Artikel
Store forskelle på frafald giver ulige vilkår for gymnasier
Danmarkskort frafald

Store forskelle på frafald giver ulige vilkår for gymnasier

Elevernes frafald er meget forskelligt fra kommune til kommune. Taxametersystemet giver dermed store forskelle på skolernes økonomi.

Fra næsten intet frafald blandt eleverne til frafaldsprocenter på ni procent og derover. 

Der er store forskelle på frafaldsprocenterne på de gymnasiale uddannelser, viser et danmarkskort med frafaldsprocenter, som gymnasieskolen.dk har udarbejdet (se længere nede i artiklen).

Med det nuværende taxametersystem, hvor det hovedsageligt er antallet af elever på en skole, som udløser penge til undervisning, er kortet også et billede på, at skoler har forskellige økonomiske vilkår.

Usikkerhed om frafald betyder blandt andet, at skoler kan have svært ved at langtidsplanlægge og har færre penge til undervisning.

Det fortæller Johannes Grønager, som er rektor på Tørring Gymnasium i Hedensted Kommune. I kommunen er knap 10 procent af eleverne faldet fra de gymnasiale uddannelser 12 måneder efter skolestart.   

“Vi planlægger, så godt vi kan, men der er en betragtelig usikkerhed. Vi kigger altid med spænding på tallene og laver løbende budgetopfølgninger, når der sker frafald,” siger Johannes Grønager.


Data stammer fra uddannelsesstatistik.dk. 13 kommuner er fraværende på kortet. De første ni, der primært er øer og mindre kommuner, har ikke gymnasiale uddannelser i kommunen. Derudover er Brøndby, Fredensborg, Ishøj og Sorø kommuner ikke medtaget, da de ikke indgår i datasættet for skoleåret 2020-21.

Svært at langtidsplanlægge
En elev på et alment gymnasium udløser knap 70.000 kroner i undervisningstaxameter, bygningstaxameter og fællesudgiftstataxameter om året. Dertil kommer næsten 14.000 kroner i færdiggørelsestaxameter, når en elev står med studenterhuen på hovedet. Det bliver derfor hurtigt til et stort indhug i økonomien, når elever falder fra. 

Det betyder, at det ikke er muligt at planlægge lige så meget.

Johannes Grønager, rektor 
Tørring Gymnasium

Johannes Grønager siger:

“Vi har ofte tilvækst lige efter sommerferien, men hen mod slutningen af grundforløbet kommer frafaldet. De skal måske noget helt andet, det kan være, at det var for bogligt at gå i gymnasiet.”

Men frafaldet har mærkbare konsekvenser for muligheden for langtidsplanlægning:
“Det betyder, at det ikke er muligt at planlægge lige så meget. Der er stor usikkerhed omkring elevtallet. Vi planlægger med et elevtal, som er lidt i underkanten af, hvad vi håber på, men dog hvad vi regner med er forventeligt. Hvis vi så får flere, er det jo positivt, og hvis ikke, så har vi heldigvis en bestyrelse, der er forstående overfor det. Hvis der er et år med underskud på en halv million kroner, går det op med et andet år med overskud,” siger han.

Det kan give anledning til bekymringer hos den daglige ledelse af skolen:

“Vi prøver at lade være med at lade os begrænse af det. Vi accepterer, at der er udsving i økonomien. Vi ved for eksempel ikke, om vi har råd til at lave musical i år, men vi gør det alligevel, fordi det er vigtigt. Det prioriterer vi, og så må det give et underskud, hvis det gør dét. Men det er klart, at der hele tiden er en påholdenhed.”

Når taxameterordningen skal justeres, har han derfor et stort ønske:

“Jeg håber, at taxametret bliver mindre elevafhængigt og mere afhængigt af antallet af klasser. Det vil give mere ro på, så man ikke skal sidde og se kasseapparatet klinge nedad, hver gang en elev dropper ud. Det ville klart give mere ro om budgettet,” siger rektor Johannes Grønager. 

Godt tilfreds i Nordsjælland
200 kilometer østpå sidder Niels Hjølund Pedersen. Han er rektor på Nærum Gymnasium nord for København, der har en af landets laveste frafaldsprocenter. 

For os er den nuværende taxametermodel enkel og meget forudsigelig.

Niels Hjølund Pedersen, rektor
Nærum Gymnasium

Det giver økonomisk stabilitet, fortæller han.

“For os er den nuværende taxametermodel enkel og meget forudsigelig. Den betyder, at vi kan lave flerårsbudgetter, har en stabil drift og at ansættelsessituationen for lærerne er stabil. Men der er andre gymnasier, der har andre vilkår,” siger han.

“For de fleste skoler, der ikke har socialt taxameter, synes jeg, at der er god forudsigelighed. Men der er nogle undtagelser, blandt andet i forhold til det sociale taxameter, der kan flytte meget store summer. Det er et stort tilskud, og det har store konsekvenser for et gymnasium, hvis det forsvinder fra den ene dag til den anden. Det er jo enten-eller, og måske skulle man i stedet overveje en graduering,” siger Niels Hjølund Pedersen.

Rektoren hører ikke til dem, der ønsker sig en taxameterreform hurtigst muligt.

“Man kan ikke tale om taxametersystem uden at tale om den nye elevfordelingsaftale. Den skal på plads, før man kan lave en reform, for man er nødt til at se effekten af elevfordelingen først. Det er en kæmpe forandring, der giver stram kapacitetsstyring og nye betingelser. Man skal passe på med to store forandringer samtidig.”

Han opfordrer til forsigtighed, hvis politikerne vil justere ved sammensætningen af tilskud og taxameter. 

“For en stor skole som vores med 1.100 elever betyder små forandringer rigtigt store beløb. Hvis man for eksempel flytter beløb fra undervisningstaxameter til grundtilskud kan det få store konsekvenser,” forklarer han. 

Hans håb for kommende taxameterforhandlinger er, at både udkantstilskuddet og det sociale taxameter overlever.

“Det brede uddannelsestilbud i hele landet er vigtigt – også for os i Nærum.”

Læs det nye nummer af Gymnasieskolen med tema om taxameter.

 

 

 

 

Tema om taxameter

Regnestykke om frafaldets betydning

I en 1. g klasse er der 29 elever. Antallet af elever udløser cirka 2 millioner kroner om året

I en anden klasse er frafaldet stort, og i efteråret er der 22 elever tilbage.
Denne klasse udløser cirka 1,5 millioner kroner om året.

Forskellen er knap en halv million kroner om året.

Note: Eksemplet er fra en stx-klasse, og pengene kommer fra undervisningstaxameter, bygningstaxameter og fællesudgiftstaxameter. Derudover modtager skoler andre tilskud for eksempel grundtilskud. 

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater