Artikel
Nyt nummer af Gymnasieskolen med tema om rektorers resultatløn
forside_8

Nyt nummer af Gymnasieskolen med tema om rektorers resultatløn

Rektorers resultatløn, regeringens gymnasieudspil og Game of Thrones i undervisningen er nogle af emnerne i det nyeste nummer af Gymnasieskolen.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Uprofessionel og skødesløst. Sådan omtaler en professor i økonomistyring resultatlønskontrakter for den øverste leder på nogle skoler.
Gymnasieskolen har set nærmere på kontrakterne, som ikke kun er afgørende for rektors løn, men som i mange tilfælde også er afgørende for, hvilke mål en skole styrer efter.

Læs blandt andet, hvad der egentlig står i kontrakterne, og se, hvor mange rektorer som får 100 procent af den maksimale ramme i resultatløn.

Få overblikket over regeringens reformudspil
Læs en kort gennemgang af regeringens omfattende udspil til en ny gymnasiereform. Udspillet fylder 54 sider – Gymnasieskolen har her kogt det ned til to sider.

Det mener uddannelsesforskere om reformudspillet
De gymnasiale uddannelser skal ændres markant, hvis det går, som regeringen ønsker. Gymnasieskolen har bedt tre uddannelsesforskere om at pege på udspillets største styrker og problemer. 

Didaktik og drager skaber skøn symbiose
Gymnasieforsker Steen Beck fortæller i et interview, hvorfor den populære tv-serie Game of Thrones kan skabe symbiose mellem elevernes interesse og pensum.

”Game of Thrones er mere end bare bryster og drager. Der er en masse nøgenhed og mærkelige væsener på den ene side, men på den anden side er der eksempelvis nuancerede portrætter af magt og sammenbrud af samfund,” fortæller Steen Beck.

Bladet er netop udkommet. Find det i postkassen, eller læs det herunder.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater