Lærere: Sådan er det at tidsregistrere

Tre lærere har taget forsmag på den virkelighed, som venter på de fleste skoler efter sommerferien. På opfordring fra gymnasieskolen.dk noterede de, hvor mange timer de arbejdede på skolen og derhjemme i forrige uge.

Mindre skeptisk
Gitte Hoff Møller arbejder på Handelsgymnasiet i Svendborg og underviser i fagene Afsætning A og Innovation C. Hun var på forhånd skeptisk over for at bruge tidsregistrering. Hun mener, at arbejde og fritid ofte smelter sammen. Hun skriver idéer op til undervisning, når hun læser avis, hun svarer på elevernes sms’er, når hun får dem, og blander private mails med arbejdsmails, når hun arbejder hjemme.

Efter en uge med tidsregistrering er hun dog lidt mindre skeptisk.
Hun har downloadet app'en TimeStamps, som registrerer arbejdstiden og lægger den sammen i løbet af ugen.
”Bortset fra at jeg et par gange glemte at sætte den til og slå den fra, er den meget enkel at betjene. Man skal dog lige vænne sig til at huske at bruge den. Det var mere enkelt og mindre tidskrævende, end jeg havde forstillet mig,” siger Gitte Hoff Møller, som i forsøgsugen forsøgte, at svare på de arbejdsrelaterede mails på en gang og derefter at svare på private e-mails.

Udskød opgaver
I ugen med tidsregistrering har Gitte Hoff Møller tænkt mere over, hvor lang tid arbejdet tager. Hun besluttede sig for at udskyde at rette et sæt opgaver, da hun opdagede, at hun allerede havde arbejdet mange timer den uge.
"Hvis jeg ikke havde talt mine timer, havde jeg ikke tænkt over, at jeg havde arbejdet mange timer, og så havde jeg nok ikke udskudt de skriftlige opgaver. Det gav mig en ro, at jeg kunne udskyde opgaverne med god samvittighed," siger Gitte Hoff Møller.

Dilemmaet for hende er dog, at det ikke altid er muligt at udskyde opgaver til ugen efter.
”Jeg kan da godt være bange for, at det kan se ud som om, at jeg ikke er effektiv nok, når vi skal tidsregistrere, selv om det handler om, at jeg er grundig og vil give ordentlig feedback til eleverne,” siger Gitte Hoff Møller, som arbejdede 41,7 timer i forsøgsugen.

Afspadsering
Rikke Randorff Hegnhøj arbejder på VUC Vestegnen, hvor hun underviser i dansk og retorik. Efter sommerferien skal hun sammen med sine kolleger registrere arbejdstiden, da ledelsen ikke har ønsket at indgå en lokalaftale.  
Hun har modstridende forventninger til den kommende tidsregistrering:
”Jeg håber, at den kan fungere som et værn mod det grænseløse arbejde, som er et vilkår for mange gymnasielærere. Men på den anden side forventer jeg, at det bliver endnu mere uigennemskueligt, hvordan arbejdstiden fordeler sig,” siger hun.

Rikke Randorff Hegnhøj har tidligere skulle registrere sin arbejdstid, da hun arbejdede som kommunikationskonsulent i Nordisk Ministerråd. Derfor opfatter hun ikke umiddelbart tidsregistrering som noget negativt. Det kan bare være svært at overføre til gymnasieverdenen, mener hun.
”I mit tidligere job fik jeg lov til at afspadsere, hver gang jeg havde 20 overarbejdstimer. Det kan man ikke gøre i gymnasiet,” siger hun.

Hvad vil ledelsen med tidsregistreringen?
Rikke Randorff Hegnhøj arbejdede 45 timer i den uge, hvor hun registrerede sin arbejdstid. En af fordelene var, at hun blev opmærksom på, hvor meget hun faktisk havde arbejdet. Derfor udsatte hun at rette nogle opgaver.
”Problemet er jo bare, at man ikke kan blive ved med at udsætte tingene. Og jeg kan godt frygte, at jeg ikke kan nå det arbejde, som jeg plejede, hvis jeg skal holde mig inden for tiden,” siger Rikke Randorff Hegnhøj.
Hun mener, at det bliver meget interessant at se, hvordan ledelsen vil bruge tidsregistreringen.
”Tidsregistrering er ikke et mål, men et værktøj. Det blive spændende at se, hvordan skolernes ledelser vil anvende resultaterne. Hvad gør de, når vi banker på deres dør og fortæller, at vi har arbejdet for meget? Skal vi afspadsere, eller skal de til at prioritere vores opgaver,” siger Rikke Randorff Hegnhøj.      

Normalisering
”Det lyder meget hyggeligt, at vores arbejdstid skal normaliseres. Problemet er bare, at vores arbejde ikke er fabriksarbejde,” siger Michael Klos, der underviser i samtidshistorie, kulturforståelse og filosofi på hhx på Aarhus Købmandsskole.  

Michael Klos deltog i tidsregistreringsforsøget, fordi han synes, at han arbejder meget. Han arbejdede 50,5 timer i forsøgsugen.    
”Jeg fik synliggjort, hvor meget jeg arbejder. Jeg vidste, at det var meget, men nok ikke at det var så meget. Tidsregistreringen vil være en kæmpe fordel, hvis man ikke får en lokalaftale med gode akkorder,” siger Michael Klos, som mener, at tidsregistreringen generelt vil bidrage til en synliggørelse af, hvor meget lærerne arbejder.
”Det har vi ikke været gode til tidligere. Forhåbentlig vil det munde ud i en større diskussion af arbejdstiden,” siger han. Men han frygter konsekvensen af den såkaldte normalisering.
”Jeg er bange for, at fleksibiliteten ryger. For eksempel har jeg virtuel vejledning, og hvis jeg skal til at begrænse det på grund af tiden, så mister eleverne noget på det. Jeg kan da heller ikke lade være med at svare på henvendelser fra eleverne, fordi jeg har arbejdet for meget,” siger Michael Klos.

En vanesag
Blandt lærere har kritikken af tidsregistreringen lydt, at det er besværligt. Men det synes ingen af de tre forsøgspersoner. Hvor de to kvindelige lærere har brugt en app på deres iPhone, har Michael Klos noteret sin arbejdstid på et regneark på sin iPad.
”Jeg glemte det et par gange, men det er jo blot en vanesag,” siger Rikke Randorff Hegnhøj, som fortæller, at hun vil fortsætte med at registrere sin arbejdstid.

Forsøgspersonerne har kun registreret deres arbejdstid og har ikke noteret ned, hvad de laver hvornår. På den måde har de fulgt Moderniseringsstyrelsens retningslinjer.

Læs Moderniseringsstyrelsen giver klar besked om tidsregistrering.