Ny minister om den skrottede elevfordeling: ”Det må ikke betyde, at skoler lukker”

Regeringen ruller aftalen om elevfordeling på landets gymnasier tilbage og laver en midlertidig løsning for det kommende skoleår. Det betyder, at elever i hele landet ligesom i dag vil blive fordelt efter transporttid, hvis der er flere ansøgere end pladser.

”Den del af elevfordelingsaftalen, der handler om fordeling efter forældreindkomst, bliver annulleret. Alle dele af Danmark bliver det, vi kalder en afstandszone, og så vil der være styring af den enkelte skoles kapacitet,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye til gymnasieskolen.dk.

Elevfordelingsaftalen, som blev indgået sidste år af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti, skulle stoppe den elevflugt, som har ramt flere og flere gymnasier, og som har skabt en skæv elevfordeling.

Dansk Folkeparti trak sig dog siden fra aftalen.

Tilbagerulningen af elevfordelingsaftalen er en af de kameler, som Socialdemokratiet har måttet sluge for at danne en midterregering med Venstre og Moderaterne.

Proces fortsætter
Elevfordelingsaftalen betød, at der skulle være fem fordelingszoner i de større byer, hvor eleverne skulle fordeles efter deres forældres indkomst for at modvirke en skæv elevsammensætning, og i landdistrikterne ville mindre gymnasier blive sikret et vist antal elever.

På flere skoler, som i dag er ramt af en negativ spiral med færre og færre elever, frygter man, at en tilbagerulning af elevfordelingsaftalen vil få uoverskuelige konsekvenser og kan betyde lukninger.

Men den stramme kapacitetsstyring, der også var en del af elevfordelingsaftalen, vil man holde fast i, understreger Mattias Tesfaye.

Fordelingen af elever skal fortsat foregå i den nye landsdækkende fordelingsmodel administreret af Børne- og Undervisningsministeriet og ikke i fordelingsudvalg som tidligere, forklarer han.

”Der er meldt nogle beregningstekniske tal ud til skolerne nu, men de skal justeres på plads – også på baggrund af de søgemønstre, vi ser her til foråret,” siger Mattias Tesfaye.

Så den proces for kapacitetsfastsættelse, som Børne- og Undervisningsministeriet, regionerne og gymnasierne er i gang med, fortsætter?
”Ja, der vil være en styring af kapaciteten for at sikre, at vi har levedygtige gymnasier uden for de store byer, og for at sikre, at nogle af de gymnasier, der har været hårdt ramt, blandt andet i Aarhus og Københavns vestegn, fortsat har det elevgrundlag, der skal til for at kunne drive skole.”

Den centrale fordeling vil både omfatte de almene og de erhvervsgymnasiale uddannelser.

“Det er ikke optimalt”
Der er seks gymnasier, der som en del af elevfordelingsaftalen, ikke har måttet optage elever i dette skoleår. Her er der skuffelse, frustration og frygt for, at det kan komme til at betyde skolelukninger.

Læs: Skoler uden optag: Regeringen skylder os en løsning

Hvad vil du sige til de her seks skoler?
”Jeg vil sige, at der fortsat vil være kapacitetsstyring. Men de er endt på mellemhånd, og jeg forstår fuldstændigt, at det ikke er en optimal situation. Det er jeg fuldt ud opmærksom på. Jeg bor i Albertslund, tæt på Høje-Taastrup Gymnasium. Det her er ikke en eller anden abstrakt diskussion for mig, jeg taler med de unge og ved udmærket godt, hvad det handler om.”

Ifølge Mattias Tesfaye ”skal ingen skoler dreje nøglen om, fordi vi er endt i den her politiske situation”. Han understreger, at han her og nu vil have et ”meget skarpt blik” på kapacitetsstyringen.

”Vi skal ikke lukke skoler. Den midlertidige løsning skal jo ikke betyde, at der er skoler, der er væk, når den permanente løsning er på plads. Der er en skæringsdato 1. februar, hvor den foreløbige kapacitet bliver meldt ud til skolerne. Men når vi har fået søgetallene senere på foråret, kan vi lave en justering, og der er også den regionale fordeling af en gruppe elever, så vi har flere værktøjer,” siger Mattias Tesfaye.

Ny model klar om et år
I regeringsgrundlaget står der, at ”regeringen vil præsentere en ny model, der modvirker en skæv elevsammensætning især i de større byer”.

Ifølge Mattias Tesfaye er det planen, at en ny model skal være klar til optaget til skoleåret 2024/25.

”Vi anerkender, at elevfordelingsaftalen forsøgte at håndtere et problem, der jo stadig findes. Jeg er opstillet på Københavns vestegn og har været integrationsminister og kan sagtens se problemet i, at vi går i skole hver for sig. Når vi har set de nye søgemønstre, og hvordan fordelingen vil være i det her forår, er det min tanke, at vi skal have ny lovgivning på plads, der er bred opbakning til i Folketinget, og som der også er folkelig opbakning til,” siger han og fortsætter:

”Det er ikke simpelt. Den aftale, min forgænger indgik, var jo resultatet af en meget lang diskussion og proces. Men vi må også konstatere, at de partier, der var bag aftalen, ikke har et flertal i Folketinget i dag.”

Når det politisk har taget mange år at nå frem til elevfordelingsaftalen, er det så ikke ret urealistisk at tro, at I så hurtigt har en ny løsning klar?
”Det er i hvert fald ambitiøst. Jeg har jo selv som folketingsmedlem for mange år siden haft Inger Støjberg og Merete Riisager i samråd, hvor jeg synes, det var tydeligt, at Inger Støjberg med sin integrationsminister-hat helt åbenlyst kunne se problemet, mens Merete Riisager med sin undervisningsminister-hat lagde vægt på nogle andre hensyn, blandt andet omkring frit valg. Og de hensyn har jo stået over for hinanden i mange år. Os, der har deltaget i diskussionen, kender godt tallene, argumenterne og konsekvenserne af at gøre noget og ikke gøre noget, så vi starter jo ikke fuldstændigt fra bunden. Men vi har brug for et kompromis, som der er så bred opbakning til, at det kan sikre stabilitet, så både skolerne, de unge og deres forældre i en årrække frem ved, hvordan systemet fungerer.”

Har du et bud på, hvad en ny model, der skal forhindre en skæv elevsammensætning, skal indeholde?
”Jeg har nogle tanker, men vi er jo en regering bestående af flere partier, så jeg har behov for at diskutere det grundigt med Venstre og Moderaterne, før jeg melder noget ud.”

Ansøgningsfrist udskydes
Fordi der kun er kort tid til, at næste årgang af gymnasieelever skal søge om optagelse, fremsætter regeringen et hastelovforslag med den midlertidige løsning for skoleåret 2023/24, så fordelingen efter forældres indkomst udgår som kriterium i fordelingen.

Lovforslaget skal vedtages, inden ansøgningsprocessen på gymnasierne går i gang. Det forventes, at ikrafttrædelsesdatoen bliver 15. februar.

Ansøgningsperioden for optagelse til gymnasiet i foråret 2023 bliver derfor kortere end normalt, og ansøgningsfristen, der normalt er inden den 1. marts, bliver udskudt.

”Jeg er med på, at det ikke er helt optimalt, at vi ændrer lovgivningen, men går alt, som det skal, vil der stadig være ordentlig tid til at søge,” siger Mattias Tesfaye.

Børne- og Undervisningsministeriet melder de konkrete datoer ud, når de ligger fast.