Det skaber koks i kroppens indre urværk, når man bruger smartphones, tablets og pc’er sent om aftenen. Skærmenes lys-sammensætning bilder kroppen ind, at det er højlys dag. Det har en række studier dokumenteret i de senere år. Nu indikerer et nyt studie, at teenagere er langt mere sårbare end voksne.
Studiet blev anført af Mariana Figueiro, der forsker i lys ved Rensselaer Polytechnic Institute i staten New York, USA.
20 teenagere mellem 15 og 17 år blev bedt om at arbejde på computere efter eget valg – det vil sige pc’er, smartphones og/eller tablets – i deres eget hjem i to timer før deres normale sengetider. De kunne selv bestemme skærmenes lysniveauer.
Både lys-niveauerne og melatonin-niveauerne blev målt. Melatonin er det hormon, der gøre os søvnige om aftenen.
Teenagere er mere sensitive
”Teenagerne var udsat for fire gange mindre af den slags lys, der påvirker det biologiske ur, end i et tidligere studie, hvor voksne var udsat for lys fra tablets. Men melatonin-undertrykkelsen var dobbelt så høj efter to timers brug. Så vores foreløbige data antyder, at teenagere er mere sensitive over for lys om aftenen,” fortæller Mariana Figueiro.
Mængden af melatonin reguleres primært af lyset omkring os. Kroppen er bygget til at producere hormonet, når solen går ned, og øjnene er badet i lave mængder af varmt lys. Omvendt tolker kroppen lys i den blålige ende af spektret som ’højlys dag’. Og da nutidens LED-skærme udsender meget lys i den blålige ende af spektret, fortæller de kroppen, at den skal sænke produktionen af melatonin.
Bemærk, at hvid er en blanding alle farver. Derfor kan for eksempel en Facebook-side undertrykke melatonin-niveauet i betydelig grad.
38 procent mindre søvnige
Mariana Figueiro og hendes assistent, collegestudenten David Overington, udførte to eksperimenter.
Den første aften bar teenagerne orange briller, der filtrerede skærmenes blå lys væk.
Den anden aften bar de ikke nogen briller. Den aften, teenagerne ikke bar briller, var melatonin-niveauet – efter én time foran skærmen – 23 procent mindre, end da de brugte brillerne. Efter to timer var melatonin-niveauet 38 procent lavere.
Skærmenes lys-sammensætning var altså skyld i, at teenagerne følte sig væsentligt mindre søvnige.
Mariana Figueiro fortæller, at tidligere studier har vist en lavere effekt på voksne. Det tablet-studie, hun henviser til i ovennævnte citat, blev udført i 2012. Studiet viste, at voksne college-studerende, der kiggede på en tablet-skærm ved fuld lysstyrke i to timer, kun fik undertrykt melatonin-niveauet med 22 procent.
”Vi ved, at teenagere i denne aldersgruppe (15-17 år, red.) generelt har meget svært ved at falde tidligt i søvn. En af årsagerne kunne være, at lys om aftenen har en større effekt på teenagere end på voksne,” vurderer Mariana Figueiro.
Jo mere skærm, desto mindre søvn
I Norge kalder psykolog og ungdomsforsker Mari Hysing Mariana Figueiros nye studie ”meget interessant”. Hun har tidligere på året ledet et andet studie, der undersøgte skærmenes effekt på teenageres nattesøvn. Forskerne analyserede resultaterne fra en undersøgelse fra 2012, hvor knap 10.000 norske teenagere mellem 16 og 19 år svarede på spørgsmål om søvn og medieforbrug.
Studiet viste, at langt de fleste teenagere brugte ét eller flere digitale medier i timen, inden de gik i seng. Det viste sig også, at jo mere de brugte forskellige skærme, desto mindre sov de, og desto sværere havde de ved at falde i søvn. Dette gjorde sig gældende for alle typer af digitale enheder.
De teenagere, der brugte mere end fire timer foran diverse skærme efter skole, havde eksempelvis mere end 3,5 gang højere risiko for at sove mindre end fem timer om natten end dem, der brugte mindre end fire timer foran skærmene efter skole.
Sover to timer for lidt hver nat
Mari Hysings og kollegernes studie viste også, at en gennemsnitlig norsk teenager mellem 16 og 19 år sover 6,5 timer om natten på en almindelig ugedag. Det er mere end to timer mindre end det antal timer, teenagerne selv mente, de havde brug for.
Adspurgt, om skærmene er den vigtigste årsag til, at teenagerne sover så lidt, siger Mari Hysing:
”Vi har ikke dataene til at kunne sige, at det er den vigtigste årsag. Men vi ved, hvor meget teenagere brugere disse devices, og at det er relateret til mængden af søvn. Så det er på toplisten.”
Hun vurderer, at skærmenes påvirkning både skyldes lysets karakter og selve medieindholdet.
”Min erfaring som klinisk psykolog fortæller mig, at mange teenagere føler, at de altid skal være logget på, at de skal være tilgængelig og svare på Facebook-beskeder og sms’er. Og det trigger noget, at de har vennerne med i soveværelset,” siger hun og fortsætter:
”De vil typisk gerne sove mere, men der er så mange fristelser og så meget, der skal gøres. Men når de begynder at sove mere, får de det bedre og får mere energi.”
Kronisk nedsat søvn forøger risikoen for en lang række helbredslidelser. Det fører også til lavere kognitiv formåen og lavere karakterer.
Kilde: Figueiro, Mariana og Overington, David: Self-luminous devices and melatonin suppression in adolescents. Publiceret maj 2015 i tidsskriftet Lighting Research & Technology.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode