Marie Krarup vender tilbage som gymnasielærer: “Det er mit kald”

På Frederiksborg Gymnasium og HF i Hillerød kan eleverne på HF og STX fra august se frem til at få en ny underviser i fagene religion, historie og samfundsfag. Personen er eks-politiker Marie Krarup, som vender tilbage til lærerfaget efter tre valgperioder på Christiansborg.

Hun er kendt for at have skarpe meninger og for ikke at pakke dem ind. Som folketingsmedlem for Dansk Folkeparti og offentlig debattør har hun i årevis argumenteret for, hvorfor der skal være tørklædeforbud for muslimer, og i debatten om fordeling af elever med anden etnisk baggrund på danske gymnasier, har hun advaret om faren ved at indvandrerbørn samler sig på bestemte gymnasier.

Senest har hendes holdning til Ukraine-krigen vakt opsigt. Hun mener, at Vesten bør trække støtten til Ukraine i en krig, som hun kalder for en vestlig proxy-krig imod Rusland. Og hun er blandt andet blevet kritiseret for ikke at have fordømt Rusland.

Hvordan vil Marie Krarup egentlig balancere sin debatstemme og sin rolle som underviser? Det har Gymnasieskolen talt med hende om.

– Hvorfor valgte du at forlade politik?

”Det har altid været meningen, at det skulle være en kort ting. Det endte så med at være tre valgperioder. Jeg kan egentlig slet ikke lide politik. Jeg er slet ikke skruet sammen til det. Jeg er interesseret i fagligt stof og diskussioner, ikke i magt. Da jeg forlod skolen i 2011, sørgede jeg for at lave en ordentlig aftale om, at jeg kunne komme tilbage. Ved hvert valg har jeg talt med skolen og forlænget aftalen undervejs. Da jeg ikke stillede op i 2022, valgte jeg at vente med at komme tilbage til skolen, og i stedet brugte jeg halvandet år på at læse historie.”

– Hvorfor vender du tilbage som gymnasielærer?

”Fordi det er mit kald. Jeg har lavet mange ting i mit liv. Men det her er det mest meningsfulde arbejde for mig. Det at sætte sig ind i noget fagligt og så videregive det. Det tog mig lang tid at blive gymnasielærer. Jeg var omkring 40 år, da jeg fandt ud af, at det var det rigtige for mig.”

– Siden du sidst var lærer, er Europa blevet et meget mere konfliktfyldt sted. Verden er blevet mere usikker. Hvordan kommer du til at tilgå det i din undervisning?

”Man prøver jo at undervise i generelle problemstillinger og så relatere det til den virkelighed, der er lige uden for vinduerne. I samfundsfag og historie præsenterer man de generelle teorier, og så skal man diskutere, hvilke teorier giver de bedste forklaringer. Nu har jeg ikke undervist i historie før – det er nyt for mig – men i samfundsfag skal de unge mennesker lære, at man ikke kan gå igennem verden uden at vælge sit synspunkt. Man har altid nogle briller man ser igennem. Men det kan faktisk godt lade sig gøre – med vilje og energi – at tage de briller af og se tingene gennem nogle andre briller. I morgen er jeg liberalist, og i overmorgen er jeg konservativ. Hvordan stiller jeg mig så til verden? Min helt store opgave som lærer er at få eleverne til at reflektere over deres eget standpunkt.”

– Du er kendt som en person med stærke holdninger. Mange vil nok kalde dine holdninger for kontroversielle. Kommer du til at ytre dine egne holdninger i undervisningen? Og tror du, at eleverne vil kunne se bort fra de kraftige holdninger, som du tidligere har ytret – blandt andet i forbindelse med tørklædedebatten og Ukraine-krigen?

”Ja, det tror jeg, at de vil kunne. Jeg plejede altid at komme ind i klassen, hvor jeg underviste i religion, og sige: ”Jeg er kristen. Men jeg vil undervise jer på en måde, så I kan analysere religion udefra. Og jeg skal prøve at analysere alle andre religioner objektivt. Jeg vil give jer nogle redskaber, så I kan holde øje med, om jeg kommer til at træde ved siden, og når jeg træder ved siden af, skal I gøre mig opmærksom på det”. På samme måde sagde jeg i mine samfundsfagsklasser: ”Jeg er nationalkonservativ og jeg er medlem af Dansk Folkeparti”. Det er jeg jo så ikke længere, men jeg er stadig nationalkonservativ, men mine holdninger skal ikke skinne igennem i timerne. Det er meningen, at min undervisning skal være objektiv. Men hvis jeg jokker i spinaten – altså, hvis jeg for eksempel kommer til at fremstille et nationalkonservativt synspunkt meget positivt og et socialistisk synspunkt meget negativt, skal eleverne gøre mig opmærksom på det. Jeg synes, det er forkert at gå ind i en klasse og sige, at alt det jeg laver, er politisk neutralt, for det er det aldrig. Det er løgn – selvom man naturligvis skal gøre alt, hvad man kan for at bestræbe sig på neutralitet og objektivitet. Men når jeg viser dem, hvad der er min baggrund, så er der større sandsynlighed for, at de er i stand til at dømme mig – og det skal de.”

– Angående din holdning til Rusland og Ukraine-krigen: Du har sagt, at Vesten burde trække støtten til Ukraine, og at Ukraine bør forhandle med Rusland. Er det noget, som du også vil stå og sige i en gymnasieklasse?

”Nej, bestemt ikke. Jeg vil undervise i det som almindeligt stof, hvor man præsenterer forskellige teorier og begreber og så analysere på baggrund af det. Sådan vil det være, uanset hvilket emne, man tager op. Det gælder også Israel/Gaza-konflikten. Hvis der er nogle, der skulle have lyst til at høre mit personlige synspunkt, så kan de komme til et af mine foredrag eller læse nogle af de artikler, jeg har skrevet.”

– Du har været meget aktiv i debatten om indvandrerbørn på danske gymnasier. Hvordan vil du tackle forholdet til den gruppe af elever?

”Jeg har haft masser af indvandrere i mine klasser. Det har jeg slet ikke haft problemer med. Jeg synes, at det er meget spændende at tale kulturelle normer med nogle, som har en helt anden baggrund. Og jeg har haft indvandrerbørn, der har sagt til mig, at de har været glade for min undervisning. Der, hvor jeg tidligere har oplevet, at det har været problematisk, har været, når jeg har undervist klasser, hvor der har været et flertal af indvandrere, fordi der var så store sproglige og kulturelle udfordringer. Folk på skolen må gerne vide, hvad mine holdninger er. Faktisk vil det gøre det lettere for mine elever at vide, hvornår jeg træder ved siden af. Jeg ville ønske, at andre lærere også gav deres sande holdninger til kende. Jeg har jo oplevet, at folk siger, at de er neutrale, men så bruger de deres påståede neutralitet til faktisk at pådutte børnene nogle bestemte holdninger.”

– Hvordan har du for eksempel oplevet det? 

”Ved at folk siger, at de ikke har en politisk holdning, men når man så ser deres undervisningsmateriale i for eksempel samfundsfag, kan man tydeligt se, at de har udvalgt eksempelvis konservative og liberale holdninger, hvor de har taget de svageste, dårligste og dummeste. Og så har de lavet en fin fremstilling af en socialdemokratisk holdning. Og det er jo en måde at få nedgjort de holdninger, man ikke bryder sig om og få ophøjet de holdninger, man bryder sig om. Man skal vælge stærke tekster på alle ideologiske områder, så man ikke på forhånd har lagt resultatet frem for børnene. Og i religion er man nødt til at have både negative og positive sider af alle religioner. Det gælder både kristendom og Islam.”

– Hvordan er du blevet modtaget på din nye (gamle) arbejdsplads? Har du mødt nogle fordomme om din person?

”Nej, det har jeg ikke. Jeg underviste der sidste år i mit praktikforløb. Og jeg har været deroppe nogle gange for nyligt. Både lærere og elever har været enormt flinke, så jeg glæder mig virkelig til at komme i gang. Jeg er jo bagefter på point. Jeg har været væk i 12 år. Jeg skal opdateres på en masse ting. Jeg har bedt nogle af mine kolleger om støtte, og de er så overstrømmende i deres hjælp og venlighed.”

– Har din arbejdsgiver udtrykt nogle forventninger til dig i forhold til, hvad du ikke må sige i din rolle som offentlig debattør?

”Min skole har givet udtryk for, at de ikke ser nogle problemer i det. De blev blandt andet ringet op af Radio 24syv for nylig, hvor de sagde det samme – at de ikke ser nogle problemer med de udtalelser, jeg er kommet med som debattør. Det er jeg meget glad for.”

– Tror du, du kommer til at skrue ned for din offentlige debatstemme, nu da du kommer til at gå ind i klasseværelser mandag til fredag og skal se elever og kolleger i øjnene?

”Altså, for det første har jeg meget mindre tid nu, så på den måde vil det nok have en påvirkning. Men dernæst vil det ikke ændre mine holdninger. Sidst jeg arbejdede på skolen, var jeg i offentlig kronikdebat med min egen rektor om gymnasiets indretning. Så der er vide rammer for, hvad man kan som gymnasielærer, så længe man har sin faglighed i orden. Men det er klart, at man ikke skal politisere eller prædike religiøst for sine elever. Det må man ikke.”