivt, fordi de kan kommunikere med verden udenfor klasserummet.”

”Vi skal ikke forbyde teknologien. Eleverne har brug for computeren. Alle deres tekster, noter og opgaver ligger jo på den. Men omvendt må vi heller ikke negligere problemerne. Der skal skabes produktive didaktiske rammer for brugen af teknologien, og det er en stor udfordring,” siger Ellen Krogh.

Kompetenceløft
På Syddansk Universitet (SDU) har Ellen Krogh siden 1999 været med til at opdyrke et fagdidaktisk miljø rettet mod gymnasiet. Hun har som forsker selv været særligt optaget af faglig skrivning og elevers skriveudvikling.

At der kom forskning i danskfaget, ser hun som den tredje største forandring.

”Hvis man ser på læreplaner og læremidler, så har danskfaget i de seneste 20 år fået et helt andet fagdidaktisk fundament,” siger Ellen Krogh, der er en af landets førende eksperter i skriftlighed.

Tidligere beskrev læreplanerne, hvad der skulle undervises i, og hvad eleverne skulle gøre i undervisningen. Man tænkte undervisning som fag plus formidling, altså to adskilte dele. Det har forskningen ændret på, forklarer hun.  

”Vi har fået et meget større vidensgrundlag. I dag forstår vi i højere grad undervisningen som et integreret projekt, hvor vi vælger indhold, tilrettelæggelse og arbejdsformer ud fra, hvad eleverne skal lære. Didaktisk refleksion er blevet en helt naturlig ting.”

Hun nævner desuden, at mange gymnasielærere tager masteruddannelser med fokus på didaktik, og at pædagogikum, efteruddannelseskurser og udviklingsprojekter også trækker på forskning.

”Der er sket et kompetenceløft baseret på fagdidaktisk forskning, og jeg er sikker på, at resultatet er bedre undervisning,” siger Ellen Krogh.

Fordybelsen er den samme
Ellen Krogh har siddet med i den ekspertgruppe, der for nylig har undersøgt fagligheden i gymnasiet fra 1967 til 2017.

Undersøgelsen, der var bestilt af Undervisningsministeriet og lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), zoomede ind på fagene dansk, engelsk, matematik og fysik.

For danskfaget lød konklusionen, at kravet om faglig fordybelse er lige så stort i dag som for 50 år siden.

”Faget har forandret sig meget. Kompleksiteten er øget, blandt andet rummer faget mange flere elementer i dag. Men ambitionen om at gå i dybden med kerneelementerne er den samme,” siger Ellen Krogh.

Da rapporten blev offentliggjort, stillede undervisningsminister Merete Riisager (LA) alligevel spørgsmålstegn ved dybden. Ellen Krogh undrer sig.

”Jeg synes, det er lidt arrogant, når en ekspertgruppe kommer med sin konklusion, at en minister så siger: ’Det kan godt være, men jeg synes noget andet’. Hvorfor så sætte eksperter til at undersøge det?”

Hun medgiver, at de litteraturhistoriske forløb har fået mindre tyngde i læreplanerne og dermed også i undervisningen, fordi faget har fået færre timer og et bredere indhold.

”Men dansklærere finder jo hver dag løsninger, så det litteraturhistoriske fortsat er en solid base i faget.”

Lys fremtid
Via de mange forskningsprojekter, hun har været involveret i, har hun haft tæt kontakt til gymnasiet. Hun har mødt danskfaget og dets engagerede lærere og elever i gang med alt fra klassisk tekstanalyse til at lave podcasts om lyrik.

Det kommer hun til lidt endnu, for det med pensionen passer ikke helt. Ellen Krogh er nemlig fortsat med i en række forskningsprojekter, blandt andet skal hun holde øje med den nye gymnasiereform.

Og hun er fortrøstningsfuld, når det gælder fagets fremtid og undervisningen i gymnasiet.

”Der er utroligt mange måder at være lærer på, men et gennemgående træk er en stor fagdidaktisk entusiasme. Der er kolossalt meget kvalitet i den danske gymnasieskole,” siger Ellen Krogh.

For nyligt var hun ude på et gymnasium og interviewe en række lærere. En af dem var en yngre dansklærer, der havde undervist i fem-seks år.

”Hun var bare lige sådan, som jeg synes, man skal være. Hun talte om eleverne, hun talte om projektet, hun talte om faget – med sådan en kvalitet og baseret på faglig viden om feedback, elevernes arbejdsproces, og hvordan man åbner litteraturen. Og faktisk synes jeg, at jeg møder mange som hende.”