Når landets gymnasieelever til sommer skal til eksamen i skriftlig engelsk, bliver en del af opgaverne sandsynligvis rettet af eksterne censorer.
For få engelsklærere har meldt sig som skriftlig censor til sommerens eksamener på landets gymnasier. Det viser en ny opgørelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Børne- og Undervisningsministeriet.
Skolernes frist for at indberette lærere til jobbet som skriftlig censor udløb den 6. februar.
650 engelsklærere har lige nu meldt sig som censorer til den skriftlige eksamen på stx/hf, men i forhold til behovet vurderer STUK, at der mangler 97 engelskcensorer.
Et tilsvarende billede tegner sig på hhx og eux. Her er der indberettet 201 lærere som censorer til eksamen i skriftlig engelsk. Det betyder ifølge STUK en estimeret mangel på 64 censorer.
Krav til eksterne censorer
Sidste år kunne en ekstern person blive censor ved sommerens skriftlige prøver i engelsk i gymnasiet, hvis vedkommende havde faglig kompetence i faget og opfyldte mindst et af følgende kriterier:
- Har tidligere været indberettet som skriftlig censor fra en institution.
- Har inden for de seneste fem år undervist i faget og ført et hold til prøve.
- Har stærke faglige kompetencer i det pågældende fag (dette kræver, at vedkommende fremsender dokumentation, som herefter vurderes af fagkonsulenten).
Hvis der bliver åbnet for eksterne censorer i mangelfag igen i år, forventer STUK, at proceduren vil blive lig den i 2023.
Kilde: Styrelsen for Kvalitet og Undervisning
Dermed tyder alt på, at situationen fra sidste sommer gentager sig. Her var manglen på censorer til de skriftlige prøver i engelsk så stor på stx, hhx og eux, at STUK måtte fravige de gældende regler på området og tillade eksterne censorer, for eksempel tidligere gymnasielærere, der har skiftet branche eller er gået på pension.
På både stx, hhx og eux er der dog indberettet flere censorer i engelsk i år end sidste år.
Mens opgaven som mundtlig censor er en del af lærernes årsnorm, er det frivilligt, om lærerne vil melde sig som censor til de skriftlige eksamener. Det er en ekstra opgave, der udløser betaling.
Der ser også ud til at kunne blive mangel på skriftlige censorer i dansk og samfundsfag på stx/hf, afsætning og virksomhedsøkonomi på hhx/eux samt bioteknologi på htx/eux. Men slet ikke i samme omfang som i engelsk. For eksempel mangler der i dansk på stx lige nu kun 7 censorer, mens der er i afsætning på hhx/eux mangler 23 censorer, viser opgørelsen fra STUK.
Estimaterne på censorbehovet i 2024 bygger styrelsen på antallet af censorer i 2023.
Øget arbejdspres
Bodil Aase Frandsen Schmidt er forperson for Engelsklærerforeningen for stx og hf. Manglen på censorer overrasker hende ikke. I de seneste par år har mange lærere oplevet et ”vildt” arbejdspres i eksamensperioden, forklarer hun, og flere har derfor ikke overskud til at påtage sig den ekstra opgave det er at være skriftlig censor.
”Man kan risikere både at skulle have sine egne klasser op til mundtlig eksamen, være SRP-eksaminator og ud som mundtlig censor, og så kommer årsprøver og almindelig undervisning oveni. Så er det klart, at lærerne prøver at passe på sig selv og nedprioriterer den skriftlige censur,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt.
Engelsklærere er hårdt udsat.
Med gymnasiereformen i 2017 blev det et krav, at eleverne på stx, hhx og htx skal op til minimum 10 eksamener, hvilket er en eksamen mere end tidligere. Desuden er der koblet en mundtlig eksamen på de store skriftlige projekter, SRP på stx og SOP på hhx og htx, og der er lagt flere årsprøver i eksamensperioden for 1.g’erne og 2.g’erne. Derudover er eksamensperioden i dag kortere end tidligere.
Det er altså ikke kun engelsklærerne, der har fået mere travlt i eksamensperioden. Men hvorfor er det så især engelskcensorer, der for andet år i træk er mangel på?
”Engelsklærere er hårdt udsat. Engelsk er et af de fag, som flest skriver SRP i,” forklarer Bodil Aase Frandsen Schmidt og fortsætter:
”Samtidig har mange engelsklærere dansk, samfundsfag eller historie som deres andet fag. Det er også store SRP-fag, og dertil kommer SRO og DHO, som på mange skoler ligger sidst på skoleåret i 1.g.”
Bodil Aase Frandsen Schmidt
- Forperson for Engelsklærerforeningen for stx og hf.
- Underviser i engelsk og er desuden læse- og studievejleder på Esbjerg Gymnasium.
At der i år trods alt er indberettet flere censorer i engelsk sammenlignet med sidste år, tror hun, skyldes, at censormødet igen bliver afviklet som et fysisk møde og ikke virtuelt.
