På Aurehøj afgør en klassediskussion studieturens transportform

Fem klasser rejser med fly, og fire klasser skal med tog ­eller bus. Flyturene går til ­Firenze, Norditalien, Barcelona, London og Dublin. Tog- og busturene går til Prag, Amsterdam og Budapest. Sådan er billedet, når de kommende 3.g’ere på Aurehøj Gymnasium til efteråret tager på studietur. Det er samtidig resultatet af en proces omkring bære­dygtige studieture på gymnasiet i Gentofte.

Et emne, der for alvor har været på dagsordenen siden efteråret, hvor skolens klima- og miljøudvalg valgte at sætte fokus på bæredygtige studie­ture.

Udvalgets oplæg om bæredyg­tige studieture med blandt andet beregninger om CO2-aftryk – alt efter transportform – blev diskuteret i såvel elevrådet som pædagogisk råd.

”Vores oplæg om bæredygtige studieture gled ikke lige igennem i pædagogisk råd. Nogle lærere kunne godt se idéen, men der var også klassiske argumenter som ’vi er for små – det vil gøre så lille en forskel, om vi flyver’,” fortæller Søren Vig Lind, lærer i historie og samfundsfag samt medlem af skolens klima- og miljøudvalg.

”Tidsaspektet og det komfortmæssige blev også nævnt, for ­mange finder det ikke skideskægt at skulle sidde 18 timer i tog. Og flere pegede på de fagfaglige aspekter, for eksempel at studieretninger med engelsk gerne vil til engelsktalende lande, som er sværere at komme til uden fly, da der ikke længere er færge mellem Danmark og Storbritannien,” fortsætter han.

Faglige begrundelser
Hvor Søren Vig Lind gerne ville have, at skolen af hensyn til klimaet indførte et decideret flyforbud på skolens studieture, er Dennis Martinsen, der underviser i idræt og matematik og er medlem af skolens internationaliseringsudvalg, en af de lærere, der ikke er tilhænger af et flyforbud.

”Vi går alle ind for, at vi skal være mere klimabevidste, men vi skal hverken kriminalisere eller udskamme ­nogen for at ville flyve. For der kan være fagligt gode begrundelser for at bruge fly – for eksempel er det vigtigt fortsat at kunne interagere med engelsk-talende lande,” siger Dennis Martinsen.

Med tilbagemeldinger fra såvel elevrådet som pædagogisk råd blev der nedsat et udvalg med skolens rektor, Anette Hestbæk Jørgensen, og netop Søren Vig Lind og Dennis Martinsen som repræsentanter for henholdsvis klima- og miljøudvalget og internationaliseringsudvalget.

Det endelige resultat af processen blev en opfordring til, at alle klasser tidligt i planlægningsfasen af studieturen i 3.g drøfter, hvorvidt klassen skal rejse bæredygtigt eller med fly.

Klasserne skal gerne beslutte valget af rejseform, inden de kender destinationen, og som udgangspunkt går de bæredygtige rejser til destinationer nord for Alperne.

På Aurehøj Gymnasium har man ikke tradition for lange, oversøiske studierejser, men holder altid studieturene inden for Europas grænser.

”Men vi vil gerne bibeholde muligheden for at kunne rejse til Færøerne og Island og fastholde muligheden for, at sprogene i studieretningerne kan blive repræsenteret via rejser til ­Irland, Storbritannien og Italien,” fortæller Anette Hestbæk Jørgensen.

Ingen tvang
Vælger en klasse at rejse bære­dyg­tigt, og en af studierejselærerne udelukkende ønsker at rejse med fly, ­fritages læreren for studierejsen. For der er tale om en frivillig ordning.

”Det er vigtigt, at vi som gymna­sium arbejder med klima og bære­dygtighed – herunder bæredygtige studieture. Men det er vigtigt at få bredden med i det her arbejde – ikke kun dem, der i forvejen er optaget af klimadagsordenen,” pointerer ­Anette Hestbæk Jørgensen og fortsætter:

”Så både i forhold til dannelsen af vores elever og for at få hele organisationen med ønsker jeg ikke at starte en proces om bæredygtige studieture med et flyforbud, der udfordrer både elever og lærere. Ej heller med brug af tvang.”

Til gengæld vil Anette Hestbæk Jørgensen gerne understøtte arbejdet med bæredygtige studierejser, og derfor bevilges en ekstra rejsedag, hvis en klasse vælger den bæredyg­tige studietur.

”Rejser med tog eller bus giver længere rejsetid, så det skal læreren honoreres for – i både tid og penge. Mit oplæg til lærerne er, at den ekstra rejsedag lægges i den første weekend op mod rejsen, så de har tid til at restituere i weekenden, når de kommer hjem fra studieturen.”

Dennis Martinsen er glad for den demokratiske løsning, den ekstra rejse­dag og ekstra honorering.

”Det er vigtigt med en ekstra rejse­dag, fordi man med tog- eller busrejser får væsentlig længere rejse­tid. Samtidig har vi en kultur her på skolen for demokratiske processer, så valgfriheden er vigtig, og nu kan jeg sætte mig op i et fly uden at have dårlig samvittighed,” siger han.

Vanetænkning
Søren Vig Lind mener, der er alle mulige aspekter og dilemmaer i arbejdet med bæredygtige studierejser: Mange lærere har faste programmer til specielle rejsedestinationer. Der bliver længere transport uden fly. Lærerne er i forvejen pressede af øget undervisningstid. Tit er det dyrere at rejse bæredygtigt – og ja, det kan være ukomfortabelt og trække tænder ud at rejse med tog i 24 timer.

”Alligevel mener jeg, at den største udfordring i gymnasiernes arbejde med bæredygtige studieture er vanetænkning. For det her med studieture med fly er en lomme, vi er røget ind i de sidste 20 år, fordi det er blevet så billigt at flyve. Længere tilbage tog man jo altid på studietur med tog eller bus.”

Samtidig er han af den overbevisning, at han som historie- og samfundsfagslærer kan lave gode studieture alle steder.

”Det siger jeg også med erfaringen fra sidste års corona-studieture, der alle foregik i Danmark, og for mange af vores elever kan Vestjylland være mere eksotisk end Paris, Rom og London.”

Han kan dog godt se, at der er et kæmpe dannelsesperspektiv i, at ­valget er lagt ud i den enkelte klasse.

”Det her tvinger klasserne til at agere som en demokratisk enhed, de lærer at lytte til hinanden, og de ­bliver tvunget til at forholde sig til deres egen rejseform.”

Han mener dog ikke, at skolen skal være blind for, at læreren har relativt stor magt. Kigger man på klassernes valg af rejseform – er det tydeligt, at elevernes valg lægger sig ret tæt op ad lærernes holdninger i forhold til rejseform.

”Min klasse skal for eksempel ­rejse med tog, og Dennis’ klasse med fly, så selvfølgelig har lærernes holdning stor betydning,” siger Søren Vig Lind.

Elever bakker op
Hos eleverne er der opbakning til det frie valg og den demokratiske dialog om rejseform. Asger Korsgaard Berglund og Una Sigurbjörnsdóttir går begge i 2.k og havde hvert sit synspunkt, da klassen skulle diskutere rejseform.

”Mine argumenter gik på klimaet og dermed bæredygtig transport, men også på at tog er langt mindre stressende at rejse med end fly. Her kan man sidde og hygge sig og se landskabet ændre sig,” siger Una ­Sigurbjörnsdóttir.

”Jeg var den eneste, der åbent sagde, at jeg gerne ville flyve, fordi vi ­allerede vidste, at turen skulle gå til Firenze. Selvom jeg egentlig gerne vil gøre noget for miljøet, var jeg lidt skeptisk, i forhold til at en togtur ville tage 21 timer hver vej – og at omkring to døgn derfor ville gå fra vores destinationstid,” forklarer Asger Korsgaard Berglund.

Klassens afstemning endte med et massivt flertal for bæredygtig transport, og efterfølgende er destinationen så ændret til Prag – på grund af problemer med køb af togbilletter grundet coronarestriktioner.

”Det er altid spændende at være i opposition, og det er der plads til her på gymnasiet, og nu, hvor vores tur går til Prag, giver det rigtig god mening at tage toget,” siger Asger Korsgaard Berglund.

Arbejdet fortsætter
Om resultatet med fem flyrejser og fire rejser uden fly opleves som godt nok i det første år med fokus på bære­dygtige studieture, kommer an på, hvem man spørger. Dennis Martinsen er tilfreds med resultatet, fordi det netop viser, at der er plads til både tanker om bæredygtighed og fagfaglige argumenter.

Søren Vig Lund er til gengæld ­ikke helt tilfreds. Han ville gerne have haft, at alle studieture var uden brug af fly som transportform.

”I min optik er det problematisk, at så vigtig en beslutning er lagt ud til individet. Jeg havde hellere set en strukturel beslutning, så både elever og lærere er fri for fristelse,” ­siger han.

Arbejdet med bæredygtige studie­ture fortsætter på gymnasiets klima­folkemøde den 1. september. Sam­tidig skal politikken om bæredygtige studie­ture tages op en gang om året.