Minister: Store overskud ikke i orden

Likviditet er blevet et mantra for gymnasiernes ledelser, når de – igen – skal begrunde, hvorfor de akkumulerer store overskud, samtidig med at lærerne, der i forvejen føler sig stressede, på et flertal af skolerne skal løbe endnu stærkere næste skoleår, fordi ledelserne vil have dækket OK 13-lønstigningen ind. 
573 millioner kroner – eller hvad der svarer til 2.467 kroner per årselev – lyder overskuddet for 2012 på, hvilket er nogenlunde identisk med resultatet året før efter en årrække med stigende overskud. Men ifølge en række rektorer, Gymnasieskolen har talt med, burde årsresultaterne ikke være interessante. Det handler om likviditet, siger de. Blandt andet så nybyggerier kan finansieres over driften; mange rektorer vil nemlig helst ikke gældsætte skolerne yderligere efter købet af egne bygninger. 
En del af sandheden er dog, at bygningerne i nogle tilfælde er købt til beløb langt under den reelle værdi, hvormed der ville være gode muligheder for at belåne bygningerne i forbindelse med nybyggeri. 
Regnskabskyndige har som tommelfingerregel, at likviditeten skal svare til omkring tre måneders omsætning. Langt størstedelen af gymnasierne opfylder dette. Det er Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) opfattelse, at rektorerne i dette tilfælde gemmer sig bag argumentet om en stærk likviditet. Likviditet burde bare ikke være et argument for at spare på undervisningen, men et argument for at tænke sig grundigt om, inden der investeres i bygninger. Nødvendig og ansvarlig vedligeholdelse skal naturligvis gennemføres, når der er ressourcer til det – men ikke på bekostning af ressourcer til undervisning, lyder det fra GL. 
Dernæst: Hvis der bruges penge på at bygge, vil likviditeten for det første falde – for det andet udregnes bygningstaxameteret i forhold til antal elever. Når elevtallet falder i de kommende år, kan nybyggeriet således give problemer. 

Selvmål? 
En undersøgelse, GL har foretaget (se artikel på side 16 i dette nummer), viser, at lærerne på 115 af 189 skoler bliver udsat for en arbejdsintensivering i det kommende skoleår. Begrundelsen er i de fleste tilfælde, at den lønstigning, lærerne fik i forbindelse med OK 13, skal hentes hjem. 
GL frygter, at det på sigt kan medføre en forringelse af kvaliteten, for når lærerne skal undervise mere, bliver der mindre tid til forberedelse. Og sådan burde det ikke være, når skolernes økonomi er så god, som tilfældet er. 
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) vil ikke acceptere præmissen om, at der er tale om en arbejdsintensivering. Det er ledelsernes frie ret at indrette arbejdet anderledes og dermed frigøre ressourcer, lyder beskeden – og derfor vil ministeren ikke kommentere på frygten for kvalitetsforringelser. 
Derimod vil hun gerne kommentere på de faktiske tal, overskuddet, der er kommet til verden for offentlige midler, og som skolerne blandt andet bygger for. 
”De tilskud, som skolerne modtager, skal overordnet dække udgifterne til uddannelse og andre løbende udgifter. Vi vurderer naturligvis løbende de enkelte uddannelsers samlede økonomi, men det kan give god mening, at selvejende institutioner oparbejder et overskud til forskellige investeringer. Det er dog ikke i orden, at skoler vedvarende har store overskud,” siger Christine Antorini. 
Dermed siger ministeren – selv om hun ikke vil forholde sig direkte til det – mellem linjerne, at overskuddene kan få konsekvenser for skolerne i forhold til det kommende taxameter. Der er jo netop nedsat en kommission til at se på den slags ting, og kommissionen vil givet tage det med i overvejelserne, lyder det fra ministeriet. Dermed risikerer ledelserne på skolerne at have skudt sig selv i foden.

Anderledes næste år 
Rektorernes formand, Jens Boe Nielsen, er enig i, at ingen skole er sat i verden for at spare penge sammen. Derfor skal midlerne som udgangspunkt konverteres til uddannelse. Men der er forskellige årsager til overskuddene; mange skoler er i gang med bygningsrenoveringer og har sparet sammen for at kunne optage lån i realkreditinstitutter. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at visse institutionstyper – for eksempel VUC – ser ud til at være dygtigere end andre til at skabe store overskud. 
”Det kan man jo undre sig over og derudfra vurdere, om taxameteret er korrekt sammensat,” siger rektorformanden. 
”Men lad os lige spise brød til – vi kommer til at udbetale overarbejdspenge næste år som følge af OK 13. Jeg har eksempelvis lige fået min egen bestyrelses ja til at komme ud med en million kroner i underskud næste år, så vi vil helt sikkert se anderledes tal til den tid.” 
Jens Boe Nielsen mener, at langt de fleste bygge- og renoveringsprojekter er helt legitime; ja, ligefrem nødvendige, fordi mange skoler har været misligholdt. De fleste bestyrelser er ansvarlige og ikke ude på at bygge ”mausoleer”, som det er blevet kaldt. 
”Jeg synes ikke, at lærerne skal være bekymrede over skolernes overskud. Vi bør alle glæde os over, at eleverne strømmer til gymnasiet, at det skaber flere arbejdspladser, at vi samarbejder bredt om at højne kvaliteten, og at det løfter bygningsstandarden og giver bedre og grønnere gymnasier. Og lærerne får jo den løn, de skal have. Deres formand har oven i købet været så dygtig at hente en lønstigning på næsten fem procent hjem til sine medlemmer. Det har han ganske vist ikke fået så meget tak for, selv om det er ret eksorbitant sammenlignet med andre offentligt ansatte,” lyder det fra Jens Boe Nielsen.