Med lærerne på OK 13-arbejde

Meget passende var landets østligste udkant, Bornholm, et af de sidste stop på GL’s OK-bustur rundt til mere end 50 gymnasier i hele landet. En rundtur, der har budt på mange input og diskussioner ud fra de præsentationer og scenarier, GL’s politikere og konsulenter har præsenteret. 
Gymnasiet på Bornholm er som bekendt en fusion af de gymnasiale uddannelser – Campus Bornholm – og mødet var da også særdeles velbesøgt på en mørk efterårseftermiddag, hvor en ubarmhjertig vind fra Østersøen hærgede de smalle gader i det gamle Rønne. 
Konceptet for alle møderne på turneen har været et oplæg fra GL’s hovedbestyrelse efterfulgt af diskussion og ”opgaveløsning” i grupper – en række spørgsmål, som medlemmerne er blevet bedt om at tage stilling til; hvordan kan man indrette arbejdet og undervisningen bedre og samtidig indfri nogle af regeringens krav og forventninger ved de kommende overenskomstforhandlinger, OK 13? Og måske oven i købet på sigt skabe nogle regulære forbedringer i forhold til de kommende års udvikling i sektoren? 
GL-formand Gorm Leschly indledte mødet med en gennemgang og analyse af de mulige scenarier, man fra GL’s side ser i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. 
Forsamlingen gav udtryk for en forståelse for de rammer og forudsætninger, GL er omfattet af – med effektivisering i den offentlige sektor og et generelt pres på det akademiske arbejdsmarked de senere år, hvor gymnasielærerne dog indtil videre har været ”reddet” af stigende ungdomsårgange og højere gymnasiefrekvens. Det betyder ikke, at lærerne har det for godt, pointerede GL-formanden, men det kan have betydning for, hvordan andre, der oplever nedskæringer og fyringer, kan opfatte lærerne. Samtidig er der pres fra den private lønudvikling, hvor der kun kom én procent ved OK 12. Der er således ikke lagt op til forbedringer med den smalle økonomiske ramme. 
”Det ser til tider sort ud i den daglige debat. Der bliver gået benhårdt efter lærerne – alle lærerne denne gang! – selv om medierne har været præget af krigen mellem regeringen og folkeskolelærerne. Opfattelsen hos Finansministeriet er, at der nu skal være mere rammeprægede aftaler,” forklarede Gorm Leschly. 
Han gjorde endvidere opmærksom på, at modparten er bedre forberedt til OK 13 end til de seneste forhandlinger. Rigsrevision og rapporter med ensidige målinger af undervisning som tavlebaseret, klassisk tavleundervisning på trods af gymnasiereformen, for blot at nævne nogle af elementer, der er taget i brug. 
”Nu bruges disse målinger og tal i offentligheden som et baggrundstæppe, når man siger ’nu må der gøres noget ved arbejdstiden for de lærere’. Det er svært at vinde en talkrig i offentligheden. Lærerne udstilles på baggrund af fordomme – ’de kan sørme godt undervise noget mere!’ Vores arbejdstid er eksponeret som aldrig før,” sagde formanden.

Mere værkstedsundervisning 
GL’s hovedbestyrelse har som udgangspunkt valgt en strategi, der er konstruktiv, det vil sige som samtidig med interessevaretagelsen erkender den overordnede økonomiske situation i samfundet og tager ansvar. GL vil med andre ord sætte sit præg ved at arbejde for løsninger. 
Det var nogle af de ting, lærerne efter formandens oplæg skulle diskutere i grupper. Hvordan kan gymnasielærerne blive en del af denne løsning og tage ansvar for helheden i sektoren? Hvordan kan man bidrage til intelligente effektiviseringer – efterspurgt af modparten – som også kan give trivsel i hverdagen? Hvordan kan man med udgangspunkt i GL’s og Rektorforeningens oplæg sætte udvikling og forsøg i gang, som dokumenterer muligheder for radikalt anderledes måder at tilrettelægge undervisningen på? 
”Det er vigtigt, at vi i sektoren er i offensiven for at vise, hvad der virker, og hvad der ikke virker, så vi på sigt kan skabe et veldokumenteret grundlag for intelligente regel- og aftaleændringer og forhåbentlig undgå uforstandige ’skrivebordsløsninger’,” sagde Gorm Leschly. 
Der var på forhånd listet en række muligheder op, men lærerne kunne også selv komme med forslag. Det gav livlig diskussion i grupperne. 
”Jeg er gået meget over til, at eleverne laver opgaver i timen, det får de virkelig meget ud af,” som en af de tilstedeværende lærere udtrykte sine overvejelser om Christiansborg-politikernes krav om mere tid sammen med eleverne. 
Mere flydende grænser mellem undervisningstid og elevtid er også en mulighed, og her blev det nævnt, at vejledningstid skal med som undervisningstid; det er vigtigt, for det er jo ikke med i målingerne af lærernes arbejdstid, som en anden påpegede. 
Der var bred enighed om, at eksamensformerne bør gennemtænkes. Digitale prøveformer kunne sagtens bruges i nogle fag. Eller gøre en del af eksamen digital, ligesom en gruppe pegede på, at det kan være en god ide at sammentænke studieretningsprojektet og almen studieforberedelse. Det kan hjælpe med at konkretisere nogle fag. 
Til spørgsmålet om varierede undervisningsformer blev muligheden for virtuelle undervisningsforløb blandt andet diskuteret. Men er der i virkeligheden besparelser at hente her? lød spørgsmålet. 
”Samt man mister nærvær. Noget af det, der fastholder elever, er det sociale og nærværet. Men man kunne eventuelt godt have en virtuel dag hver anden uge,” sagde en af deltagerne. 
I diskussionen om planlægning blev turboforløb nævnt som et middel mod spidsbelastninger, ligesom nogle mente, at overtid bør være markant dyrere. 
Arbejdstidsdiskussionen gav til gengæld anledning til lidt uenighed – for eksempel omkring aldersreduktionen. Der var en vis forståelse blandt de yngre for, at ældre lærer kan have brug for det, men omvendt er det hårdt at være ny lærer, så de unge bør måske have noget af den. Flere var dog inde på, at en god pædagogikumordning ville være at foretrække. 
Selv om enkelte ikke forstod modstanden mod differentiering af forberedelsen, vandt dette ikke gehør. 
”Jeg vil blive ked af differentiering, det er dårligt for solidariteten på lærerkollegiet. Og en glidebane i forhold til løntillæg til dem, der accepterer mindre forberedelse,” lød det blandt andet. 
Opsamlende lød budskabet, at der i den nuværende situation og de krav, gymnasielærerne vil blive mødt med, skal satses på kvalitet frem for kvantitet.