Artikel
Matematikfærdigheder kan være afgørende for drenges succes
No image

Matematikfærdigheder kan være afgørende for drenges succes

Drenge, der klarer sig godt i matematik, kan have lettere ved at klare sig igennem gymnasiet. Det er den foreløbige hypotese fra projektet Imodus.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Drenge er en minoritet i mange gymnasieklasser. Derfor er det ifølge Nanna Friche, ph.d. fra Roskilde Universitet, væsentligt at se på, hvad det vil sige at være dreng i gymnasiet, og hvad der skal til, for at drengene kommer godt igennem. 
Nanna Friche er forskningskoordinator for de tre gymnasiale uddannelser, der deltager i projektet Imodus, der har fokus på at rekruttere og fastholde drengene på uddannelserne. 
”Vi er blevet overraskede over, hvor stor forskel der er på drengenes oplevelser af at gå i gymnasiet, alt efter hvilken studieretning de går på. For de drenge, der går på en studieretning med matematik/fysik, virker det relativt overkommeligt at gå i gymnasiet. Mens det for dem, der går på en samfundsvidenskabelig eller humanistisk studieretning, fremstår kompliceret. Her kæmper de både med lektier og med pigerne,” siger hun. 
Forskellen er blevet konstateret på baggrund af de interview, forskerne har foretaget med drenge fra fire klasser på Roskilde Katedralskole. 
Hvorfor tror du, at I ser denne forskel på drenge på forskellige studieretninger? 
”Vi arbejder med en hypotese om, at matematikken udgør en markør for, om det er let eller svært for drenge at gå i gymnasiet. Det vil sige, at hvis du er stærk til matematik, er du formentlig også relativt godt rustet socialt og kulturelt til at begå dig i gymnasiet,” siger Nanna Friche.

Kombination af faktorer 
Hvordan hænger elevernes matematikfærdigheder sammen med deres sociale færdigheder i gymnasiet? 
”Vi ser på flere faktorer for at be- eller afkræfte vores hypotese, for eksempel drengenes sociale baggrund, og om gymnasiet er noget velkendt, som forældrene også er fortrolige med, eller noget fremmed, som de kæmper med at afkode. Drengenes position i klassen ser også ud til at spille en rolle. Er de en minoritet, bliver de i nogle sammenhænge trynet af meget stærke og ambitiøse piger,” siger Nanna Friche og fortsætter:  
”På de naturvidenskabelige studieretninger, hvor drengene har lettere ved matematikken, har de også lettere ved at begå sig i gymnasiet. På den samfundsfagsvidenskabelige studieretning kæmper drengene enormt meget med matematikken og har samtidig svært ved at legitimere deres position i klassen over for pigerne. Det samme gælder drengene på den humanistiske studieretning, hvor matematikken slet ikke er til stede.” 
I de fire klasser, forskerne har set på, har drengene været i klart mindretal på de samfundsvidenskabelige og humanistiske studieretninger, hvor de har udgjort henholdsvis 12 og 3 ud af 27 elever. 
Ifølge Nanna Friche ser det ud til, at det er en kombination af flere faktorer, der er afgørende for, hvordan drengene klarer sig i gymnasiet. 
”Det har både noget at gøre med, om drengene er en minoritet i klassen, pigernes adfærd og muligvis også drengenes sociale baggrund,” siger Nanna Friche. 

Imodus-projektet

Imodus står for: Inklusion af mænd og drenge gennem uddannelse i Region Sjælland. Projektet har til formål at udvikle og afprøve nye undervisningsformer på gymnasiale og videregående uddannelser i regionen. 
Næstved Gymnasium og HF, Roskilde Handelsskole og Roskilde Katedralskole er de tre gymnasiale uddannelser i projektet.

Læs mere på imodus.dk

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater