I dag er der introfester for 1.g’erne på mange af landets gymnasier, og for manges vedkommende er det ensbetydende med alkohol. Den tankegang vil forskningsprojektet ‘Gymnasier Fuld af liv’ dog prøve at gøre op med.
Der er 17 gymnasier, som i dette skoleår deltager i projektet. Formålet er at mindske gymnasieelevernes alkoholforbrug og fjerne det drikkepres, som nogle unge oplever. Det er Statens Institut for Folkesundhed samt Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholkampagne ‘Fuld af liv’, der står bag forskningsprojektet.
“Vi vil gerne have noget viden om, hvad der kan ændre gymnasiernes alkoholkultur. Vi vil gerne blive klogere på, hvad en god alkoholpolitik skal indeholde, og hvordan den skal bruges for at have en effekt,” fortæller projektleder fra Statens Institut for Folkesundhed Veronica Pisinger.
Ni af gymnasierne er såkaldte indsatsgymnasier. De har fået en tjekliste til deres alkoholpolitik, som de skal leve op til. Det betyder blandt andet, at de ikke må servere stærk spiritus, og at de skal begrænse antallet af fester, hvor der serveres alkohol. Til gengæld skal de lave sociale arrangementer med aktiviteter, hvor der ikke indgår alkohol.
”Det er rigtig vigtigt, at vi får brudt med den kultur, hvor de unge tror, at man kun kan mødes om at være fulde. For der er faktisk rigtig mange, der savner, at man kan mødes om noget andet også,” forklarer Veronica Pisinger.
Projektet udspringer blandt andet af rapporten ‘Unges alkoholvaner i Danmark 2017’, hvor 58 procent af de adspurgte unge mellem 15-25 år svarede, at deres alkoholforbrug steg, da de begyndte på en ungdomsuddannelse. Samtidig har 42 procent oplevet at føle sig presset til at drikke mere, end de havde lyst til, af deres venner og veninder.
De resterende otte gymnasier skal gøre som de plejer og bruges som sammenligningsgymnasier.
Fællesskab frem for fuldskab
Som led i projektet skal gymnasiernes festudvalg igennem et innovationsforløb, hvor de får inspiration til, hvordan de kan lave fester med aktiviteter, der ikke handler om at drikke alkohol, fortæller Veronica Pisinger.
Jeg håber, at vi kan ændre forestillingen om, at når man starter på en ungdomsuddannelse, starter man også i en festkultur, hvor det handler om at drikke sig fuld.
Det er allerede noget, man er gået i gang med på Struer Statsgymnasium, som er et af de ni indsatsgymnasier. Ifølge rektor Mads Brinkmann Pedersen har skolen i et par år arbejdet med at få festerne til at handle om fællesskab frem for fuldskab.
De er med i projektet for at få inspiration til, hvordan de kan få alle elever med til festerne også dem, der ikke drikker, fortæller han.
“Vi skal sørge for, at vi inkluderer folk, når vi holder fest. Meningen med at lave aktiviteter på skolen er at styrke fællesskabet. Jeg håber, at vi kan ændre forestillingen om, at når man starter på en ungdomsuddannelse, starter man også i en festkultur, hvor det handler om at drikke sig fuld.”
På Struer Statsgymnasium er de klassiske fredagscaféer skiftet ud med aktiviteter, der rummer alt fra volleyball- og hockeyturneringer til grill- og spilaftener for skolens elever.
“Vi prøver at lave det sådan, at det er volleyballcafé og ikke fredagscafé, hvor man kommer og spiller volleyball, og så kan man også få en øl. Det betyder, at der kommer endnu flere til caféerne, fordi der sker noget,” siger Mads Brinkmann Pedersen.
Det er også det indtryk, Veronica Pisinger har, og det er netop den slags aktiviteter til sociale arrangementer, som projektet forsøger at inspirere festudvalgene til at lave.
“Hvis der ikke bare er en bar med alkohol og et dansegulv, men der foregår andre ting til festerne, bliver der ofte lidt mere plads til nogle af dem, der ikke har lyst til at drikke så meget eller slet ikke drikker,” forklarer hun.
Fornuftig alkoholkultur skal ikke tages for givet
Ifølge Veronica Pisinger er det meget forskelligt, hvorvidt projektets deltagende gymnasier oplever, at der er et problem med alkoholkulturen.
Et af de gymnasier, der ikke oplever et stort problem, er Next Albertslund Gymnasium.
“Vi vil gerne være med i ‘Gymnasier Fuld af liv, fordi vi tænker, at alle slags danske unge skal være repræsenteret, og ikke kun de skoler hvor der er et problem,” siger rektor Trine Ladekarl Nellemann.
Vi håber, at projektet kan være med til at sikre den kultur, så vi husker ikke at tage den for givet.
De har allerede en række tiltag for at håndtere alkoholkulturen på gymnasiet, fortæller hun. Blandt andet er der ingen alkohol på 1.g’ernes introture.
“Til festerne er der både elever, der drikker, og elever, der ikke gør. Det er en fornuftig kultur, som vi gerne vil fastholde. Vi håber, at projektet kan være med til at sikre den kultur, så vi husker ikke at tage den for givet,” siger Trine Ladekarl Nellemann.
Med projektet har gymnasierne forpligtet sig på at uddanne deres tutorer og festudvalg om alkoholkulturen i Danmark og de dilemmaer, der kan opstå.
“Vi får diskuteret, hvad man gør, hvis nogle føler, at de bliver presset til at drikke. Eller hvordan de sikrer, at de, der ikke har lyst til at drikke, også føler sig som en del af fællesskabet, når de går over i parken efter skole,” siger projektleder Veronica Pisinger.
Derudover skal gymnasierne inddrage elevernes forældre ved at oplyse dem om gymnasiets alkoholpolitik.
Resultaterne og evalueringen af projektet forventes at blive offentliggjort i 2021 og vil munde ud i en række anbefalinger til landets gymnasier.
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed
Rapporten 'Unges alkoholvaner i Danmark 2017' er foretaget af Epinion for Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden blandt 1000 unge i alderen 15-25 år.
Kilde: Unges alkoholvaner i Danmark 2017
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode