Lærere og rektorer sammen om kvalitet

Der har ofte været sværdslag om arbejdstiden og retoriske kampe i medierne. Nu er Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Gymnasieskolernes Rektorforening (GR) imidlertid gået sammen om et debatoplæg og forsøg med uddelegering og arbejdstilrettelæggelse. Formålet er at starte en debat på skolerne om i fællesskab at udvikle kvalitet, indhold og rammer for undervisningen. Og dermed skabe bedre undervisning. 
”Håbet er, at vi kan komme væk fra timetælleriet og i stedet skabe en tillidskultur, hvor lærerne i højere grad kan strukturere tiden selv i bestræbelserne på at gøre deres bedste. Det kræver en kulturforandring, men akademikere er vant til selv at tilrettelægge og afpasse i henhold til behovet, og det skal vi udnytte og finde nogle gode modeller for,” siger rektorformand Jens Boe Nielsen. 
Hans kollega på lærersiden, Gorm Leschly, synes, at det er et velvalgt tidspunkt at begynde diskussionen ud fra den politiske dagsorden og de ønsker, forventninger og krav, sektoren mødes af i disse år – herunder debatten om helhedsskole og tilstedeværelse. 
”Det er fint, at vi nu på en fælles basis kan lave forsøg med arbejdstilrettelæggelsen og se, hvad der virker. GL har jo før lagt op til en mere helhedsorienteret aftale, og med det her debatoplæg vil vi sige til politikerne: Er der nogle problemer i det nuværende system, så lad os prøve at løse dem i fællesskab,” siger Gorm Leschly. 
Han mener, at det ligeledes rent strukturelt er et godt tidspunkt, fordi gymnasiereformen fra 2005 ”har fundet sine ben”. Elevtilgangen er eksploderet, og med elevernes krav og forventninger og de udfordringer, det skaber i klasserummet, vil en ny tilrettelæggelse af arbejdet formentlig kunne bidrage positivt til forsøget på at udmønte reformens egentlige intention om studieretningsgymnasiet. 
Rektorernes næstformand Anne-Birgitte Rasmussen mener ligeledes, at alle bør kunne se, at forbedringer er nødvendige. Og det er et fælles ansvar. 
”Man kommer let til at tænke i kasser og forberedelsesfaktorer. Men hvis vi for eksempel vil lave bedre AT-forløb, må vi skabe nogle bedre rammer for at udvikle pædagogikken. Vi skal udfordre opfattelsen af, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Skabe rammer for nogle mere innovative tilgange,” påpeger hun. 
Lærerne ved godt, at der er problemer. Men de har dybest set aldrig ønsket tælleriet, og de er stressede, siger GL-næstformand Annette Nordstrøm Hansen. 
”Derfor handler det også om at gøre lærernes arbejdsforhold og arbejdspladser mere attraktive. Mere tilfredse lærere giver bedre undervisning, og det er jo det, der er målet. Vi skal gøre lærerne til ledere af klasserummet igen og give dem ansvar. Det er en udfordring både at give det rum og tage det,” siger hun og tilføjer, at den bold, aktørerne nu tager op, også skal ses som et udtryk for, at sektoren er parat til at tage ansvar.

Ikke en spareøvelse 
Ledelser og lærere på skolerne inviteres med oplægget til at gå i gang med at søsætte en række konkrete skoleforsøg, der afprøver nye måder at tilrettelægge undervisningen på. 
Forsøgene skal udtænkes, udfoldes og planlægges på grundlag af drøftelser mellem ledere og lærere på de enkelte skoler. De konkrete forsøg skal aftales lokalt gennem dialog mellem lærere og ledelse, og GL har afsat op til 350.000 kroner per skole til formålet. 
”Forsøgene bør tage udgangspunkt i lærernes viden og engagement, men de skal også skabe mere videndeling blandt lærerne. Hvordan kan man finde gode modeller for at samarbejde, undervise og vejlede hinanden? Og hvordan kan man få en fagsubstans ind i eksempelvis AT-eksamen, som har været en svaghed? Gymnasiereformen går jo ikke over, men skal løbende udvikle sig,” siger Annette Nordstrøm Hansen. 
GL og GR er enige om, at det ikke skal være en spareøvelse, men at det handler om at sætte fokus på kvalitet og en effektiv og målrettet anvendelse af ressourcerne i forhold til formål og opgaver. 
”Vi skal ikke pege på besparelser. Det handler om at løse nogle opgaver her og nu, for studieretningssamarbejdet fungerer ikke ordentligt,” siger Jens Boe Nielsen, som sekunderes af sin næstformand: 
”Nogle af fagenes bekendtgørelser er meget detailstyrede, for eksempel dansk, og det gør det svært at få studieretningerne til at fungere,” forklarer Anne-Birgitte Rasmussen. 
Jens Boe Nielsen vil faktisk hellere tale kvalitet med politikerne, hvis målene skal nås. Og derfor vil Undervisningsministeriet også blive inviteret med i nogle af følgegrupperne. 
”Vi har selvfølgelig en ramme, det må vi acceptere. Men med det her oplæg siger vi til politikerne, at vi har tillid til hinanden. Så vis nu også os den tillid. Det vil være upædagogisk af dem at ignorere det.” 
Rektorerne synes at ane et paradigmeskifte, hvor der bliver mere fokus på opgaveløsningen. Så kan man forhåbentlig undgå de dybt uværdige diskussioner om tid og mængder, mener Anne-Birgitte Rasmussen. Det handler jo i bund og grund om at løse opgaven bedst muligt – der er en givet sum af timer og en opgave, find den bedste løsning. Det er akademisk arbejde og med respekt for fleksibilitet, siger aktørerne. 
”Det peger på den måde i retning af en ’reformrevision’, og det kan være med til at kvalificere debatten om, hvad undervisning er, i stedet for, hvor meget vi underviser. Prøv nu at tænke på eleverne og skolerne. Det her kan frigøre lærerenergier. Det er derfor, vi har afsat de millioner til forsøgene,” lyder det fra Gorm Leschly.