Martin og Malene har fået drengene til at forstå, hvorfor de skal læse lektier – men de gider stadig ikke

De har forklaret igen og igen, hvad det kræver at gå i gymnasiet. Hvordan man læser lektier og tager noter, og hvorfor det er en god idé at gøre det. Og de har skruet på en række elementer i selve undervisningen. Alt sammen for at hjælpe drengene med at udnytte deres faglige potentiale bedre og få højere karakterer.

Drenge-projektet på Gribskov Gymnasium

Gymnasieskolen har fulgt projektet fra start af. Læs de tidligere artikler her:

Martin og Malene vil hjælpe drengene: De får ikke det ud af gymnasiet, de kunne

Lærere stiller tydeligere krav til drengene

I knap to år har Malene Kauffmann og Martin Brorson Prag, der er lærere på Gribskov Gymnasium, zoomet ind på drengene i en af skolens klasser. Nu gør de status på projektet, som Gymnasieskolen har fulgt fra start af.

”Der er en overgangsproblematik. Drengene har meget sværere ved at fange de faglige koder til gymnasiet end pigerne,” siger Martin Brorson Prag, der underviser i historie og samfundsfag og er initiativtager til ’drenge-projektet’.

”Nu har vi fundet nogle af de knapper, der skal skrues på. Men vi er ikke kommet i mål,” siger han.

De to lærere opfatter dog på ingen måde projektet som spildt. De er sikre på, at kursen er den rigtige.

”Vi er blevet meget klogere på, hvilken tilgang de her drenge kommer med, og hvordan vi skal møde dem,” siger Malene Kauffmann, der underviser i matematik og naturgeografi.

”Men én ting er at få dem til at forstå, hvad der skal til for at klare sig godt fagligt – noget andet er, om de gør det.”

Hvad er lektier?
En enkelt klasse har været omdrejningspunktet for projektet, som begyndte i 1.g, da eleverne lige var startet på deres studieretning med engelsk og samfundsfag. Projektet sluttede i juni, da klassen var færdig med 2.g. Malene Kauffmann og Martin Brorson har haft klassen i matematik, naturgeografi, samfundsfag og historie. Også klassens dansklærer og engelsklærer har været involveret, men eleverne selv har ikke vidst noget.

Baggrunden for projektet er, at drengene på det nordsjællandske gymnasium i flere år generelt har fået dårligere karakterer end pigerne, og i lærerkollegiet er der enighed om, at der er en gruppe drenge, der ikke får det ud af gymnasiet fagligt, som de potentielt kunne. Det er disse ”underpræsterende drenge”, der har været projektets fokuspunkt.

Problemet er ifølge Martin Brorson Prag og Malene Kauffmann, at mange drenge, når de starter i 1.g, slet ikke er ”tunet ind” på, hvad det vil sige at gå i gymnasiet, og hvad der forventes af dem.

De overvurderer sig selv fagligt og læser stort set ikke lektier. Faktisk synes de, det er urimeligt, at skolearbejdet skal stjæle noget af deres fritid.

”Derfor er der en række almene studiekompetencer, vi er nødt til at lære dem. Hvad er lektier, og hvorfor skal man lave dem? Hvordan tager man gode noter, og hvad kan man bruge dem til? Det er på det niveau, vi er startet,” forklarer Martin Brorson Prag.

De to lærere har også gjort meget ud af at få drengene til at forstå, at man kun er undervisningsparat, hvis man møder til tiden, har bøger, hæfter og en opladt computer med og har læst lektier.

”Når en større og større andel af en ungdomsårgang går i gymnasiet, er vi nødt til at tage dem meget mere i hånden rent pædagogisk, end vi har gjort tidligere,” siger Malene Kauffmann.

Ændrer ikke adfærd
Flere gange undervejs har de to lærere interviewet en håndfuld af drengene i klassen. De to lærere er lige nu ved at lægge sidste hånd på en rapport om projektet. Her konkluderer de blandt andet, at drengene har været igennem en ”erkendelsesproces”.

”I starten af 1.g så drengene udelukkende gymnasiet som et socialt rum. Deres motivation for at vælge gymnasiet var social, og de oplevede, at det var vigtigere at være en god kammerat end at have læst lektier og følge med i undervisningen,” fortæller Malene Kauffmann.

Men i slutningen af 1.g skete der en forandring. Nu havde flere af drengene fanget, at man skal forberede sig, tage noter og byde konstruktivt ind for at være ’en dygtig elev’, og de var godt klar over, at de ville få højere karakterer, hvis de gav den en ekstra skalle.

”Allerede i slutningen af 1.g havde flere styr på, hvad der skal til for at klare sig godt, og i slutningen af 2.g havde alle indset det. Her havde alle også tilegnet sig en række studiekompetencer,” forklarer Malene Kauffmann.

Alligevel havde mange af drengene ikke ændret adfærd.

”Nogle var begyndt at lave lektier, og enkelte havde rykket sig karaktermæssigt. Men generelt er vi ikke lykkedes med det, vi ville. Der er for mange, der ikke har ageret på den viden, de har fået,” siger Martin Brorson Prag.

Men hvad skal der så til?
”Hovedproblemet ligger i drengenes egen indstilling. Skal de klare sig bedre fagligt, skal de acceptere, at de må gå på kompromis med deres sociale liv og dedikere noget mere tid til skolearbejdet. Det skal vi hjælpe dem med at erkende – men det er kun dem selv, der kan ændre adfærd,” siger han.

Fastholder hinanden
Som gymnasielærer i dag er man også nødt til at tale med drengene om de stærke dynamikker, der er på spil i mange drengegrupper, mener de to lærere.

”En del af drengene fastholder hinanden i, at det er vigtigere at spille Fifa, træne og have et fritidsjob end at klare sig godt fagligt. Hvis du som dreng vil noget fagligt, så stiller du dig selv i udkanten af gruppen, og det skal du være enormt stærk for at gøre,” siger Malene Kauffmann.

I rapporten beskriver lærerne, hvordan drengene i 2.g ærligt siger, at de fortsat vægter fodbold, fester og venner højere end at lave deres ting, og at de ikke fortryder deres prioritering, selvom de kan se, at pigerne klarer sig bedre.

”Og de drenge, der har rykket sig karaktermæssigt, kunne have rykket sig endnu mere,” fortæller Malene Kauffmann.