Samfundsengagerede ungdomsorganisationer skal have nemmere adgang til landets uddannelsesinstitutioner. Sådan lød en af anbefalingerne til, hvordan man kan fremme unges deltagelse i demokratiet, da den såkaldte Valgretskommission kom med sin betænkning i 2011.
Nu har Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) i samarbejde med Undervisningsministeriet, Gymnasieskolernes Rektorforening og Danske Erhvervsskoler udarbejdet et kodeks, der skal gøre det lettere for ungdomspolitikerne at komme i dialog med elever på gymnasier og erhvervsuddannelser.
Skal sikre åben debat
Kodekset bliver præsenteret på fredag af blandt andre undervisningsminister Christine Antorini (S) og indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R). Kodekset, der består af 10 punkter, sætter rammerne for ungdomsorganisationernes adgang til at lave politisk arbejde på ungdomsuddannelserne.
Formålet er at forbedre grundlaget for en demokratisk kultur blandt unge og sikre en åben politisk debat på uddannelsesinstitutionerne, forklarer Signe Bo, der er formand for DUF
Hindring er væk
Hun påpeger, at det tidligere blandt andet har været svært for ungdomsorganisationerne at få lov til at holde debatmøder på skolerne. Den hindring er nu væk.
”Med kodekset har vi skabt en ramme, der styrker vores medlemsorganisationers adgang til de danske ungdomsuddannelser og forbedrer mulighederne for at fremme unges deltagelse i demokratiet,” siger Signe Bo.
Se hele kodekset på duf.dk
I kodekset står blandt andet:
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode