Artikel
Pensionsreform med status quo
No image

Pensionsreform med status quo

Tekst_ gs_redaktor
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

En kommende pensionsreform i Grønland har sat nogle af de danske sind i bevægelse. Danskerne udgør jo en væsentlig del af arbejdsstyrken på den store ø. Nogle er derfor bekymrede for, hvad der sker, når deres pensioner – hvis reformen gennemføres – så at sige overflyttes til Grønland. Udfordringen er beskatningen, fordi skattereglerne ikke er ens i Danmark og Grønland.

Det grønlandske landsstyre har kigget fremad og – måske med selvstændighedsdrømmene i baghovedet – erkendt, at tvungne pensionsopsparinger kan være en god idé set i et velfærdsperspektiv.

Dernæst er der også et generelt økonomisk perspektiv for Grønland, i og med at en del af pengene med en reform kommer Grønland til gode, fordi man betaler skatten inden pensionsudbetalingen. Som det er nu, beskattes danskerne først, når pengene udbetales – og det er jo oftest i Danmark, mens man i Danmark samtidig har fradrag på opsparingen – en incitamentstruktur, da man skulle have danskerne til at spare op i større grad.

Det er således beskatningen af værditilvæksten, der kan generere indtægter for Grønland.

”Set med grønlandske briller har jeg forståelse for intentionen,” siger medlems- og markedschef Kenneth Petersen i pensionsfællesskabet Unipension, der jo blandt andet dækker MP Pension.

Han har netop holdt møde med akademikerne i tre grønlandske byer. Reformen vil ifølge Unipensions beregninger betyde status quo, men der vil selvfølgelig være nogle praktiske og tekniske forskelle i forhold til i dag. Det har dog ikke været let at overbevise medlemmerne i Grønland, forklarer Kenneth Petersen.

”Danskerne bør huske, at Grønland ikke er en provins i Danmark. Det svarer til at tage et job i udlandet – det er så at sige et led i pakken. Så man kan ikke forvente, at forholdene er fuldstændig som i Danmark. Hvis du for eksempel flytter til USA, træder der andre regler i kraft. Det er det, man skal sammenligne med.”

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater