Artikel
Bekymrede lærere: En tilbagerulning af elevfordeling kan betyde skolelukninger
Ane-TR-Hvidovre-Gymnasium-aspect-ratio-348-234

Hvis gymnasier lukker, så stopper problemerne med polarisering af elever på skolerne ikke. Problemerne rykker videre til andre skoler, mener tillidsrepræsentant på Hvidovre Gymnasium & HF Ane Emilie Lentz Wildt. Hun mener, en tilbagerulning af elevaftalen vil få alvorlige konsekvenser for mange skoler.

Bekymrede lærere: En tilbagerulning af elevfordeling kan betyde skolelukninger

Hvis elevfordelingsaftalen rulles tilbage efter et valg, vil skoler sandsynligvis lukke, og problemet med polariseringen af elever blive endnu større, mener lærere fra berørte skoler.

Tekst_ Johan Rasmussen
Foto_ Johan Rasmussen

De borgerlige partier har nærmest gjort det til et valgløfte at rulle elevfordelingsaftalen tilbage, hvis de får et flertal efter næste valg.

Både Venstre og Konservative har gentagne gange slået på, at elevernes frie valg skal tilbage igen.

En tilbagerulning af aftalen om elevfordeling vil dog få næsten uoverskuelige konsekvenser for flere mindre skoler, som i dag er ramt af en negativ spiral med færre og færre elever.

Flere skoler vil højst sandsynligt lukke, hvis elevfordelingsaftalen rulles tilbage, mener to tillidsrepræsentanter fra to af de berørte skoler.

Det vil selvfølgelig være et problem for skolerne og for de lokalsamfund, hvor skolerne i dag ligger, men konsekvensen vil også være, at problemer med skæv elevfordeling og polarisering vil sprede sig til andre skoler og blive et endnu større samfundsproblem flere år frem, mener de.

“Hvis vores skole lukker, så stopper problemerne med polarisering af elever på de danske gymnasier og ungdomsuddannelser ikke. Problemerne rykker blot videre til andre skoler. Skal andre gymnasier så lukke hen ad vejen, fordi man ikke håndterer problemerne nu?” spørger tillidsrepræsentant på Hvidovre Gymnasium & HF Ane Emilie Lentz Wildt retorisk.

Hendes TR-kollega Kristen Kirk Nygaard fra Aarhus Gymnasium Tilst er enig.

“Frit valg af gymnasium handler også om, at der er et gymnasium i de unges lokalområde. Hvis vores gymnasium lukker, stopper problemerne ikke. Polariseringen vil fortsætte andre steder,” siger Kristen Kirk Nygaard.

Lærere er glade for aftalen
Aftalen om elevfordelingen, som blev vedtaget sidste år, skal sætte en prop i den elevflugt, som har ramt flere og flere gymnasier, og som har skabt en skæv elevfordeling. Eleverne skal fremover fordeles efter forældrenes indkomst, og så bliver der indført en stram kapacitetsstyring.

Man ‘framer’ det som tvangsfordeling versus det frie valg. Det er en fordrejning og i virkeligheden også en fordummelse af debatten.
Ane Emilie Lentz Wildt, tillidsrepræsentant
Hvidovre Gymnasium & HF

Ane Emilie Lentz Wildt var tidligere på ugen samlet til en workshop på Høje Taastrup Gymnasium med en række kolleger fra de seks gymnasier, som i år ikke har fået lov til at optage elever. Nuloptaget er sket som et led i elevfordelingsaftalen, der blev vedtaget af et flertal i Folketinget sidste år.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) gæstede workshoppen, der var arrangeret af GL. Ministeren lyttede til lærerne og svarede på deres spørgsmål. Gymnasieskolen.dk var til stede, men aftalen var, at alle inklusiv ministeren kunne tale frit uden at blive citeret.

Det er dog ingen hemmelighed, at lærerne fra de seks skoler er meget bekymrede over de borgerlige partiers “løfte” om at rulle aftalen tilbage. De er også frustrerede over den politiske og offentlige debat om aftalen.

Efter workshoppen interviewede gymnasieskolen.dk Ane Emilie Lentz Wildt fra Hvidovre og og tillidsrepræsentant på Aarhus Gymnasium Kristen Kirk Nygaard.

Det er i samfundets interesse
“Aftalen om elevfordeling er selvfølgelig i vores gymnasiums og andre lignende gymnasiers interesse. Men jeg vil mene, at aftalen også er i almen interesse for hele samfundet. Det handler om at sikre , at lige meget hvor du bor i landet, så har du adgang til en gymnasial uddannelse i dit lokalområde med en national standard og med et godt udbud af valgfag,” siger Ane Emilie Lentz Wildt.

Hun  understreger, at Hvidovre Gymnasium stadig leverer uddannelse af høj kvalitet, men skolen har mistet mange elever i de sidste tre år.

“Det bliver ikke ved med at gå godt, og nu er kæden hoppet af i forhold til den måde, hvorpå eleverne er fordelt på flere gymnasier. Hvis aftalen rulles helt tilbage, vil det også betyde gymnasielukninger,” siger hun.

På Hvidovre Gymnasium er der sket det, som sker på andre gymnasier i disse år. De lokale etnisk danske elever vælger det lokale gymnasium fra, i takt med at flere elever med en anden etniske baggrund end dansk vælger gymnasiet til. Tendensen kan på blot et par år skabe en en stærk polarisering, og antallet af 1. prioritetsansøgninger rasler ned, og det gælder ofte også ansøgninger fra elever med anden etnisk baggrund end dansk.

I virkeligheden er det en succes, at flere unge ønsker at tage en uddannelse, men de nuværende elevfordelingsregler er med til at gøre skolerne mere og mere polariserede, oplever flere skoler i disse år.

Fordummende debat
Ane Emilie Lentz Wildt er frustreret over den politiske debat om elevfordelingsaftalen. 

“Man ‘framer’ det som tvangsfordeling versus det frie valg. Det er en fordrejning og i virkeligheden også en fordummelse af debatten. I dag er der ikke frit valg af gymnasium. I dag er der unge, som ikke længere synes, at deres lokale gymnasium reelt er et valg, og de tager derfor til andre byer for at gå i gymnasiet. Aftalen skal netop sikre, at alle igen har lyst til at vælge deres lokale gymnasium. Og at alle gymnasier har den samme høje nationale standard,” siger Ane Emilie Lentz Wildt.

Hun nævner også, at mange unge især i  København i dag ikke har frit valg. På flere gymnasier er det umuligt at komme ind, hvis de unge ikke bor forholdsvis tæt på skolen.

“Jeg er faktisk blevet lidt desillusioneret over den politiske debat om et område, jeg kender. Foregår alle andre politiske debatter mon på et lige så usagligt grundlag, tænker jeg nu,” siger hun. 

Hun er dog også optimistisk for fremtiden. For det første kan det være, at elevfordelingsaftalen består efter et valg. Og selvom der kommer en borgerlig regering, peger Ane Emilie Lentz Wildt på, at det kan være, at den vil bevare en stram styring af kapaciteten, som er en vigtig brik i aftalen.

“Hvis man bevarer en stram kapacitetsstyring, vil det også hjælpe os med at få flere elever,” siger hun.

Hvis elevfordelingsaftalen rulles tilbage til de nuværende regler, så tror jeg, vi lukker.
Kristen Kirk Nygaard, tillidsrepræsentant
Aarhus Gymnasium Tilst

Tillidsrepræsentant Kristen Kirk Nygaard på Aarhus Gymnasium Tilst peger også på, at en stram kapacitetsstyring på gymnasierne vil gøre en stor del af arbejdet med at skabe en mere ligelig fordeling af gymnasieeleverne i Aarhus.

“Tilst og omegn er et mini-Aarhus, hvor der er en jævn fordeling af familier fra forskellige indkomstgrupper. Vi har socialt boligbyggeri, en stor middelklasse og et dyrt nybyggerområde. Hvis de lokale unge og dem fra oplandet går på Aarhus Gymnasium Tilst, får vi en god fordeling af elever,” siger Kristen Kirk Nygaard.

Han håber derfor, at elevfordelingsaftalen får lov til at virke, men han frygter, at en blå regering vil rulle aftalen tilbage.

“Hvis elevfordelingsaftalen rulles tilbage til de nuværende regler, så tror jeg, vi lukker. Og det vil betyde, at der vil komme en hvid plet på landkortet i Aarhus Vest, hvor unge ikke kan vælge et lokalt alment gymnasium. Aarhus Vest svarer i størrelse til en halvstor dansk provinsby, og det betyder noget for lokalsamfundet, at der er et gymnasium,” siger han.

Han mener, det er en politisk beslutning, om der skal være uddannelse til alle danske unge i deres lokalsamfund.

“Hvis politikerne ikke mener, der skal være det, så er det også fair, men så skal de sige det højt. Jeg mener, vi løfter en væsentlig samfundsopgave hos os, og vi er gode til at få de unge, som ikke er opvokset med Holberg og har snakket om magtens tredeling ved spisebordet, videre i uddannelsessystemet,” siger Kristen Kirk Nygaard.

Elevfordelingsaftalen.

Elevfordelingsaftalen blev indgået sidste år af regeringen (socialdemokratiet), SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti har nu forladt aftalen.

Aftalen betyder kort sagt, at elever inden for fem fordelingszoner skal fordeles ligeligt efter deres forældreindkomst. I landdistrikterne vil mindre gymnasier være sikret et vist antal elever. Derudover vil der være en strammere styring af kapaciteten..

Læs aftalen

Tillægsaftalen

  • Lodtrækning afskaffes og erstattes af prioritet og dernæst transporttid.
  • Maksimalt 45 minutters transport til skole.
  • Nærhedsprincip. Elever, som ikke får opfyldt deres prioriteter, skal fordeles efter afstanden til deres hjem. 

Læs mere om tillægsaftalen og se beregninger af konsekvenser for aftalen.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater