Ny evaluering: Hf og grundforløb stadig en udfordring

Der er både fremgang og udfordringer at spore i arbejdet med gymnasiereformen. Det viser den nyeste evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Det er den femte delrapport fra følgeforskningen, som viser resultater for skoleåret 2019/2020.

”Kort fortalt kan man sige, at skolerne gør det, de skal, og det går fremad. Vi kan se, at der på nogle områder er en lille positiv udvikling, mens der på andre områder endnu ikke har været den ønskede udvikling,” siger chefkonsulent Kristine Heckscher fra EVA, der sammen med Rambøll står bag følgeforskningen.

“Det er helt forventeligt, at det går langsomt, fordi erfaringer fra andre reformer viser, at det ofte tager op mod fem år, før en reform rigtigt slår igennem. Men vi kan bruge de foreløbige resultater som et fingerpeg om, at der er noget, vi skal være særligt opmærksomme på fremover, og om der er noget, der ser ud til at virke,” siger Kristine Hecksher.

Kompakt grundforløb
Et af de nye elementer i reformen, som har fået mest kritik af lærere, er grundforløbet, og også i denne evaluering er der negative meldinger. Knap hver tredje lærer svarer, at det er svært at nå igennem det faglige stof og aktiviteterne i grundforløbet. Men evalueringen viser dog også, at lærerne er delte, for 38 procent mener, at det er nemt at nå igennem det faglige stof og aktiviteterne i grundforløbet.
Samlet set er der ikke sket en signifikant udvikling, men zoomer man ned på lærerne fra de almene gymnasier er der sket en positiv udvikling. Sidste år svarede 38 procent af lærerne fra stx, at det er nemt at nå det faglige stof i grundforløbet – det er en stigning på 3 procentpoint.

Et af formålene med det nye grundforløb er, at eleverne blive mere afklarede før deres valg af studieretnin. Evalueringen viser, at eleverne får et større udbytte af grundforløbet end tidligere. Siden skoleåret 2017/18 er der sket en støt stigning i elevernes vurdering af, om grundforløbet bidrager til en forventningsafstemning om det videre gymnasieforløb. På stx og hhx oplever en større andel af eleverne end tidligere, at grundforløbet bidrager til deres afklaring af studieretningsvalget.
En større andel af eleverne på tværs af gymnasieuddannelserne skifter tilsvarende mening om studieretning i løbet af grundforløbet, når man sammenligner alle tre skoleår efter reformen med elevernes besvarelser før reformen.

Det indikerer, at skolerne i højere grad end tidligere er lykkedes med at udfordre elevernes umiddelbare præferencer og valg, vurderer EVA.

Den svære professionsretning
Hf-uddannelsens nye elementer har fra start udfordret både lærere, elever og skoler. Den nyeste evaluering viser som tidligere, at uddannelsen er udfordret i forhold til professionsretningen og projekt- og praktikforløbene.

I forhold til kravet om at integrere virkelighedsnære problemstillinger inden for relevante professionsområder i undervisningen er lærerne delte: 32 procent svarer, at det er svært, og samme andel vurderer, at det er let.

Ifølge EVA kan en væsentlig forklaring på, at lærerne finde det vanskeligt at gennemføre en professionsrettet undervisning, skyldes blandede fagpakkeklasser. Det fremgik af sidste års statusrapport.

Læs: Ny undersøgelse: Lærere og skoler kæmper med nyt hf

Elevernes besvarelser tegner heller ikke et positiv billed af projekt- og praktikforløbenes afklarende funktion, skriver EVA. Godt halvdelen af eleverne svarer, at projekt- og praktikforløbene på 1. år ikke har været med til at afklare deres valg af fagpakker.

Mere feedback
Flere initiativer er blevet indført med reformen for at styrke fagligheden, for eksempel krav om løbende evaluering og feedback.

Seneste evaluering viser, at lærerne i højere grad end før reformen integrerer løbende evaluering og feedback i undervisning. På en skala fra 1 til 10, hvor 1 betyder ‘i meget lav grad’, og 10 står for ‘i meget høj grad’, er lærernes gennemsnitlige besvarelse steget fra 6,5 i 2017 til 7,1 i 2020.

Evalueringen peger desuden på, at stx- og htx-eleverne er dem, der oftest bruger den feedback, de har fået, mens hf-eleverne anvendte feedback mindst.

Matematik i negativ udvikling 
EVA har desuden indhentet karakterer for reformens første studenter i dansk, engelsk, matematik og samfundsfag. Tallene viser mindre udsving i elevernes faglige resultater. Evalueringsinstituttet gør dog opmærksom på, at COVID-19-foranstaltninger kan have påvirket resultaterne i fagene undtagen i matematik, da faget blev afsluttet i skoleåret 2018/19.

I dansk og samfundsfag er der tegn på en mindre positiv udvikling på tværs af de gymnasiale uddannelser, mens der er en negativ udvikling i elevernes karakterer i matematik B på stx og hhx og matematik C på hf.

Især matematik B på stx har været meget omdiskuteret, da matematiklærere fra gymnasiereformens start har kritiseret, at der var stoftrængsel og for stort fokus på it i læreplanen. Tidligere på året blev lærerne præsenteret for et udkast til en ny læreplanen, som mange matematiklærere var meget positive overfor, men på grund af en voldsom debat valgte børne og undervisningsministeren at sætte arbejdet i bero.

Læs: Matematiklærere forsøger at påvirke politikere