Lærere: Reformen trækker i modstridende retninger

Stilhed efter stormen. Gangene ligger elevtomme hen på Falkonergårdens Gymnasium på Frederiksberg. De skriftlige eksamener og årsprøver er i gang, og kun lærerværelset og kontorerne emmer af liv. Gymnasiereformens første år løber snart ud, og det er tid til at tage et tilbageblik. Gymnasieskolens læsere har det seneste år kunnet følge med i, hvordan Falkonergårdens Gymnasium tacklede og planlagde reformen, og pædagogisk leder Frederik Peter Ullerup og lærerne Lars Friis Gråbæk og Tina Lund Hansen har sagt ja til et par afsluttende ord. Stormen fra den nye reform er redet af, og nu er de i gang med planlægningen af gymnasiereformens andet år lidt roligere.

“Der har været et stort arbejdspres, fordi alt var nyt. Vi har investeret meget energi både i alt det nye faglige og i at få nye elever to gange i løbet af skoleåret,” siger Tina Lund Hansen, der underviser i dansk, spansk og almen sprogforståelse (AP).

Hun har netop siddet med sine AP-­kolleger og rettet grundforløbet til, så det er klart til næste år.

“Jeg tror, at næste skoleår bliver lidt lettere, både fordi det så er anden gang, men også fordi vi har tilpasset grundforløbet,” siger Tina Lund Hansen.

Der bliver ikke tale om voldsomme ændringer, for grundlæggende er hun ret glad for AP-forløbet.

“Største problem var, at vi var for ambitiøse, så vi har skåret lidt til og fra. Blandt andet går vi lidt væk fra et stramt fokus på grammatik for grammatikkens skyld, men går mere i retning af anvendt grammatik. Det passer også bedre til eleverne,” fortæller hun.

Lærerne i AP vil fortsætte med at gennemgå samme forløb i alle klasser, fordi det fungerede godt, at alle elever havde været igennem det samme, tilføjer hun. Lars Friis Gråbæk lytter med interesse på erfaringerne med fælles forløb – det har de nemlig ikke haft i det naturvidenskabelige grundforløb (NV).

“Det havde nok hjulpet os at have fælles forløb i NV, for vi oplevede, at starten på de naturvidenskabelige fag i studieretningsklasserne blev lidt bøvlet, fordi eleverne havde forskellige forudsætninger med fra grundforløbet,” siger Lars Friis Gråbæk, der underviser i NV, fysik og matematik.

“Men i realiteten ville det nok ikke kunne lade sig gøre hos os, fordi vi gerne vil have flere forskellige fag og emner i NV. Vi har for eksempel for få naturgeografilærere til, at alle elever kan komme igennem naturgeografi i grundforløbet,” forklarer Lars Friis Gråbæk, der kun har lavet mindre til­retninger i grundforløbet. Også NV-lærerne havde været for ambitiøse, så forløbet var for kompakt.

Mere digital dannelse
Hverken lærere eller elever på Falkonergårdens Gymnasium har været tilfredse med studieretningsportfolioen. Mange fik ikke udfyldt den – især ikke dem, der havde mest brug for den refleksion, som den kunne give, fortæller Frederik Peter Ullerup.

“Den skal ændres, så flere bruger den aktivt til at tænke over studievalget. Blandt andet skal den skrives i et mere elevagtigt sprog, så det er lettere at forstå for eleverne,” siger han.

En anden ændring på Falkonergårdens Gymnasium er, at de næste 1.g’ere allerede i grundforløbet vil lære om digital dannelse.  

“Vores elever har også haft om digital dannelse tidligere, men set i lyset af de sager, der har været i medierne om billeddeling, så har vi besluttet at give eleverne tre forløb om det allerede i grundforløbet,” fortæller Frederik Peter Ullerup og uddyber:

“Vi føler, at vi har et ansvar for at informere både i forhold til elevernes trivsel og i forhold til juraen bag, så vi tidligt kan sætte gang i en refleksion hos eleverne.” 

No free seating
Nogle elever har efterspurgt frie pladser i klasserne, men det ønske vil skolens lærere og ledelse ikke imødekomme. Eleverne vil fortsat have faste pladser og en fast makker i klassen. I grundforløbet tilhører eleverne en fast gruppe med 10 elever – en 10’er-gruppe – som sættes på skift sammen med to andre 10’er-grupper i de forskellige fag. Initiativerne har skolen taget, fordi de er en del af projektet Netwerk, der arbejder på at mindske ensomhed blandt unge.

“Jeg tror stadig på, at det gavner elevernes trivsel, at vi har truffet de beslutninger for dem. De skal i forvejen positionere sig på så mange plan, at det kan føles som en lettelse, at læreren har besluttet, hvem de skal sidde ved siden af,” siger Frederik Peter Ullerup og tilføjer:

“Og det er nok ikke dem, der har sværest ved at skabe relationer, der ønsker at slippe af med de faste pladser eller den faste makker.”

Overordnet er de tre lærere glade for at arbejde med den nye gymnasiereform, men der er dog nogle elementer, der trækker reformen i forskellige retninger.

“Det føles lidt, som om man vil for mange modstridende ting med reformen. Man vil styrke elevernes mulighed for at træffe et kvalificeret studievalg, men så er det ærgerligt, at eleverne samtidig i grundforløbet skal måles og vejes, inden de har fundet trygheden i en klasse,” siger Tina Lund Hansen.

Lars Friis Gråbæk er enig.

“Reformen stiller krav om øget formativ evaluering, men der er en fare for, at den del bliver kvalt i karakterræs, fordi eleverne allerede i grundforløbet skal have to karakterer, som vil stå på eksamensbeviset. Det er lidt voldsomt, når eleverne ikke engang har prøvet en terminsprøve i gymnasiet på det tidspunkt,” siger Lars Friis Gråbæk.

Selvom de alle tre er enige om, at reformen på visse punkter trækker i modstridende retninger, er det dog alt for tidligt at ændre på den efter et år, mener de. Næste år bliver 1.g måske lidt mere kendt territorium, mens de nye elementer i 2.g skal udforskes og realiseres. Måske med lidt mindre storm, men nok ikke i stilhed.