Lærere: Nej tak til løn efter præstationer

Der skal være en større kobling mellem dine præstationer og din løn.
Finansministeriet og minister for offentlig innovation, Sophie Løhde (V), ønsker, at langt mere af lønnen skal uddeles lokalt til den enkelte medarbejder i staten.

Det er et af de krav, som Sophie Løhde tager med til bordet, når hun skal forhandle en ny overenskomst med de statsansatte i 2018.

Men den idé vil der ikke komme noget godt ud af på gymnasierne. Det mener tre lokaludvalgsformænd fra GL.

Det er meget svært at sætte kriterier op for, hvordan præstationer for en gymnasielærer skal måles og belønnes, lyder et af modargumenterne fra dem.

Et andet af deres modargumenter er, at mange ledere i forvejen ikke har været gode til bruge ny løn på skolerne, selv om de har haft mere end 20 år til det. Når der nu bliver skåret ned på skolerne, virker det derfor endnu sværere at tro på, at lederne skulle begynde at uddele mere individuel løn.

“Vi kan se, at der stort set ikke bliver forhandlet lokal løn. Hvis man skruer op for, at andelen af den samlede løn skal uddeles lokalt, så bliver det bare endnu en spareøvelse,” siger Knud Larsen, som er formand for GL’s områdebestyrelse for erhvervsgymnasier og tillidsrepræsentant på Roskilde Handelsgymnasium.

Seks procent er lokal løn
I gennemsnit er cirka seks procent af erhvervsgymnasielærernes samlede løn aftalt lokalt.

I et udspil fra Finansministeriet i denne måned er målet, at 25 procent af lønnen fastsættes ude på den enkelte arbejdsplads i 2025. Sophie Løhde har dog også givet udtryk for, at hun ikke mener, at de statsansatte skal have store lønstigninger i en kommende overenskomst.

Knud Larsen ser meget gerne, at der bliver udbetalt mere i lokalløn til lærerne, men ikke på bekostning af den centralt fastsatte løn.

“Hvis der ikke er nogle bindinger, som sikrer, at lønnen bliver uddelt, så fungerer det ikke,” siger Knud Larsen.

Han er heller ikke tilhænger af, at den enkelte medarbejder skal forhandle sin egen løn. Ifølge ham mener flere lærere allerede nu, at det er uigennemsigtigt, hvordan lønnen uddeles. Og lønnen vil blive endnu sværere at gennemskue, hvis hver enkelt medarbejder skal sidde alene på rektors kontor og forhandle sin løn, mener han.

Løn efter præstationer
Finansministeriet bruger udtrykket “øge koblingen mellem de ansattes løn og præstationer,” i deres OK-krav, som blev offentliggjort fredag.

Læs: Slagsmålet om ny overenskomst er skudt i gang

Men det er svært at måle de gode præstationer på en skole, mener Inge Galsgaard, som er tillidsrepræsentant på Nærum Gymnasium og formand for netværksbestyrelsen GL København (den ene af to).

“Karakterer kunne være et parameter. Men det ville få den uheldige konsekvens, at nogle lærere ville fokusere for meget på karakterer, selv om det ikke nødvendigvis er det, som fremmer læring bedst,” siger Inge Galsgaard.

Hun peger også på, at der med større fokus  på individuel løn vil være fare for, at de lærere, som er med i udviklingsprojekter, bliver belønnet, mens fremragende lærere, som passer deres undervisning, ikke mærker det på lønkontoen.

Hun mener heller ikke, det er fornuftigt, hvis lærerne skal til at forhandle deres løn selv.

“Det kan betyde, at dem, som er bedst til at tale deres sag og synliggøre sig, vil få mest i løn. Jeg tror, mange lærere er tilbageholdende typer, som derfor ikke vil blive belønnet,” siger Inge Dalsgaard.

Efter 14 år som tillidsrepræsentant har hun erfaring for, at der kan være tendens til, at det netop er dem, som henvender sig til rektor med et ønske om mere i løn, som rektor også er mere opmærksom på, når der skal uddeles lokal løn.

I dag er cirka 10 procent af gymnasielærernes løn på stx forhandlet på plads lokalt.

Inge Galsgaard ser meget gerne lønstigninger til gymnasielærerne, men hun tror ikke det sker ved at lægge mere af lønnen ud lokalt.

“Allerede nu siger rektorerne, at vi skal være tilbageholdende med lønnen på grund af nedskæringerne. Hvis en større del af lønnen skal uddeles individuelt, bliver det en måde at spare på ude på skolerne,” siger Inge Galsgaard.

Fungerer ikke i forvejen
Poul Dalgaard er formand for netværksbestyrelsen GL Fyn. Han tror, at hvis en større andel af lønnen skal uddeles lokalt, vil det i for høj grad blive koblet til den enkelte skoles økonomi.

“I disse nedskæringstider ville det gå ud over lønudviklingen,” siger Poul Dalgaard.

Han mener ikke, at uddelingen af lokal løn fungerer særlig godt i forvejen.

“Vi kan se, at det mange steder er svært at få  den lokale løn udmøntet, og mange steder er det uigennemsigtigt, hvad kriterierne er for lokalløn,” siger Poul Dalgaard.

I den ideelle verden mener han dog, at lokalløn kan være et godt værktøj til at uddele løn til lærerne. Det kræver ifølge ham, at tillidsrepræsentanten og ledelsen aftaler nogle transparente indsatsområder, som udløser løn, og at en samlet lønstigning til alle prioriteres.

“Det skal være transparent, og det skal ikke være den enkelte, som skal forhandle. Så kan vi godt være imødekommende over for, at præstationer er med til at udløse løn eksempelvis i forbindelse med skolens indsatsområder,” siger Poul Dalgaard.