Matematikformand om anbefalinger: De vil løse mange problemer

”Overordnet set er jeg godt tilfreds med anbefalingerne.”

Sådan lyder det fra Matematiklærerforeningens formand Morten Olesen.

Matematikkommissionen har netop afleveret en række anbefalinger til, hvordan det faglige niveau i matematik i gymnasiet kan styrkes. Kommissionen blev nedsat i forbindelse med den nye gymnasiereform.

”Kommissionen peger på mange af de problemer og løsningsforslag, som vi i foreningen også har haft fokus på i de sidste par år,” siger Morten Olesen.

Følger man anbefalingerne, kan man komme et ”godt stykke hen ad vejen” i forhold til at løse de udfordringer, matematikfaget har, mener han.

”De største problemer, som blev udpeget i Matematikudredningen, er angrebet her. Det drejer sig om manglende faglige og fagdidaktiske lærerkompetencer, uhensigtsmæssig brug af CAS-værktøjer og behovet for nye prøveformer,” siger Morten Olesen.

Det var Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, der sidste år udgav Matematikudredningen. Den var bestilt af Undervisningsministeriet.

Didaktisk værktøj
Ifølge Matematikkommissionen er der brug for ændringer på flere fronter, hvis eleverne i gymnasiet skal blive dygtigere til matematik.

Kommissionen anbefaler blandt andet, at prøveformerne skal fornys. De skal afspejle undervisningens arbejdsform, afprøve samspil med centrale studieretningsfag og have fokus på matematiske ræsonnementer, lyder anbefalingen.

Problemet med prøveformerne i dag er, at de ikke i tilstrækkelig grad kan afdække, i hvor høj grad eleverne lever op til de faglige mål i matematik. Til de skriftlige eksamener kan nogle af de stillede opgaver for eksempel klares ved at benytte skabeloner. Dermed er det, der reelt testes, ikke elevens matematiske forståelse, men om eleven kan vælge den rigtige skabelon, påpeger kommissionen.

Morten Olesen er enig. Han glæder sig derfor særligt over, at Matematikkommissionen også vil have ændret brugen af CAS og andre digitale værktøjer – både til prøverne og i den daglige undervisning. Den måde, mange lærere bruger CAS-værktøjerne på, har ifølge kommissionen svækket elevernes basale matematiske færdigheder.

”Jeg er meget glad for formuleringerne om, at CAS-værktøjerne primært skal inddrages som et didaktisk værktøj. Der er meget, der tyder på, at en del af udfordringerne ved den skriftlige eksamen i matematik B skyldes elevernes anvendelse af skabelonprogrammer,” siger Morten Olesen og fortsætter:

”Her bliver det på en fin måde fremhævet, at it-værktøjerne er vigtige, men at matematikfaget ikke handler om it alene. Der er en række fagfaglige matematikkompetencer, der også skal håndteres i undervisningen.”

Tydelige mindstekrav
Kommissionen foreslår også ændringer i selve fagets indhold. Elevernes helt basale matematikfærdigheder skal styrkes, lyder anbefalingen. Der skal desuden formuleres mindstekrav i matematik på alle niveauer, og de skal fremhæves i læreplanerne, så lærerne kan gøre dem tydeligere for eleverne.

”Det er fornuftigt nok at tale med eleverne om, hvad helt basale færdigheder er. For den svage elev er det vigtigt at vide, hvilket stof der er mere grundlæggende end andet. Men det mener jeg nu også, at de fleste lærere allerede gør,” siger Morten Olesen.

Han er til gengæld kritisk over for kommissionens forslag om, at mindstekravene skal testes ved de afsluttende prøver. Det skal være ”klart for eleverne, hvad der skal til for at bestå de skriftlige prøver i matematik”, hedder det i rapporten.

”For det første er det meget vanskeligt at definere et mindstekrav. Evalueringsgruppen i forhold til de skriftlige eksamener har analyseret det år efter år, men det kan ikke defineres entydigt, hvad de elever, der lige akkurat består, kan. De består på grund af forskellige kompetencer.”

Samtidig kan det have en negativ konsekvens, frygter matematiklærernes formand.

”Vi risikerer, at et mindstekrav bliver det samme som et tilfredsstillende mål for de elever, der gerne vil slippe nemmest om ved matematikken. De vil tænke, at der ikke er nogen grund til at kunne mere.”

Færre emner – mere dybde
Der skal desuden luges væsentligt ud i emnerne i matematik på B-niveau, mener kommissionen.

I dag fører stoftrængslen til en ”overfladisk behandling af nogle emner”, hedder det i kommissionens rapport. Lærerne skal til gengæld gå mere i dybden med de resterende emner.

Udmærket idé, lyder det fra Morten Olesen.

”Men kun hvis det bliver et krav, at kvaliteten i de tilbageblivende emner skal øges. Det skal jo ikke bare gøres lettere,” siger han.

Kommissionen kommer ikke med et bud på, hvilke emner der bør udelukkes. Det vil Morten Olesen heller ikke.

”Det har læreplansgruppen et bud på om en uges tid,” siger han.

Prøve bør være central
I grundforløbet anbefaler kommissionen blandt andet, at alle skal arbejde med lineære modeller, som er et emne, eleverne kender fra grundskolen, og at den skriftlige screening, der bliver obligatorisk i grundforløbet, skal placeres til sidst i grundforløbet.

Det bakker Morten Olesen også op om.

Læs: Matematiklærere: God idé med tidlig test

Han er til gengæld utilfreds med, at kommissionen kun ønsker sig, at der ”centralt formuleres klare retningslinjer for den skriftlige screenings indhold og form”, og at der ”løbende centralt udarbejdes vejledende eksempler på screeninger”.

”Det er jeg ærgerlig over. Jeg ser helst, at grundforløbet bliver skarpt styret fra Undervisningsministeriet – herunder at prøven bliver formuleret af ministeriet. ‘Vejledende eksempler’ kan let ændre fokus i en lokal fortolkning,” siger Morten Olesen.

Matematikkommissionen har afleveret dens anbefalinger til undervisningsminister Merete Riisager (LA). Anbefalingerne vil nu blive inddraget i arbejdet med læreplanerne.

Læs hele Matematikkommissionens rapport her