Udsigten til en mulig storkonflikt og lukkede gymnasier vækker bekymring, men også forståelse hos lærerne på Virum Gymnasium nord for København.
Bekymringen handler om eleverne og i sær 3. g’erne, som skal afslutte deres studentereksamen til sommer. Forståelsen handler om, at det kan være nødvendigt at tage en konflikt for de offentligt ansattes arbejdsvilkår.
Det er nogle af meningerne rundt om det hvide bord på lærerværelset, hvor gymnasieskolen.dk har sat sig i frokostpausen.
“Foråret er en periode, hvor 3. g’erne rykker sig meget fagligt, og hvor de bliver klar til at gå til eksamen. Det er virkelig synd for dem, hvis de bliver ramt af en konflikt,” siger Kristian Blum, og lægger sin medbragte mad op på en tallerken.
Kollegerne Charlotte Bloch og Mikkel Guldhammer Sparsø nikker, og de nævner, at eleverne er meget nervøse for tiden.
Som det ser ud nu, er en konflikt på det offentlige arbejdsmarked efter påske meget sandsynlig. Hvis den kommer, bliver flere gymnasier inddraget.
Læs: Det sker, hvis konflikten kommer
Aldrig haft så travlt
Selv om lærerne har ondt af eleverne, hvis de rammes af en konflikt, så synes de samtidig, det kan være nødvendigt, at de offentligt ansatte siger fra over for arbejdsgiverne.
“En konflikt er næsten uundgåelig. Bægeret er fyldt, og skruen strammes hele tiden på det offentlige arbejdsmarked. Jeg har undervist i 24 år, og jeg har aldrig haft så travlt som nu,” siger Charlotte Bloch.
Mikkel Guldhammer Sparsø er enig:
“Jeg underviser meget mere end tidligere og har svært ved at nå at forberede mig og give eleverne en ordentlig evaluering.”
De tre lærere er godt klar over, at det forøgede arbejdstempo i gymnasierne ikke direkte er det, som vil udløse en konflikt eller strejke. Det er derimod spørgsmål om lønstigninger, betalt frokostpause og en manglende arbejdstidsaftale for folkeskolelærerne.
Læs: OK 18: Tre ting kan udløse konflikt
Frokostpausen i fare
De tre lærere rundt om bordet kan dog sagtens se sammenhængen mellem de emner og hverdagen på gymnasiet.
“En afskaffelse af den betalte frokostpause betyder, at vi skal arbejde 2,5 timer mere om ugen og dermed få flere opgaver. Det kan jeg ikke,” siger Mikkel Guldhammer Sparsø.
“Nej, så knækker vi. Det er også underligt at snakke om betalt frokostpause, for ofte sidder vi og snakker fagligt eller arbejder til frokost. Det er en mærkelig opdeling af arbejdstiden,” siger Charlotte Bloch.
De tre lærere kan godt se sig selv i en konflikt, som gælder for hele det offentlige arbejdsmarked. Når det handler om løn, mener de for eksempel, at det er rimeligt, at alle offentligt ansatte får en rimelig lønstigning.
Rundt om bordet er der enighed om, at de ville foretrække, at arbejdstempoet blev sat ned – det gælder for eksempel også for sygeplejerskerne – frem for at lønnen bliver sat op. Men når gymnasielærere og andre offentligt ansatte skal løbe stærkere, så skal det også afspejles i lønnen.
“Selvfølgelig skal vi følge med lønudviklingen i forhold til resten af arbejdsmarkedet,” siger Mikkel Guldhammer Sparsø.
Snak om løn fylder ikke meget
De tre lærere fortæller dog, at snakken om løn normalt ikke fylder ved frokostbordene på gymnasiet. På grund af de generelle nedskæringerne på uddannelse i de senere år er økonomien på Virum Gymnasium også blevet dårligere, og lærerne er måske derfor blevet mere beskedne i forhold til at ønske sig mere i løn lokalt.
“Dilemmaet er, hvor skolen skal få pengene fra, og om arbejdsvilkårene bliver endnu dårligere ved lønstigninger,” siger Kristian Blum.
De tre lærere kan alle huske, da folkeskolelærerne blev lockoutet i 2013, og regeringen derefter stoppede konflikten med et lovindgreb.
Lærerne er derfor også lidt skeptiske i forhold til, om der kommer noget ud af en konflikt.
“Man kan da godt blive i tvivl, om der er tale om reelle forhandlinger, eller om der i virkeligheden er taget en beslutning om, at frokostpausen kan fjernes,” siger Kristian Blum.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode