Ane Emilie Lentz Wildt var tidligere på ugen samlet til en workshop på Høje Taastrup Gymnasium med en række kolleger fra de seks gymnasier, som i år ikke har fået lov til at optage elever. Nuloptaget er sket som et led i elevfordelingsaftalen, der blev vedtaget af et flertal i Folketinget sidste år.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) gæstede workshoppen, der var arrangeret af GL. Ministeren lyttede til lærerne og svarede på deres spørgsmål. Gymnasieskolen.dk var til stede, men aftalen var, at alle inklusiv ministeren kunne tale frit uden at blive citeret.
Det er dog ingen hemmelighed, at lærerne fra de seks skoler er meget bekymrede over de borgerlige partiers “løfte” om at rulle aftalen tilbage. De er også frustrerede over den politiske og offentlige debat om aftalen.
Efter workshoppen interviewede gymnasieskolen.dk Ane Emilie Lentz Wildt fra Hvidovre og og tillidsrepræsentant på Aarhus Gymnasium Kristen Kirk Nygaard.
Det er i samfundets interesse
“Aftalen om elevfordeling er selvfølgelig i vores gymnasiums og andre lignende gymnasiers interesse. Men jeg vil mene, at aftalen også er i almen interesse for hele samfundet. Det handler om at sikre , at lige meget hvor du bor i landet, så har du adgang til en gymnasial uddannelse i dit lokalområde med en national standard og med et godt udbud af valgfag,” siger Ane Emilie Lentz Wildt.
Hun understreger, at Hvidovre Gymnasium stadig leverer uddannelse af høj kvalitet, men skolen har mistet mange elever i de sidste tre år.
“Det bliver ikke ved med at gå godt, og nu er kæden hoppet af i forhold til den måde, hvorpå eleverne er fordelt på flere gymnasier. Hvis aftalen rulles helt tilbage, vil det også betyde gymnasielukninger,” siger hun.
På Hvidovre Gymnasium er der sket det, som sker på andre gymnasier i disse år. De lokale etnisk danske elever vælger det lokale gymnasium fra, i takt med at flere elever med en anden etniske baggrund end dansk vælger gymnasiet til. Tendensen kan på blot et par år skabe en en stærk polarisering, og antallet af 1. prioritetsansøgninger rasler ned, og det gælder ofte også ansøgninger fra elever med anden etnisk baggrund end dansk.
I virkeligheden er det en succes, at flere unge ønsker at tage en uddannelse, men de nuværende elevfordelingsregler er med til at gøre skolerne mere og mere polariserede, oplever flere skoler i disse år.
Fordummende debat
Ane Emilie Lentz Wildt er frustreret over den politiske debat om elevfordelingsaftalen.
“Man ‘framer’ det som tvangsfordeling versus det frie valg. Det er en fordrejning og i virkeligheden også en fordummelse af debatten. I dag er der ikke frit valg af gymnasium. I dag er der unge, som ikke længere synes, at deres lokale gymnasium reelt er et valg, og de tager derfor til andre byer for at gå i gymnasiet. Aftalen skal netop sikre, at alle igen har lyst til at vælge deres lokale gymnasium. Og at alle gymnasier har den samme høje nationale standard,” siger Ane Emilie Lentz Wildt.
Hun nævner også, at mange unge især i København i dag ikke har frit valg. På flere gymnasier er det umuligt at komme ind, hvis de unge ikke bor forholdsvis tæt på skolen.
“Jeg er faktisk blevet lidt desillusioneret over den politiske debat om et område, jeg kender. Foregår alle andre politiske debatter mon på et lige så usagligt grundlag, tænker jeg nu,” siger hun.
Hun er dog også optimistisk for fremtiden. For det første kan det være, at elevfordelingsaftalen består efter et valg. Og selvom der kommer en borgerlig regering, peger Ane Emilie Lentz Wildt på, at det kan være, at den vil bevare en stram styring af kapaciteten, som er en vigtig brik i aftalen.
“Hvis man bevarer en stram kapacitetsstyring, vil det også hjælpe os med at få flere elever,” siger hun.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode