Elever mangler konstruktiv feedback på deres stile

Feedbacken på en dansk stil består ofte af nogle røde streger, et par kommentarer og en karakter. Men ifølge en ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet er det for mange elever ikke godt nok. Afhandlingen viser, at elever, der i forvejen har svært ved faget, ikke får nok ud af feedbacken.  

”Læreren giver eleverne med de lavt vurderede stile meget få anvisninger i, hvad de skal gøre bedre næste gang, og det kan muligvis forklare, hvorfor det netop er dem, der udvikler sig mindst i skriftlig dansk frem mod studentereksamen,” siger ph.d. Anne Smedegaard i en pressemedddelelse.

Hun har fulgt fire gymnasieklasser fire forskellige steder i Storkøbenhavn og indsamlet 630 af elevernes stile samt den feedback, dansklærerne gav dem. Her har hun set en klar tendens til, at de dygtige elever i højere grad får konstruktiv feedback end dem, der har svært ved faget.  

”Der er næsten fire gange så mange understregninger af fejl i de lavt vurderede stile end i de højt vurderede. Samlet set bruges 84 procent af feedbacken i de lavt vurderede stile til understregninger og negative kommentarer, så de elever, der får de dårligste karakterer, er også dem, der får færrest konstruktive kommentarer,” siger  Anne Smedegaard, ph.d.ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.  

Konkrete eksempler
Anne Smedegaard mener ikke, at det hjælper de fagligt svage at udpege deres fejl. De skal derimod bruge flere eksempler på, hvordan de i højere grad kan leve op til de faglige mål.  

Hun mener ikke, at det er af ond vilje, at lærerne ikke giver lige så meget konstruktiv feedback til de fagligt svage elever.

”Det handler om, at lærerne har brug for at legitimere den karakter, de skal give eleven, og det betyder, at den plads, der kunne bruges på mere konstruktiv feedback, i stedet typisk går til rettelser og negative kommentarer,” siger Anne Smedegaard.

Hun understreger, at lærerne lægger meget energi i at rette opgaver, og at manglen på feedback ikke skyldes manglende engagement fra lærerne.

En kulturforandring
Anne Smedegaard mener, at der skal ske en kulturforandring indenfor undervisningen i skriftlig dansk. Lærernes kriterier for en god stil er, ifølge hende, for ofte implicitte. Hun foreslår derfor, at eleverne i højere grad skal analysere konkrete eksempler på gode stile, så de bedre kan identificere, hvad de gør rigtigt og forkert, når de skriver.

”Ved at analysere eksempeltekster kan læreren tydeliggøre kravene ved at henvise til de analyserede tekster og pege på, hvad eleven gør rigtigt og forkert i forhold til dem,” siger hun.

LÆS: Farvel til de røde streger

Selvom der med den nye reform er lagt op til et større fokus på feedback, og at flere gymnasier allerede arbejder med nye tilgange, så mener Anne Smedegaard, at det vil tage tid at ændre på den feedbackkultur, som lærerne har været vant til.

”Flere gymnasier er begyndt at arbejde med skrivevejledning og på at indføre en anden feedbackkultur, men det vil tage lang tid at ændre en kultur, som er reproduceret over en lang årrække fra en lærergeneration til den næste,” siger hun.