Ministeren om erfaringer fra coronanedlukning: Måske skal flere elever have hjemmeundervisning

Hvis nogle elever trives og lærer bedre med virtuel undervisning, så skal de måske have mere undervisning hjemme.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er opsat på at tage de positive ting, der ifølge hende også var ved coronanedlukningen og integrere dem i den normale hverdag.

“Jeg vil ikke afvise, at man kan differentiere dybere forstået på den måde, at en del af eleverne kan være hjemme en større del af tiden, hvis de trives bedst og lærer bedre på den måde.” Sådan sagde Pernille Rosenkrantz-Theil, da hun var gæst på GL’s repræsentantskabsmøde tidligere på ugen. 

Her holdt hun en tale og svarede på spørgsmål fra scenen.

Hvis nogle elever er mere hjemme end andre, vil det logisk set også betyde forandringer for undervisningen af de resterende elever.

“Det vil betyde, at man sidder tilbage med mindre hold med elever, som trives bedre med den kollektive undervisning,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil om sine tanker med at dele eleverne mere op.

Ingen nationale standarder
Børne- og Undervisningsministeriet har bestilt en evaluering af coronanedlukningen af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). 

Ministeren venter spændt på resultaterne og vil derfor ikke komme med konkrete bud på sine tanker, om at nogle elever undervises hjemme, mens andre er på skolen.

“Det er tydeligt fra de tilbagemeldinger, vi har fået fra lærere, at det kommer meget an på personen, om eleverne har det bedst med den ene eller anden undervisningsform. Derfor kan man også arbejde med forskellige modeller. Man skal dog nok være forsigtig med at lave nationale standarder på det her område,” sagde børne- og undervisningsministeren.

Hun sagde også, at hun havde noteret sig, at blandt andet Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, flere gange har sagt til ministeren, “at det er en hård omgang at stå ude i klasselokalet og undervise, samtidig med at man skal undervise elever, som sidder derhjemme,” som hun formulerede det.

“Det skal man selvfølgelig finde en balance i. Vi skal finde en form, hvor det bliver bedre undervisning, men under nogle vilkår, man som lærer kan holde til,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil. 

Hun fremhævede lærernes store indsats under coronanedlukningnen, men også i tiden efter, hvor elever på skift bliver sendt hjem med corona. Og hun understregede, at hun havde hørt mange gode eksempler på kreative løsninger på virtuel undervisning.

“Jeg forstår godt, hvis kampgejsten er slidt nu. Der har været negative ting, men også positive takter i perioden, og dem, synes jeg, vi skal samle op på, inden vi går tilbage til den normale hverdag igen,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

GL: Almendannelse vigtig
I første omgang glæder GL’s formand Tomas Kepler sig over, at børne- og undervisningsministeren på repræsentantskabsmødet erkendte, at hybridundervisning er meget vanskelig at gennemføre for lærerne.

Han er skeptisk overfor en model, hvor nogle elever er mere hjemme end andre. Han mener, der er nogle principielle problemer ved modellen, som skal overvejes meget grundigt.

“Det er rigtigt, at vi har indikationer på, at en mindre gruppe såkaldt ”stille” elever på den korte bane blomstrede op og blev mere aktive i undervisningen under coronanedlukningen. Men jeg synes først og fremmest, vi skal se på, hvorfor disse elever trives mindre godt med den fysiske undervisning. Sidder der for eksempel for mange i lokalerne, eller er der noget andet galt?” siger Tomas Kepler, som også nævner, at da eleverne blev sendt hjem i foråret, var det et godt stykke inde i skoleåret, hvor lærerne havde haft tid til at opbygge en god relation til eleverne i det fysiske rum.

Særlige tilbud findes i forvejen
Han mener, der er en risiko for, at man ender med at gøre mere skade end gavn ved at lade elevgrupper sidde mere hjemme, mens deres kammerater er i skole.

“Skolen handler også om det almendannende fællesskab, og det er svært at erstatte ved at sidde hjemme foran skærmen,” siger Tomas Kepler, som fremhæver, at det i visse tilfælde giver god mening at tilbyde fjernundervisning til elever med særlige udfordringer – for eksempel elever med social angst.

“Det er klart, at der er undtagelser, hvor vi skal gøre noget særligt for enkelte elever, for at de kan få en uddannelse. Men det har vi jo også i forvejen uddannelsestilbud, som sigter imod,” siger han.

Det koster ressourcer
Tomas Kepler mener også, at de praktiske udfordringer med hjemmeundervisning for en gruppe elever er store.

“Erfaringerne med hybridundervisning er meget dårlige. Hvis det skal laves ordentligt, kræver det ekstra ressourcer, så lærerne både kan tilbyde god fysisk undervisning og virtuel undervisning, og at lærerne ikke skal gøre begge dele halvt på en gang,” siger Tomas Kepler.