Politisk pres for at ændre gymnasielæreres ytringsfrihed

Der er forskel på gymnasielæreres ytringsfrihed, alt efter hvor man er ansat.

Det slog Undervisningsministeriet for nylig fast over for gymnasieskolen.dk. Det overraskede naturligvis gymnasielærerne, men undervisningsministeren ønskede ikke at kommentere de ulige forhold.

Hendes partifælle Anni Mathiesen, der er ungdomsuddannelsesordfører for Venstre, følger næsten samme linje. Hun vil ikke interviewes af gymnasieskolen.dk, men ønsker udelukkende at give en kort, skriftlig kommentar:

“Forskellen mellem ansatte på almene gymnasier og erhvervsgymnasier er historisk bestemt og ikke noget, som vi har planer om at ændre på,” skriver Anni Mathiesen til gymnasieskolen.dk.   

Vil tage emnet op med ministeren
Men Folketingets største partier har dog ikke tænkt sig at lade sagen ligge. Partierne ønsker snarest at tage emnet op med undervisningsministeren.

“Jeg undrer mig over den skævhed mellem erhvervsgymnasier og andre offentlige institutioner. Det er derfor noget, som jeg vil undersøge nærmere og tage op med ministeren,” siger Annette Lind, der er undervisningsordfører for Socialdemokratiet.

Som gymnasieskolen.dk tidligere har afsløret anses gymnasielærere på almene gymnasier, hf og VUC for at være offentligt ansatte. Det betyder, at de har fuld ytringsfrihed til at udtale sig om deres arbejdsplads offentligt. Samme grad af ytringsfrihed har gymnasielærere på rene erhvervsgymnasier ikke, da de ikke anses for at være offentligt ansatte.

Læs: GL: Uacceptabelt at der er forskel på læreres ytringsfrihed

Rod skal bringes i orden
Annette Lind understreger, at de offentligt ansattes ytringsfrihed er vigtig.

“Det er afgørende for en god offentlig sektor, at de ansatte har en stemme og bliver hørt. Derudover giver ytringsfriheden borgere og politikere mulighed for at få indblik i, hvordan det går på vores offentlige institutioner,” siger Annette Lind.

Folketingets næststørste parti, Dansk Folkeparti, ønsker også handling i forhold til området.

“Det lyder som noget rod, så det ønsker vi at få bragt i orden,” siger gymnasieordfører Marie Krarup, der også vil stille spørgsmål om det til undervisningsministeren.

“Der må være en klog embedsmand, der kan fortælle os, hvordan vi kan løse det problem,” siger Marie Krarup, der dog understreger, at hun ikke mener, at det skyldes ond vilje, men blot manglende opmærksomhed på området.

Vil stille forslag i Folketinget
Ungdomsuddannelsesordfører for Enhedslisten Jakob Sølvhøj fortæller, at han først er blevet bekendt med de ulige forhold blandt gymnasielærerne efter gymnasieskolen.dk’s artikler. Derfor vil han nu afsøge mulighederne for, at Enhedslisten enten selv eller sammen med andre partier kan stille et beslutningsforslag i Folketinget.

“Det må da være sådan, at når man udfører en tjeneste for offentlige kroner, som alle gymnasielærere gør, så skal man have fuldstændig den samme retsstilling i forhold til ytringsfrihed,” siger Jakob Sølvhøj.

Forskellen undrer også Socialistisk Folkeparti.

“I forbindelse med den nye gymnasiereform har det været vigtigt for mange – også for ministeren – at sikre en ligestilling mellem de gymnasiale uddannelsen. Så giver det ingen mening, at der ikke er den samme ligestilling mellem lærerne,” siger SF’s undervisningsordfører, Jacob Mark.

Svækket retssikkerhed
Da de rene erhvervsgymnasier ikke anses for at være offentlige arbejdspladser, er de heller ikke underlagt forvaltnings- og offentlighedsloven. Det betyder, at erhvervsgymnasierne ikke er forpligtet til aktindsigt og partshøring, som offentlige institutioner er.

Det overrasker Jacob Mark (SF), der også vil bringe det op i Børne- og Undervisningsudvalget.

“Det svækker det enkelte menneskes retssikkerhed, hvis man føler, at man er blevet behandlet uretfærdigt, og man så ikke kan få indsigt i ens sag,” siger Jacob Mark, der understreger, at partiet i forvejen kæmper for at sikre de offentligt ansattes ytringsfrihed.

Det falder også Annette Lind (S) for brystet, at erhvervsgymnasierne ikke er underlagt forvaltnings- og offentlighedsloven.

“Forvaltnings- og offentlighedsloven er med til at sikre de offentligt ansattes rettigheder. Partshøring betyder for eksempel, at de offentligt ansatte kan få indblik i deres sag og få lov at komme med deres opfattelse,” siger Annette Lind og uddyber:

“Det kan for eksempel være aktuelt i forbindelse med en afskedigelsessag, hvor partshøring er med til at beskytte de ansatte mod afskedigelser foretaget på et forkert grundlag.”

Campus Bornholm
Gymnasiesektoren har for nylig netop oplevet en sådan afskedigelse, da Søren Wilhjelm blev afskediget af Campus Bornholm.
Ledelsens begrundelse var, at gymnasielæreren havde handlet illoyalt, da han skrev til Folketingets Finansudvalg og kritiserede ledelsens dårlige økonomiske håndtering. Den vurdering var Folketingets Ombudsmand dog uenig i, og Søren Wilhjelm blev derfor sidenhen genansat på Campus Bornholm.

Læs: Ombudsmand kritiserer fyring af gymnasielærer

Havde Søren Wilhjelm været ansat på et rent erhvervsgymnasium, havde Folketingets Ombudsmand ikke kunnet behandle sagen, da han udelukkende behandler sager i den offentlige forvaltning.