Økonom med fortid i Undervisningsministeriet: Skrot taxametersystemet og begynd forfra

Taxametersystemet kan sammenlignes med et gammelt kludetæppe, som politikerne over tid har repareret på eller syet en ny lap på en gang imellem.

I løbet af foråret skal politikerne i Folketinget justere eller lappe på taxametersystemet igen.

Det er dog på høje tid, at politikerne sender det gamle taxametersystem – eller kludetæppe – på genbrugsstationen og i stedet lavet et nyt.

Det er billedligt talt det budskab, der kommer fra Hjarn von Zernichow Borberg.

Han er partner og seniorrådgiver i rådgivningsvirksomheden Cphfacilitation, som løser opgaver for kommuner, staten og interesseorganisationer.

“Taxametersystemet og skolernes økonomi er bygget op over mange år, og det er næsten umuligt at forklare, hvorfor det ene og det andet taxameter har den størrelser, det har. Jeg mener, det er på tide, at politikerne starter forfra og laver et nyt taxametersystem i stedet for at justere på det nuværende,” siger Hjarn von Zernichow Borberg.

Han arbejdede i Børne- og Undervisningsministeriet fra 1995 til 2006 herunder med en periode i Nordisk Ministerråd. I dag underviser han også på Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Han har for nylig lavet en analyse af taxameteret for tre erhvervsskoler, hvor taxameteret for hhx sammenlignes med taxameteret for stx. Den analyse vender vi tilbage til.

Historien har formet systemet
I forhold til at anbefale at lave et nyt taxametersystem taler han dog på vegne af sig selv og bygger på sine mange års erfaring fra området.

Han peger på, at de enkelte skolers økonomi er et resultat af politiske beslutninger og forandringer i samfundet over mange år.

Erhvervsskolerne overgik til selveje i 1991, mens  gymnasierne i forbindelse med strukturreformen blev selvejende i 2007.

“De enkelte skolers økonomi er og har for eksempel været påvirket af, hvordan skolen erhvervede deres bygninger ved selvejet. I forbindelse med strukturreformen overtog gymnasierne groft sagt bygningerne til den pris, de kunne klare økonomisk,” forklarer Hjarn von Zernichow Borberg og fortsætter den historiske gennemgang.

“De skoler, som har ekspanderet og bygget ud efter selvejet, har stået med en relativ større udgift, mens skoler, som var store før 2007, har haft færre udgifter til bygninger, lån og så videre,” siger han.

På samme måde er der også løbet meget vand i åen, siden erhvervsskolerne blev selvejende.

“Det giver dog ikke mening at forsøge at udrede de enkelte taxametre ud fra, hvad der historisk er sket. Og det er efterhånden svært at forklare, hvorfor for eksempel bygningstaxameteret for den enkelte uddannelse er, som det er,” siger Hjarn von Zernichow Borberg, som derfor foreslår, man starter forfra.

Taxameteret i dag
I dag får alle skoler taxameter baseret på antallet af elever. Undervisningstaxameteret er det klart største. Derudover får skolerne også et bygningstaxameter og et fællesudgiftstaxameter, som også udløses per elev. Derudover er der også blandt andet færdiggørelsestaxameter, socialt taxameter og udkantstaxameter, og så får skolerne også grundtilskud, som ikke er baseret på antallet af elever. Taxametrene er forskellige på de forskellige ungdomsuddannelser.

Hjarn von Zernichow Borberg foreslår, at politikerne starter forfra og pakker de mange taxametre og tilskud væk i en flyttekasse.

“Jeg mener, man skal starte forfra og så begynde med at se på, hvad det koster at lave undervisning. Som udgangspunkt kan man sidestille alle ungdomsuddannelser, og så kan man derefter begynde at lægge ovenpå i forhold til, hvad der er af ekstraudgifter for eksempel på grund af fag, faglokaler og andre ting,” siger han.

Han peger på, at der selvfølgelig skal laves en økonomisk model, så for eksempel små skoler på landet, der oplever elevnedgang, bliver støttet økonomisk.

“De reelle udgifter for at drive skolen, skal dækkes,” siger han.

Fra 2016 og frem til 2019 var alle uddannelser underlagt omprioriteringsbidraget og derudover har der løbende været andre besparelser. Det er Hjarn von Zernichow Borberg bevidst om.

“En omlægning af taxameteret må ikke blive en spareøvelse. Alle skoler har mærket konsekvenserne af besparelser,” siger han.

GL: Svært at gøre det simpelt
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler køber dog ikke ubetinget idéen med at skrotte det gamle taxametersystem og lave et nyt fra bunden.

“At taxametersystemet er bygget op over lang tid og ikke er simpelt, er ikke i sig selv et argument for at lave et helt nyt taxametersystem. Taxameteret skal som udgangspunkt være udgiftsdækkende, og det er ikke nøvendigvis simpelt. Vi synes for eksempel, det er godt, at systemet kan tilgodese det, man ønsker at tilgodese med socialt taxameter og udkantstaxameter, men som også gør systemet mere komplekst,” siger Tomas Kepler.

Han mener, der vil være en risiko for, at der vil gå penge fra undervisning, hvis politikerne skal lave et nyt og mere simpelt taxametersystem.

“I forvejen er det et problem, at undervisningstaxameteret på nogle skoler bliver brugt til andet, eksempelvis bygninger, drift og administration. Vi ønsker at sikre, at penge givet til gymnasial undervisning bliver brugt til gymnasial undervisning, og at der føres tilsyn med det,” siger Tomas Kepler, som medgiver, at det ikke i sig selv er et mål, at taxametersystemet skal være kompleks og svært at forstå for menig mand.

“Som udgangspunkt er det selvfølgelig ønskværdigt, at systemet er gennemskueligt og dermed også nemmere at kontrollere. Men det vigtigste er, at vi får et taxametersystem, hvor pengene i mindre grad følger den enkelte elev, og at alle skoler har en stabil økonomi flere år frem,” siger Tomas Kepler.

Forskel på taxametre
Tilbage til den analyse eller beregning om taxametrene for hhx og stx, som Hjarn von Zernichow Borberg har lavet.

Når alle taxametre lægges sammen, er der på hhx 68.405 kroner per årselev, mens der på stx er 75.790 kroner. Det betyder en forskel på 10,8 procent.

Læs notatet med beregning her.

“Hvis man sammenligner rammerne for de to uddannelser, kan der være en uforklarlig forskel. En stor del af undervisningen på de to uddannelser er meget sammenlignelig,” siger Hjarn von Zernichow Borberg og erkender, at der på stx er fag som kemi, fysik og musik, som er mere udstyrstunge og kræver særlige lokaler.

“Det handler ikke om, at en uddannelse får for meget, men det kan se ud til, at hhx får for lidt i taxameter,” siger Hjarn von Zernichow Borberg.

GL: Skal ikke tages fra fra nogen uddannelser            
Tomas Kepler henviser til, at Børne- og Undervisningsministeriet i 2017 lavede en beregning, som viste, at der var uforklarlige forskelle mellem taxametrene til hhx og stx. Dengang blev der taget penge fra stx og givet til hhx.

“Jeg går ud fra, at ministeriet vidste, hvad de gjorde i 2017. Hvis taxameteret til hhx er for lavt, så skal det selvfølgelig hæves. Men det må ikke være i et nulsumsspil, hvor der skal tages fra andre uddannelser,” siger Tomas Kepler.