Opråb fra Odder: ”Tingene hænger ikke sammen”

”Hvornår har vi sparet nok?”

Sådan lød overskriften på et åbent brev, som Odder Gymnasium sendte til undervisningsminister Merete Riisager og finansminister Kristian Jensen i sidste måned. Både lærere, ledelse, bestyrelse og elever havde skrevet under.

”Det er på tide, at nogen ude fra skolerne fortæller politikerne, at tingene ikke hænger sammen,” siger Allan Ahle, der er tillidsrepræsentant på Odder Gymnasium, om baggrunden.

I brevet slår skolen fast, at de generelle nedskæringer ikke kan undgå at gå ud over kvaliteten af undervisningen.

”Vi vil så gerne bruge vores kræfter på at gøre tingene endnu bedre og løfte det faglige niveau – men I tvinger os til at bruge vores ressourcer på at løse opgaverne endnu hurtigere og dermed desværre også dårligere,” skriver Odder Gymnasium i brevet.  

Skolen har igennem flere år allerede skåret på tiden til lærernes forberedelse og øvrige opgaver samt på varme, vedligeholdelse af bygninger og rengøring. Men lærernes lønninger udgør 75 procent af skolens budget, så derfor er man nu nødt til at skære yderligere.

”Politikerne skal have at vide, hvad de gør. Når vi skal spare 11 procent over fire år, så bliver det på lærerne og undervisningen. Jeg kan ikke finde pengene andre steder,” siger Lars Bluhme, rektor på Odder Gymnasium.

For lidt tid
Da en lærer i efteråret gik på pension, blev stillingen ikke slået op. Samtidig har gymnasiet fået en klasse mere i forhold til sidste skoleår. Lærerne skal derfor undervise mere, fortæller Allan Ahle.

”Vi kan ikke længere bruge den tid på den enkelte elev, som vi gerne vil. Vi bruger for eksempel mindre tid på at rette elevernes skriftlige opgaver og give dem mundtlig feedback,” siger han.  

At nedskæringerne rammer feedbacken, ærgrer Allan Ahle og Lars Bluhme. Skolen har i flere år netop arbejdet med en styrket formativ evaluering og karakterfrie klasser – og med gode resultater.

”Det er det, der virker. Vi kan se, at det skaber et bedre læringsrum. Men det kræver, at lærerne har en tæt dialog med den enkelte elev, og det koster tid. Jeg er bekymret for, om vi kan fastholde den nuværende kurs,” siger Lars Bluhme.

Skolen har også skåret på lærernes efteruddannelse, forkortet studieturen i 2.g med en dag og sat 3.g’ere til at stå for lektiecaféen i stedet for lærere.

At skolen har oplevet en tilgang af elever, har betydet, at man indtil videre har kunnet undgå fyringer, men fremtidsudsigterne er dystre.

”Hvis der ikke er tre-fire kolleger, der går på pension inden for det næste par år, så bliver vi nødt til at fyre,” siger Allan Ahle.

”Flere burde råbe op”
Både rektor og tillidsrepræsentant er trætte af politikernes udmeldinger om, at nedskæringerne er en ”sund øvelse”, og at der er et ”økonomisk råderum i sektoren”. Det er vendinger i samme stil, der præger det svar, som skolen har fået fra de to ministre, fortæller de.   

”Det er muligt, at det er sådan på nogle skoler, men sådan er det ikke hos os. Vi har ikke kørt med overskud eller lånt til nye, store bygninger. Vi har brugt alle de penge, vi har fået, på undervisning,” siger Allan Ahle.

Lars Bluhme tilføjer:

”Når politikerne siger, at sektoren har fået tilført flere penge, så glemmer de, at der også er kommet flere elever.”

De savner politikere, der tør vedkende sig, at nedskæringerne har konsekvenser for undervisningen. Og de kan ikke forstå, at der ikke er flere gymnasier, der prøver at råbe politikerne op.

”For os har det været vigtigt at stå sammen om udmeldingen. Det burde flere skoler gøre,” siger Allan Ahle.

Han har fået positiv respons fra flere tillidsrepræsentanter, der har læst det åbne brev. En del har samtidig sagt, at de aldrig ville kunne få deres egen ledelse og bestyrelse med på at gøre noget lignende.

Det undrer Lars Bluhme.

”Der må være flere skoler, hvor elever, lærere og ledelse er enige om, at man står foran en forringelse af konkrete pædagogiske tiltag og udviklingsinitiativer, som man synes er værd at bevare og dermed gøre opmærksom på,” siger han.