Nattevagt med et strejf af teenager

Sure underbukser og kæresteproblemer er en del af jobbet som kostinspektor. På kostskolen møder man eleverne i deres private miljø, der ikke altid dufter af roser.

Parkeringspladsen er tom. Lærerværelset er forladt, og skolen ligger øde hen. Thomas Lytje er sidste mand tilbage på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing. Ikke fordi skuden synker, og arken er sejlet. Nej, det er såmænd bare sen eftermiddag, og kollegerne er taget hjem. Thomas Lytje skal ikke hjem før i morgen. Han er kostinspektor på Det Kristne Gymnasiums kostafdeling, og han har vagten denne torsdag.
I hus 3B sætter Thomas Lytje sig på kanten af Esther Knudsens redte seng. Bag ham hænger en lp og et billede af den kæreste, hun stort set kun ser i weekenden.
”Det kan være lidt svært, når han besøger mig her. Vi kan ikke rigtig snakke privat, når døren skal stå på vid gab,” forklarer Esther Knudsen, da han spørger til, hvordan det går med at have en kæreste. Selv sidder hun på en stol ved skrivebordet med det ene ben trukket op under sig. Hun kigger skiftevis ud af vinduet, tænksomt, og på ham.
På kostafdelingen på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing er der en regel om, at værelsesdøren skal stå på vid gab, når man har kærestebesøg. Som kostinspektor er det Thomas Lytjes opgave at håndhæve den og andre regler.
”Mange går en tur ned til fjorden, når de har kærestebesøg,” smågriner han.
Ud over at være kostinspektor underviser Thomas Lytje i matematik og fysik. Cirka en gang om ugen har han vagt på kollegiet, som de kalder kostafdelingen.
Her til aften har han en trivselssamtale med Esther Knudsen. Hun er 18 år og har boet på kollegiet, siden hun startede på gymnasiet for snart to år siden. Hun er lidt skoletræt og glæder sig, til hun bliver student om et år, selvom det bliver trist at sige farvel til skolen og skulle flytte fra alle vennerne.
”Har du ro til at sove om aftenen?” spørger han. De små værelser, der lige akkurat har plads til seng, skrivebord og skab, ligger tæt. Og der spilles guitar, synges, grines og læses højt på de andre værelser, men det er ikke et problem for Esther Knudsen.
De bor ni piger sammen i hus 3B. Alle 13 huse ligger i en labyrint, som fra oven sikkert er meget overskuelig, men som for besøgende er fuldstændig umulig at finde rundt i. Vinduerne står på klem flere steder, og lyden af hygge strømmer ud i den kølige aftenluft.

Andet end bare en karakter
Thomas Lytje er 39 år. Han stiftede bekendtskab med kostinspektionen ved lidt af et tilfælde, da han blev ansat som årsvikar på Det Kristne Gymnasium for tre år siden. I mangel på en fuldtidsstilling var det en betingelse, at han tog nogle vagter på kostafdelingen.
”Jeg vidste ikke noget om kostinspektion, men det var lige mig,” fortæller han glad. Derfor var han også ærgerlig over, at han ikke kunne have kostinspektion, da han året efter var i pædagogikum på skolen. På pædagogikumuddannelsen koncentrerer man sig nemlig kun om de ”rigtige” fag, og der er ikke noget forløb specielt for den ellers pædagogisk krævende kostinspektion.
”Man kender ikke eleverne rigtigt, når man kun står ved tavlen,” siger han. Den betragtning er Esther Knudsen enig i.
”Han tænker andet om mig, end hvad jeg skal have i karakter. Jeg er ikke bare et objekt,” fortæller Esther Knudsen. Hun føler, at kostinspektorerne måler hendes værdier anderledes end de lærere, hun kun møder i undervisningen.
”Hvis jeg har en af de der dage, hvor alt bare er gået galt, og jeg er i rigtig dårligt humør, så hjælper det virkelig meget, at Thomas kommer og spørger til, hvordan jeg har det,” siger hun og tilføjer:
”Thomas ser hver enkelt af os.”

Lugten af hengemt handyr
Mens Thomas Lytje fortæller om jobbet som kostinspektor, gør han klar til næste dags fysikforsøg. Det meste af aftenen passer eleverne sig selv, så han har masser af tid til at stille diverse måleapparater og luftkanoner frem.
”Hvaa Lytje, er det dig, der tjekker rengøring?” spørger en høj fyr med krøllede jeans, forvasket hættetrøje og sorte dun på overlæben, der dukker op i døren til fysiklokalet.
”Ja, skal vi se på det?”
Filip, som fyren hedder, har gjort rent i idrætshallen. Thomas Lytje går stærkt, nærmest løber ud af lokalet, gennem skolen, rutineret finder han vej gennem labyrinten af kollegiehuse og når hurtigt frem til hallen. På nær en bredskuldret, håndvægtsløftende fyr i undertrøje og med sved på panden er hallen tom. Thomas Lytje tjekker hurtigt alle afkroge af hallen og godkender Filips indsats.
”Det handler om at give dem indtryk af, at jeg kigger grundigt efter. Så gør de det bedre næste gang,” røber han.
Turen i hallen er ikke aftenens eneste rengøringstjek. Thomas går en runde i alle husene for at tjekke rengøring og uregelmæssigheder, som han formulerer det. Det handler om at holde dørene åbne ved kærestebesøg og holde øje med, at eleverne ikke drikker alkohol.
Piger og drenge bor i hver deres huse. Pigerne har det rent og pænt. Flere steder hænger en duft af nyvasket hår i luften blandet med duften af rent vasketøj, der står til tørre på gangene. Thomas Lytje går hjemmevant rundt i husene, og han ved alt om, hvem der har den største skosamling, og ”hende der har vildt mange kjoler,” peger han mod et værelse.
I drengehusene er indeklimaet et ganske andet. Lugten af sure sokker og gamle underbukser hænger tungt i luften. Den karakteristiske lugt af hanteenager. En lugt, som de fleste gymnasielærere er forskånet for i hverdagen, men som ikke lader til at genere Thomas Lytje. Beboeren på værelse 228 har valgt at barrikadere indgangen til sit værelse med en krøllet blanding af tøj og sportssko. Efter den krydrede lugt at dømme – ikke rent.
 
