Artikel
“Det er ikke sexet at være en grammarnazi”
Magasin4_Udsyn_BANNER

Når korrekt sprog ikke fylder så meget i gymnasiet mere, er det sandsynligvis også en konsekvens af opgøret med den sorte skole, mener sprogforsker Marianne Rathje.

“Det er ikke sexet at være en grammarnazi”

Sproglig korrekthed er danskfagets forsømte stedbarn. Det skader eleverne, siger sprogforsker Marianne Rathje fra Dansk Sprognævn.

Tekst_ Tina Rasmussen
Foto_ Jacob Nielsen

Om Marianne Rathje

Seniorforsker i Dansk Sprognævn.

Uddannet cand.mag. i dansk og sprogpsykologi fra Aarhus Universitet i 1999.

Ph.d. i dansk sprog fra Københavns Universitet i 2009.

Har tidligere blandt andet være ansat på Syddansk Universitet.

Skriver klummer om sprog i Politiken.

Danske gymnasieelever har i stigende grad problemer med at stave og sætte ­kommaer i deres skriftlige opgaver, viser til­bagemeldinger fra landets censorer. Og en ny undersøgelse bekræfter, at det ikke er noget, der bruges meget tid på i gymnasiets dansktimer.

Marianne Rathje, seniorforsker i Dansk Sprognævn, er bekymret over udviklingen. At kunne formulere sig på et klart, forståeligt og korrekt dansk er en afgørende kompetence i nutidens samfund, påpeger hun.

”Hvis vi var enige om, at sproglig korrekthed ikke betyder noget, så ­ville det ikke være et problem. Men sådan er det jo ikke. Det betyder ­noget, om man kan stave, når man skriver en jobansøgning, eller hvis man gerne vil have et match på Tinder,” ­siger Marianne Rathje.

”Vi snakker ikke så meget om stave­problemer. Men der sker en stigmatisering, når de færdigheder går tabt.”

To-tre dage om ugen tager hun turen til sit kontor i Bogense, hvor Dansk Sprognævn holder til. Men i dag arbejder hun hjemmefra og byder indenfor i det røde murstenshus, hvor bogreolerne har bredt sig ind i spisestuen, og man kan skimte Sorø Sø fra baghaven.

Siden 1970 har sproglig korrekthed været en del af de faglige mål i gymnasiets danskundervisning. Ifølge vejledningerne for dansk A skal eleverne i dag ”­kunne beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende gramma­tiske og stilistiske grundbegreber” og ”udtrykke sig formidlingsbevidst, sprogligt korrekt, nuanceret og selvstændigt med et personligt præg på sproget”.

Men meget tyder på, at dansk­lærerne i gymnasiet i de senere år har fokuseret mere på formidling og på at fremelske elevernes personlige stemme. Det er tilsyneladende gået ud over den tid, der er til at få styr på nutids-r, forskellen på ’sin’ og ’hans’, og hvor kommaerne skal placeres.

”Sproglig korrekthed er dansk­undervisningens forsømte stedbarn,” siger Marianne Rathje.

Det er ikke kun censorerne, der melder om, at gymnasieeleverne i stigende grad har problemer med den sproglige korrekthed. I 2019 konkluderede en undersøgelse af faglig­heden på stx, som blandt andet omfattede danske eksamensstile fra de seneste 50 år, at omfanget af formelle fejl er stigende hen over perioden, og at der er en mulig sammenhæng med, at der i undervisningsbekendtgørelserne er sket en forskydning fra vægtning af formalia og korrekthed til for eksempel genrebevidsthed.

Jeg synes virkelig, det er fejt, når lærerne ikke vil være nogle, der ‘dømmer’.
Marianne Rathje, seniorforsker
Dansk Sprognævn

Opgør med den sorte skole
En undersøgelse fra Syddansk Universitet i 2021 viser, at sproglig korrekt­hed ikke er noget, der fylder meget i undervisningen eller i lærernes feedback til eleverne. I undersøgelsen, som Nicoline Østergaard-Nielsen har lavet som en del af sit kandidatspeciale på danskstudiet, bliver fire dansklærere fra to gymnasier (stx og htx) interviewet. Der er ikke tid til det, lyder deres forklaring blandt andet. Det kan også tage motivationen fra de svage elever, hvis de får opgaver tilbage fulde af røde streger, og de bliver alligevel ikke bedre til at stave og sætte kommaer i den næste opgave, fortæller lærerne i undersøgelsen.

”Lærerne virker nærmest opgivende,” konstaterer Marianne Rathje.

I undersøgelsen holder to af lærerne også igen med at rette fejl i elevernes opgaver, fordi de ikke har lyst til at fremstå dømmende.

”Jeg er jo ikke nogen nazist med hensyn til det der med sprog på den der måde”, siger en af lærerne eksempelvis.

”Jeg synes virkelig, det er fejt, når lærerne ikke vil være nogle, der ’dømmer’. Ingen vil være en ’grammar-­nazi’ – det er ikke sexet. Generelt er det jo nogle lidt irriterende typer, der går rundt og retter på andre. Men det her er gymnasielærere, og man skulle mene, at det er en del af jobbeskrivelsen. Det skader de unge senere, at der er nogle lærere, der ikke vil fremstå usympatiske,” siger Marianne Rathje.

Når korrekt sprog ikke fylder så meget i gymnasiet mere, er det sandsynligvis også en konsekvens af opgøret med den sorte skole, vurderer hun.

”Terperi er noget, man har villet væk fra, og sproglig korrekthed har jo ry for at være noget, der er kedeligt og gammeldags – man gider ikke bruge tid på det. Men det er en færdighed, man er nødt til at prioritere. Og måske er det nødt til at være kedeligt, hvis det skal sidde på rygraden.”

I de senere år er der sket et skift i pædagogikken. Mange dansklærere udvælger bestemte temaer i ­stedet for at rette alt. Det er ikke nødvendigvis fejlfinding, der er vejen til at ­lære eleverne at skrive godt, og eleverne lærer ikke noget af mange ­røde ­streger i sig selv, lyder argumentet.

Nogle lærere lader eleverne aflevere deres stile i mindre bidder, som de så får sproglig og indholdsmæssig feed­back på. På den måde får eleverne mulighed for at arbejde med deres fejl undervejs, så det ikke bliver et rødt chok, når de får stilen tilbage.

”I forhold til de svage elever, der virkelig kæmper med danskopgaverne, er det nok en fornuftig strategi,” siger Marianne Rathje.

Holdning går igen
Selvom det er en lille undersøgelse med bare fire gymnasielærere og 55 elever, mener hun, at resultatet bør tages alvorligt. Dels flugter det med tilbagemeldingerne fra landets censorer, dels har hun mødt en hel del undervisere, der deler de fire læreres holdning.

I foråret holdt hun oplæg om skriftlig korrekthed og vigtigheden af den for omkring 60 dansklærere på de såkaldte FIP-kurser – faglig udvikling i praksis – som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og Under­visningsministeriet står bag.

”Her var den generelle holdning, at sproglig korrekthed i danskfaget i gymnasiet ikke er noget, der bliver prioriteret særlig højt,” siger Marianne Rathje.

”En af lærerne sagde, at han var stoppet med at være censor, fordi han ikke kunne holde det lave sproglige niveau ud længere.”

De fire gymnasielærere i undersøgelsen har desuden en forventning om, at eleverne har tilegnet sig de basale skriftlige kompetencer, før de begynder i gymnasiet. Marianne ­Rathje forstår på den ene side godt den holdning – og så alligevel ikke.

”Man kan helt klart mene, at eleverne burde have lært det i folkeskolen, men når det tilsyne­ladende ikke er tilfældet, bør gymnasielærerne tage opgaven på sig,” siger hun.

Kun én af de fire lærere har ­mere sproglig korrekthed på sin ønskeseddel, hvis der skulle komme flere dansktimer på skemaet.

I øvrigt tæller det ifølge de ­fire gymnasielærere heller ikke særlig meget til eksamen. Men det er forkert. Forskning viser, at der er en klar sammenhæng mellem, hvilken karakter en dansk stil får og antallet af formelle fejl, fastslår Marianne Rathje.

Ifølge de 55 gymnasieelever, der medvirker i undersøgelsen, er sproglig korrekthed ikke noget, der fylder særlig meget hverken i undervisningen eller i den feedback, de får på deres opgaver. Og det er under halvdelen af eleverne, der læser korrektur på deres danskopgaver, inden de afleverer dem.

Det betyder noget, om man kan stave, når man skriver en jobansøgning, eller hvis man gerne vil have et match på Tinder.
Marianne Rathje, seniorforsker
Dansk Sprognævn

Og gymnasieeleverne tager til­syne­ladende de lidt sløje sprogkundskaber med sig over på universitetet. For også blandt de førsteårsstuderende på dansk og journalistik er der mange sproglige fejl, viser en under­søgelse fra 2019, som Marianne ­Rathje har været med til at lave.

”Vi havde valgt de studier, fordi de studerende dér burde være gode. Hvordan ser det så ikke ud på andre studier?”

De studerende er også dårlige til at læse korrektur. Det er et værktøj, der nærmest er gået i glemmebogen, ­mener Marianne Rathje.

”Ingen har lært de unge, hvordan man læser korrektur. Det går virkelig stærkt, og sproget er et andet, når de unge bruger mobiltelefonen og er på sociale medier. Man kan ikke udelukke, at det er det, der smitter af på den måde, de arbejder med deres skriftlige opgaver på. Men den holdning, de unge møder til sproglig korrekthed i skolen, spiller uden tvivl også en rolle.”

Ministeriet øger fokus
Hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet handler man nu på censorkorpsets tilbagemeldinger om, at flere og flere elever ikke behersker de grundlæggende sproglige regler. Nu bliver der skruet op for opmærksomheden på korrekt sprogbrug i danskfaget.

I et års tid har styrelsen samarbejdet med Dansk Sprognævn. Marianne Rathjes oplæg på forårets FIP-kurser er en del af samarbejdet – og til efteråret gentager hun oplægget på to tilsvarende kurser. Desuden har Dansk Sprognævn givet indspark til en ny censorvejledning, som bliver offentliggjort om kort tid. Her har man tydeliggjort retningslinjerne for, hvornår sprog bliver så fejlbehæftet, at det skal influere på karakteren.

Desuden vil styrelsen iværksætte et tilsyn med gymnasiernes undervisning i sproglig korrekthed i danskfaget.

Marianne Rathje mener, at kursskiftet er helt rigtigt.

”Ud over at det står i læreplanerne, at eleverne skal kunne beherske sprogets normer for korrekthed, er der ­også en forventning ude i samfundet om, at man kan stave,” siger hun.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater