Artikel
Nyt nummer af Gymnasieskolen
forside_12_beskaaret

Nyt nummer af Gymnasieskolen

Ontarios succes med at flytte elever, Yasmins kamp for mønsterbryderne og repræsentantskab i nedskæringens tegn er nogle af emnerne, som man kan læse om i det nyeste nummer af Gymnasieskolen.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Årets sidste blad lander i denne uge i gymnasielærernes postkasser.

Tema om Ontario
Den canadiske provins Ontarios uddannelsessystem er måske den faktor, som har haft størst indflydelse på de danske skoler og undervisningen herhjemme i de senere år.
Derfor bringer Gymnasieskolen i denne måned et tema om Ontario.
I den canadiske provins har skolerne haft succes med at flytte eleverne fagligt. Skolerne er blandt andet meget bevidste om at bruge data til hele tiden at vide, hvordan eleverne har det, og hvordan de klarer sig.
Nogle lærere kritiserer dog også, at politikerne har lidt for meget fokus på resultater og kvantitet frem for indhold og kvalitet.

Læs: Her kan svage elever ikke gemme sig

Hf løfter bedre end de andre
En anderledes pædagogisk metodik er årsagen til, at hf i en analyse lægger sig i spidsen, når det handler om at løfte gymnasieelever fra uddannelsesfremmede hjem.
Det mener lektor i uddannelsesvidenskab Steen Bech, der kalder hf for en uddannelse med plads til skæve eksistenser.

Yasmins kamp for mønsterbryderne
Nedskæringerne på landets gymnasier og universiteter vil gå hårdest ud over unge fra uddannelsesfremmede hjem.
Det siger Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd – og mønsterbryder.

Læs interview med hende i det nye nummer af bladet.

Genopbygningen af et skolesystem
Midt i fattigdom og terror kæmper de tunesiske lærere for at bygge et nyt uddannelssystem efter diktaturets fald.
To danske gymnasielærere fortæller om deres stærke møde med de tunesiske lærere.

Læs: Danske lærere i Tunesien: Vi vil vise lærerne et lys for enden af den mørke tunnel

Repræsentantskabsmøde i nedskæringernes skygge
Finanslovsforliget og de kommende års bebudede nedskæringer kom naturligt nok til at udgøre et dystert udgangspunkt for efterårets repræsentantskabsmøde i GL.

 

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater