PISA udløste politisk alarm – men dansklærere har mærket faldet i årevis

De historisk dårlige PISA-resultater har sendt chokbølger gennem skoledebatten med markante ordførerudtalelser og et pressemøde med regeringstoppen, der foreslog et mobilforbud i grundskolen.

Men tilbagegangen overrasker ikke to dansklærere, som Gymnasieskolen har talt med.

”Det har været en gradvis udvikling gennem hele min karriere. Jeg havde selvfølgelig håbet, at resultaterne ville gå den anden vej, men det overrasker mig ikke, at de er blevet dårligere,” siger Lotte Prætoritus, der er forperson for Dansklærerforeningens sektion for STX og HF og har undervist i cirka 20 år.

Ditte Eberth Timmermann, der er forperson for sektionen for HHX, HTX, EUX og EUD, har også omkring 20 års erfaring. Hun genkender det samme billede fra sin undervisning.

”Eleverne har svært ved at fordybe sig i teksterne og blive fastholdt i længere tekster,” siger hun.

Efter den forrige PISA-undersøgelse pegede forskere på corona-nedlukningerne som en forklaring. Nu er læseresultatet faldet fra 489 point i 2022 til 460. Danske elever præsterer historisk dårligt i både læsning, matematik og naturfag.

”Når jeg sammenligner med eleverne for fem år siden, kan jeg også genkende, at der er sket en yderligere tilbagegang,” vurderer Ditte Eberth Timmermann.

En novelle i tre dele
Da Lotte Prætoritus begyndte som gymnasielærer, kunne hun give eleverne hele Steen Steensen Blichers Sildig Opvaagnen for som lektie. Derefter brugte klassen en eller to lektioner på at arbejde med novellen.

”Siden måtte jeg dele den i to, fordi den blev for krævende for eleverne. Nu deler jeg den i tre. Eleverne begyndte simpelthen at reagere opgivende på de lange lektier, fordi de syntes, de var for svære. Det var tydeligt, at jeg måtte skrue ned,” fortæller hun.

Også ordene kan standse læsningen. Når eleverne møder ’skinsyge’ i Blichers novelle, kan de spørge, om det er en hudsygdom. Lotte Prætoritus må forklare, at det betyder jalousi.

”Der skal flere noter på de tekster, jeg deler ud, for at eleverne forstår dem. Det gælder også eksamensteksterne,” forklarer hun.

For Ditte Eberth Timmermanns elever kan en tekst på bare tre sider opleves som lang. Hun peger især på, at eleverne har svært ved at fastholde koncentrationen og læse i dybden, især ved skærmlæsning.

”De kan sådan set godt afkode teksten. Det svære er at holde koncentrationen og blive i teksten, når de er lidt længere og mere krævende, som for eksempel ældre tekster – også selvom ortografien (retskrivningen, red.) er opdateret,” understreger hun.

Hun ser også oftere elever, der lytter til lydbogsversionen.

”Men så beder jeg dem følge med i den skrevne tekst for dels senere at kunne pege ned i tekststeder og dels for at få den taktile dimension med,” siger hun.

Større forskelle mellem eleverne
På Ditte Eberth Timmermanns skole har de særligt fokus på vedholdenhed og fordybelseslæsning i dansk i grundforløbet. Indledningsvis tager eleverne tid på deres læsning og besvarer forståelsesspørgsmål til en tekst. Her oplever hun også en tilbagegang.

”Jeg kan se, at den gennemsnitlige læsehastighed er faldet, og det samme gælder læseforståelsen. Jeg oplever, at både gennemsnittet og bunden er faldet. Men der er stadig meget dygtige læsere og egentlige læseheste,” konstaterer hun.

Lotte Prætoritus oplever en større spændvidde. Nogle elever læser meget og kommer for at få boganbefalinger eller diskutere litteratur. Andre har svært ved overhovedet at få læst deres lektier.

”Der er elever, som næsten ser sort, når de skal læse en tekst, fordi de synes, det er utroligt anstrengende og udfordrende,” fortæller hun.

Mindre plads i undervisningen
Læsevanskelighederne har gjort fælles læsning til en større del af undervisningen frem for individuel læsning derhjemme, fortæller Ditte Eberth Timmermann. Hos hende læser eleverne blandt andet sammen i par og grupper og får hjælp til ukendte ord og vanskelige passager.

”Vi bliver nødt til at gribe det anderledes an og begynde et andet sted, end læreplanen nødvendigvis forudsætter, da meget af læsningen er rykket ind i selve undervisningen. Der skal skabes de fornødne rammer med tid og ro omkring læsningen, som det kan være svært for eleverne selv at skabe,” forklarer hun.

For Lotte Prætoritus har udviklingen også ændret valget af værker. Tidligere læste hun Tom Kristensens Hærværk med eleverne over en længere periode og arbejdede i dybden med udvalgte afsnit.

”Den læser jeg ikke længere som et helt værk. Jeg kan tage et uddrag, men værklæsningen er ofte digtsamlinger eller novellesamlinger. Vi læser selvfølgelig også romaner, men så er det ofte nyere litteratur,” siger hun.

I år har hun heller ikke tid til at tage eleverne med på ekstraaktiviteter såsom en tur til Nordisk Talefest, fordi man bruger mere tid på at komme gennem pensum. Timerne presses desuden af mere skriftligt arbejde i klassen, som skal sikre, at eleverne selv skriver frem for at bruge AI.

”Det er netop sådan nogle oplevelser, der kan skabe motivation hos eleverne. Men der bliver mindre og mindre luft til at lave noget ud over det, vi skal nå,” påpeger hun.

Mere tid til at læse
Begge efterlyser bedre rammer for fordybelsen. Lotte Prætoritus ønsker flere timer til dansk og mener samtidig, at folkeskolen bør prioritere den grundlæggende læsning og skrivning højere end avancerede fagbegreber.

”De behøver ikke lære om intertekstuelle referencer i folkeskolen. Det skal vi nok klare i gymnasiet. Vi ville være glade, hvis de fik mere tid til at lære at læse og skrive og fik glæden ved det med sig,” siger hun.

Hun ønsker også skolebiblioteker med bibliotekarer, der kan guide eleverne. Samtidig glæder hun sig over muligheden for at købe nye bøger i klassesæt og ser spæde tegn på fornyet litteraturinteresse hos eleverne de seneste år.

”Når eleverne får en spritny bog i hånden, bliver de virkelig glade og føler sig privilegerede. De åbner den på en helt anden måde,” fortæller hun.

Ditte Eberth Timmermann peger på læsebånd, hvor flere fag afgiver tid til læsning. Og skolebiblioteker, der kan understøtte en god læsekultur og give både inspiration og plads til fordybelse. Men også forældrene og andre voksne har et ansvar for læsevanerne, mener hun.

”Det er et strukturelt problem. Det er for stor en krise til, at vi bare kan lade danskfaget løfte opgaven. Det gælder hele uddannelsessystemet – både i gymnasiet og i folkeskolen. Forældrene skal på banen, og det omgivende samfund skal på banen,” konkluderer hun.