Skævt fordelt
I Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er man heller ikke overrasket over, at der mangler censorer.
I en stor spørgeskemaundersøgelse, som GL gennemførte sidste år, svarede 52 procent af de deltagende gymnasielærere, at de ikke havde lyst til at melde sig som skriftlig censor til eksamen i 2024. Hver tredje var i tvivl. Næsten to ud af tre angav en for stor arbejdsmængde som årsag.
I undersøgelsen svarede 53 procent af lærerne, at de oplevede en større arbejdsmængde under sommerens eksamen i 2023 end i tidligere eksamensperioder.
Læs: Flere eksamener og øget travlhed presser lærerne
”Med et øget arbejdspres er det ikke underligt, at mange siger nej til endnu en opgave,” siger Tomas Kepler, formand for GL.
Han har flere gange tidligere gjort opmærksom på risikoen for censormangel.
Lærernes arbejdspres i eksamensperioden skal mindskes, hvis man vil censormanglen til livs, fastslår Tomas Kepler.
GL mener, at der blandt andet skal fjernes en eksamen, og at ministeriet skal ændre den måde, man laver eksamensudtræk og fordeler al censorarbejdet på. I dag er det alt for skævt fordelt – både mellem skolerne og mellem lærerne på den enkelte skole, mener GL.
Samme holdning har man hos Danske Gymnasier. Rektorernes formand, Henrik Nevers, har efterlyst, at ministeriet optimerer den algoritme, der styrer eksamensudtrækket, så censorbelastningen bliver mere jævn på tværs af skolerne.
“Lappeløsning”
Bodil Aase Frandsen Schmidt er umiddelbart ikke bekymret over udsigten til, at der igen i år skal bruges eksterne censorer. De kriterier, som STUK stillede til censorerne ude fra sidste år, sikrede ”dygtige og kompetente folk”, synes hun.
Jeg kan godt lide idéen om, at alle på skift skal være skriftlig censor.
Alligevel kalder hun det en ”lappeløsning”. Hun mener, det er udtryk for, at man står med et censorsystem, der er ved at brænde sammen, og som bør laves om.
”Systemet med skriftlige censorer er bygget på et fælles ansvar. Men i dag varetager den enkelte skole primært egne interesser. Der er eksempler på skoler, hvor ledelsen slet ikke melder lærere til. Måske for at passe på dem, men måske også fordi de synes, det er noget bøvl,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt og uddyber:
”På nogle skoler får lærere, der skal være skriftlig censor, en reduceret arbejdsbelastning. Men skal for mange have det, kan skolen få svært ved at få eksamensperioden til at hænge sammen, når der også skal foregå almindelig undervisning.”
Rektorernes formand, Henrik Nevers, har foreslået, at opgaven som skriftlig censor fremover skal lægges ind i lærernes årsnorm. Det vil løse censormanglen. Men ude på gymnasierne frygter flere tillidsrepræsentanter, at det vil øge arbejdspresset yderligere.
Læs: Lærere afviser rektorformands censor-forslag: Det er en spareøvelse
Bodil Aase Frandsen Schmidt vil ikke skyde forslaget ned fra start af.
”Jeg kan godt lide idéen om, at alle på skift skal være skriftlig censor. Det vil der også være en god portion efteruddannelse i,” siger hun.
Kender ikke reelt behov
STUK understreger i en mail til gymnasieskolen.dk, at man kun lige har taget hul på processen med at danne det skriftlige censorkorps til sommerens eksamener, og at der kan ske ændringer helt frem til den 18. juni, hvor censormødet finder sted. I den tidsperiode kan skolerne fortsat indberette og trække censorer tilbage.
Desuden påpeger STUK, at man på nuværende tidspunkt ikke kender det reelle behov for skriftlige censorer i 2024, da man endnu ikke kender antallet af elever, der skal til prøve.
Når det reelle behov kendes, vil STUK tage stilling til, om der også i 2024 skal åbnes for eksterne censorer til skriftlige prøver i visse fag, eller om censormanglen kan afhjælpes på anden vis.
I forhold til samme tidspunkt i 2023 er der i år på stx og hf i alt på tværs af fag indberettet 237 flere censorer. På hhx, htx og eux er der i alt indberettet 24 flere censorer.
I mailen skriver STUK videre, at man fortsat opfordrer skolerne til at indberette censorer, og at man vil gøre en ekstra indsats for at skaffe censorer i mangelfagene.
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Copyright Gymnasieskolen 2024
Selvfølgelig ønsker Rektorer / ledelsen at få skriftlig censorat lagt ind i årsnormen – så bliver det blot endnu en arbejdsopgave der skal løftes til samme løn.
Præcis dette skete på HTX med Teknikfag hvor eleverne udarbejder eksamensrapporter på op til 75 normalsider. Det fik lærerne penge for at rette tidligere men nu skal vi nå det uden at vi får ekstra tillæg for det.
Det mener jeg ikke er fair.