Nye lærere savner vidensdeling

Hvor meget kan eleverne læse til næste gang? Hvor hurtigt kan jeg tillade mig at gå videre? Hvordan planlægger jeg bedst et forløb?

Som ny gymnasielærer er man ikke kun på bar bund i forhold til undervisningsmaterialer. Man har også mange pædagogiske og praktiske spørgsmål til undervisningen.

Derfor er det afgørende, at erfarne lærere vil dele ud af deres viden. Det siger Lars Due Arnov, der er lærer på Gribskov Gymnasium og gymnasiekonsulent på Center for Undervisningsmidler ved UCC.

”Alt er nyt, og nogle gange handler det bare om at overleve næste modul. Kan man bruge et godt forløb eller en god øvelse, som andre har lavet, er det en stor hjælp,” siger Lars Due Arnov.

Han har i flere år lavet kurser i vidensdeling for gymnasier, og hans dom er klar: På mange gymnasier er vidensdeling ikke særlig udbredt. Et af problemerne er, at erfarne lærere ofte kun deler ud af deres viden, hvis de direkte bliver spurgt.

”Erfarne lærere siger ofte: ‘Jamen, de unge kan da bare spørge, hvis der er noget, de vil vide.’ Problemet er, at nye lærere typisk ikke ved, hvad de skal spørge om,” siger Lars Due Arnov.

Manglede støtte
Gymnasieskolen har talt med flere nye lærere. Mange nikker genkendende til, at deres kolleger er søde til at svare på spørgsmål, men at man som ny ikke altid ved, hvilke spørgsmål man skal stille.

En af dem er Lasse Hillgaard, der underviser i samfundsfag og historie. Han fik et vikariat sidste år – kort tid efter at han var færdiguddannet. Her dumpede han ind midt i flere forløb, brugte lang tid på at forberede sig og fik hurtigt en arbejdsuge på over 50 timer.

”Jeg manglede noget at støtte mig op ad i min første tid som lærer. Folk ville meget gerne hjælpe og svare på spørgsmål, men som nyuddannet vidste jeg ikke, om jeg stillede de rigtige spørgsmål,” siger Lasse Hillgaard.

Det hårdeste var alle de bolde, han skulle holde i luften på én gang, husker han.

”Jeg skulle både have styr på de store opgaver, kende de forskellige bekendtgørelser og køre den almindelige undervisning,” fortæller Lasse Hillgaard.

I dag underviser han på Nordvestsjællands HF og VUC, hvor vidensdeling har hjulpet ham til at genvinde overskuddet. Han har blandt andet fået forskellige aktivitetsplaner udleveret, som har hjulpet ham i forberedelsen og givet ham tid til at gå i dybden med undervisningsmetoder.

”Det betyder rigtig meget, at jeg ikke længere skal opfinde den dybe tallerken hver dag,” siger han.

Som ny har man intet
Britt Rosendahl Hansen har undervist i matematik og fysik på TEC – Frederiksberg Tekniske Gymnasium – siden februar. Hun oplever også, at hendes kolleger er gode til at dele materiale, hvis man spørger efter det.  

”Udfordringen er, at man som ny ikke altid ved, hvornår man skal spørge. De, der har undervist i mange år, har jo styr på deres ting. Men når man starter som ny, har man intet. Man får udleveret nogle bøger, og det er det,” siger Britt Rosendahl Hansen.

Hun synes, at der går alt for meget tid med at lede efter materialer på nettet, og har derfor efterlyst vidensdeling i sin matematikfaggruppe.

”I starten bruger man enormt lang tid på nogle ting, fordi man skal starte helt fra bunden. Hvis kolleger alligevel har projekter liggende, kan det gøre livet meget nemmere for en ny, hvis de er tilgængelige i en fælles mappe,” siger hun.

Flere af de nye lærere, som Gymnasieskolen har talt med, har desuden oplevet, at synet på vidensdeling varierer fra faggruppe til faggruppe.  

En af dem er Christian Vinggaard Jespersen, der underviser i samfundsfag og idræt på Vejen Gymnasium og HF:

”Der er en meget organiseret mødekultur blandt idrætslærerne, og det er noget, jeg også har efterspurgt i samfundsfagsgruppen. Der er ingen grund til, at jeg skal opfinde den dybe tallerken, når jeg har kolleger, der har gode erfaringer.”

Mange glemmer, at erfarne lærere også kan lære noget af at vidensdele, mener han.

”Nogle lærere kan måske føle, at de ikke får så meget igen ved at vidensdele med nye lærere. Men de får et friskt blik på det, de laver, så alle vinder på sigt,” siger Christian Vinggaard Jespersen.