Rollen som betjent
I Danmark findes 13 gymnasier med tilhørende kostafdeling, hvor eleverne har mulighed for at bo på skolens kollegium. Den mest kendte er nok Herlufsholm med sine mange traditioner og skoleuniformer. Sådan er det ikke på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing. I hvert fald ikke, hvad uniformen angår. Men traditionerne er stærke. Specielt de kristne, og kostinspektorerne er med til at fastholde eleverne i troen på Gud og Jesus. Thomas Lytje beder med eleverne inden aftensmaden og er med dem til ungdomsgudstjeneste om aftenen. Under samtalen med Esther Knudsen spørger han ind til, hvordan det går med hendes kristne liv, og opfordrer hende til at deltage aktivt i andagtslivet i huset og være aktiv i en af de kristne ungdomsorganisationer.
De kristne værdier danner også grundlaget for skolens regler. Regler, som Thomas Lytje og skolens otte andre kostinspektorer har ansvaret for bliver overholdt.
”Det er ikke sjovt at skulle være politibetjent over for dem,” siger han og sammenligner det med chefen, der skal fyre en medarbejder. For ham er det vigtigt at håndhæve reglerne, så eleverne føler, han tager hånd om dem.

Lyseslukkeren
Thomas Lytje bliver populær, da han inden aftensmaden annoncerer, at hans hus skal mødes til hygge og is senere på aftenen.
Pigerne kommer vimsende, da Thomas Lytje træder ind i huset med favnen fuld af flødeis. Et par stykker sidder allerede henslængt i sofaen med fødderne på bordet. Én skal til køreprøve næste morgen, så der terpes på livet løs.
Pigerne kaster sig over isen, topper den med knuste småkager og chokoladesovs.
”Du skal da have lidt mere sovs på, Lytje,” siger en af pigerne, og inden han får set sig om, er hans is dynget til i den søde sovs.
Snakken går, som de sidder der omgivet af tørrestativer med alt fra mønstrede trusser til store hættetrøjer med skolens logo på ryggen. Pigerne udnytter, at Lytje, som de kalder ham, kan svare på alt om fagvalg, lærere og formalia ved karaktergivning. Han giver også gode råd til den cykeltur, nogle af pigerne planlægger i sommerferien.
”What!” Pigerne kaster sig vantro tilbage i sofaerne af grin, da han fortæller, hvor mange kilometer om dagen han tilbagelagde, da han sidst var på cykeltur.
”70 kilometer på en uge? Vi skal da cykle 70 kilometer om dagen, når vi skal af sted,” får en af pigerne fremstammet mellem latterkramperne, og is og chokoladesovs truer med at rende af tallerkenerne hos de grinende piger.
”Vi havde nok heller ikke pakket helt så smart,” forsøger han som undskyldning for de få kilometer. Han bliver reddet af den køreprøvenervøse pige, der opdager, at klokken er over elleve, så hun smutter i seng. Det bliver Thomas Lytjes signal til at gå sin lukkerunde på skolen og kollegiet.
”Her har vi ikke noget putteritual. Men jeg skal hele vejen rundt for at tjekke, at der ikke er folk i husene, som ikke har tilladelse til at overnatte der,” siger han og tilføjer, at på kostafdelingen i Rønde, hvor han skal arbejde fra næste skoleår, bliver der sagt godnat til hver enkelt af eleverne under 18 år.
Thomas Lytje vil eleverne mere end ved den almindelige tavleundervisning fra 8 til 16. Derfor har han sagt sin stilling på Det Kristne Gymnasium op. Fra næste skoleår skal han undervise og være kostinspektor på Rønde Gymnasium på Djursland. I Ringkøbing kan de ikke garantere ham tjansen som kostinspektor mere end et år ad gangen. Derfor drager han mod øst.
Han starter runden på skolen. Tager i hver eneste af de tunge røde døre med et kraftigt ryk. Tjekker, at alt er låst af for natten. Han trækker et mørkt spor efter sig, efterhånden som alt lys slukkes. Selv i det tætte mørke går han hjemmevant på gangene.
Derefter går turen ad de labyrintiske, nu buldermørke, gangstier til kollegiet. Det bliver en hurtig runde, for mange er gået i seng.
Kokken er 23.46, da Thomas Lytje når vagtværelset i hus 3A, hvor han finder sovepose og tandbørste frem.
”Derhjemme havde jeg nok set det næste afsnit af tv-serien Heroes, og så havde jeg selvfølgelig slappet af på en hel anden måde end her, hvor jeg hele tiden bliver afbrudt af nogen, der skal låne, hente eller have hjælp til noget. Men det giver bare noget ekstra at være sammen med eleverne på den her måde”.