Ministeriet åbner for eksterne censorer: GL frygter for kvaliteten

Det var faktisk til at forudse, mener Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). Det ville blive sværere at skaffe lærere til at påtage sig det ekstra arbejde at være skriftlig censor.

I år er konsekvensen så, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) mildner kravene ved at åbne for eksterne censorer i engelsk på eux, hhx og stx, fordi man mangler censorer.

“Vi har peget på risikoen tidligere, for det var logisk, at det ville ske. Når man politisk bliver ved med at skære i skolernes budget år efter år, så er der færre lærere til samme mængde elever. Det betyder også, at eksamensbelastningen bliver øget for eksaminator og censor,” siger Kåre Blinkenberg, der er formand for GL’s undervisningsudvalg.

“Det er en falliterklæring, for konsekvensen er, at lærerne er så pressede, at de ikke kan overskue at tage ekstra censoropgaver.”

Opgaven som censor til den mundtlige eksamen er en del af lærernes årsnorm, hvorimod lærerne frivilligt kan melde sig som censor til den skriftlige eksamen. Opgaven ligger dermed også ud over lærerens årsnorm.

Nedskæringer og reform
Flere faktorer har været med til at presse gymnasielærernes arbejdsliv, fortæller Kåre Blinkenberg. Sektoren er som bekendt blevet beskåret kraftigt blandt andet på grund af det såkaldte omprioriteringsbidrag, der betød massive nedskæringer på skolerne og mange lærerfyringer. Ifølge GL’s undersøgelse har det betydet, at en gymnasielærer i dag i gennemsnit underviser 10 procent flere elever end for 10 år siden.

Gymnasiereformen har også øget presset på lærerne. Ifølge GL har reformen resulteret i en mere skæv arbejdsbelastning blandt andet på grund af det nye, forkortede grundforløb. Der er også kommet flere prøver. Efter reformen skal elever på stx, htx og hhx have mindst ti eksamener, hvor de før kunne nøjes med ni. Desuden har reformen tilføjet en mundtlig prøve til de store skriftlige projekter SOP og SRP, og der er indført obligatoriske årsprøver.

GL frygter for kvaliteten, når ministeriet åbner for censorer uden for sektoren.

“Det kan være problematisk i forhold til eksterne censorers kompetencer. Der er jo en grund til, at man normalt ikke lader andre være censorer. Udover at have uddannelsen er det jo også vigtigt, at censoren er tilpas nede i læreplanen og dermed er helt skarp på at vurdere niveauet,” siger Kåre Blinkenberg.

Fra politik til virkelighed
Ifølge STUK’s skrivelse har en ekstern person kompetence til at være censor ved sommerens skriftlige prøver i engelsk, hvis vedkommende har faglig kompetence i faget og opfylder mindst et af følgende kriterier:

• Har tidligere været indberettet som skriftlig censor fra en institution.
• Har inden for de seneste fem år undervist i faget og ført et hold til prøve.
• Har stærke faglige kompetencer i det pågældende fag (dette kræver, at vedkommende fremsender dokumentation, som herefter vurderes af fagkonsulenten).

Udpeger ministeriet tidligere gymnasielærere, der er gået på pension, eller som er skiftet til en anden branche, kan udfordringen være, at de ikke er helt opdaterede på efteruddannelse og udvikling i faget, påpeger Kåre Blinkenberg.

De nye eksterne censorer kommer heller ikke til at mødes fysisk med andre gymnasielærere, da de fysiske censormøder siden 2020 har været erstattet af virtuelle møder. En beslutning, som ærgrede mange lærere, der var bekymrede for den nationale standard. Den faglige sparring og vidensdeling i pauserne gik også tabt med afskaffelsen af de fysiske møder, påpegede lærerne.

Løsningen på manglen af censorer er at sørge for, at gymnasielærerne har ordentlige rammevilkår, fremhæver GL. Det kræver en længe ventet reform af taxametersystemet, siger Kåre Blinkenberg.

Desuden efterlyser GL, at man politisk kigger på uddannelsesstrukturen.

“Man har ikke reelt forholdt sig til den skæve arbejdsbelastning, som lærerne har, og som man politisk kunne gøre noget ved for eksempel ved justering af reformen,” siger Kåre Blinkenberg:

“Det virker lidt som om, at når man vedtager noget politisk, så glemmer man at tænke på, at der er mennesker i den anden ende, som skal løse opgaverne.”

Styrelsen ønsker ikke at svare på spørgsmål, men oplyser:

“Styrelsen har i år ekstraordinært givet mulighed for, at personer med faglig kompetence, som ikke er ansat på en institution, kan melde sig som skriftlig censor i engelsk på hhx, eux og stx. Muligheden gælder udelukkende det nævnte fag, da der her er stor mangel på censorer. Generelt i de skriftlige censorkorps kan indgå enkelte eksterne censorer, som er udpeget af styrelsen. Dette kræver dog, at den eksterne censor har faglig kompetence, og at helt særlige forhold taler for, at vedkommende beskikkes.”

Artiklen er ændret efter offentliggørelse, da STUK sidenhen har oplyst, at man ikke har åbnet for eksterne censorer i dansk på stx, som der først stod i artiklen.