Artikel
Lærere modsiger forsker: Den mundtlige eksamen fungerer godt
samtale eksamen lærer elev

Lærere modsiger forsker: Den mundtlige eksamen fungerer godt

Den mundtlige eksamen er baseret på et vakkelvornt system, konkluderede Julie Marie Isager i sin ph.d. Gymnasielærerne protesterede højlydt blandt andet på Facebook. Nu har vi sat nogle af parterne sammen til en snak om den mundtlige eksamen.

Der er lidt afstand imellem dem – lærerne og forskeren. Både på det fysiske plan, fordi mødet finder sted i det virtuelle univers, men også i forståelsen af problemet. For lærerne kan ikke helt genkende beskrivelsen af, at eleverne har svært ved at gennemskue, hvad der tæller til den mundtlige eksamen.

Det kom frem, da gymnasieskolen.dk satte forpersonerne for tre faglige foreninger sammen med eksamensforskeren Julie Marie Isager. Gymnasieskolen har tidligere bragt et interview, hvor hun fortæller om sin ph.d. om gymnasieelevers perspektiver på de mundtlige prøver. De giver blandt andet udtryk for, at det rigtige svar er meget afhængigt af den enkelte lærer. 

Udover observationer og interview af eleverne har Julie Marie Isager nærlæst de forskellige styredokumenter, der omhandler den mundtlige eksamen i gymnasiet – eksamensbekendtgørelsen, formålsparagraffen, læreplaner og lærervejledning. Og hun er ikke imponeret. Hun mener nemlig ikke, at det står klart, hvad eksamenerne måler, eller hvad formålet er at måle. Eksamenen skal tilsyneladende bedømme i faget, men også i gymnasieuddannelsens formål. Alt i alt stiller det eleverne, men også lærerne, svært til eksamen. Lærerne udfordres ifølge Julie Marie Isager desuden af, at den mundtlige eksamen er sidemandsoplæring.

Læs: “Den mundtlige eksamen er baseret på et vakkelvornt system”

Eksamen ikke tilfældig
Formand for Matematiklærerforening for STX og HF Mikkel Rønne mener ikke, at man kan generalisere på baggrund af ph.d.’ens konklusioner, blandt andet på grund af de deltagende elever alle har den samme studieretning. Desuden har feltarbejdet fundet sted i 3. g-klasser i 2018. Det betyder, at analyserne baserer sig på empiri fra før gymnasiereformen.

Mikkel Rønne er formand for Matematiklærerforeningen for STX og HF og underviser i matematik, fysik og astronomi på Gefion Gymnasium.

“Jeg kan ikke genkende det med, at eleverne forsøger at finde finde svar, som, de tror, er funderet i lærerens subjektive holdning til emnet. Det gælder måske i fag, hvor facit er mere uldent, men i matematik og fysik har vi en rimelig klar idé om, hvad der er rigtigt og forkert,” siger Mikkel Rønne.

“Hvis den mundtlige eksamen skulle være omgærdet af tilfældigheder, så skulle man kunne se en forskel på årskaraktererne og eksamenskaraktererne. Men karaktererne ligner meget hinanden. Så det tilfældige må mere være en følelse end en realitet,” konstaterer han. 

“Min forskning belyser elevernes perspektiv, og i forhold til dem er der planlagt en systematisk tilfældighed i forhold til hele udtrækningen, hvilke fag de bliver bedømt i, og hvilket spørgsmål de trækker. Det er ikke det samme, som at jeg siger, at den enkelte bedømmelse er tilfældig,” understreger Julie Marie Isager, der er ansat som specialkonsulent på Københavns Universitet, hvor hun udvikler universitetsundervisning til humaniora, teologi og jura.

“Men det interessante spørgsmål i forlængelse af det er: hvordan er det at være gymnasielærer i det system? Hvor let er det at gennemskue, om et spørgsmål er let eller svært? I Sverige er det jo en hel profession at udvikle eksamensspørgsmål, som de afprøver i praksis,” siger Julie Marie Isager, der mener, at det er relevant at overveje, hvad det ville betyde, hvis centraliseringen, som findes ved den skriftlige eksamen, blev overført til den mundtlige eksamen. Hun understreger dog, at det kun er ét bud på, hvordan man kan få åbnet faglige samtaler om mundtlige eksamener. 

“Vi ved nemlig fra norsk forskning, at bedømmere ikke altid er enige om normerne for bedømmelser i skriftlige og mundtlige eksamensformer,” indskyder hun. 

Julie Marie Isager har skrevet en ph.d-afhandling om elevers perspektiver på den mundtlige eksamen. Hun er ansat som specialkonsulent på Københavns Universitet, hvor hun udvikler universitetsundervisning til humaniora, teologi og jura. 

Mundtlig eksamen er særlig
Idéen om centralisering af den mundtlige eksamen falder ikke i god jord hos lærerne.

“Det ville kræve, at vi fik en model som den svenske med nationale læseplan, og det tror jeg simpelthen ikke, at vi er klar til. Vi har en lang tradition med metodefrihed, som gavner undervisningen og eleverne. Som danske gymnasielærere har vi et så indgroet fokus på taksonomi, at vi ved, at vi skal lave eksamensspørgsmål, der kan komme hele vejen op til 12-tallet, men hvor vores spørgsmål både skal presse op- og nedad,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt, der  er forperson for Engelsklærerforening for STX og HF. Hun underviser også på International Baccalaureate-uddannelsen (IB). Her har hun set forskelle mellem danske og udenlandske lærere til den mundtlige eksamen.

Bodil Aase Frandsen Schmidt er forperson for Engelsklærerforening for STX og HF. Hun underviser i engelsk og er læse- og studievejleder på Esbjerg Gymnasium.

“Jeg oplever, at for mange udenlandske lærere er det meget grænseoverskridende at have en dialog med åbne spørgsmål til teksten. Jeg tror, at den metodefrihed, vi har i det danske undervisningssystem, gør, at vi lærere er i stand til at løfte niveauet op til den mundtlige eksamen,” siger hun. 

Heller ikke dansklærerne kan se fordelen i centralisering af den mundtlige eksamen.

“Jeg har forhørt mig i dansklærernetværket, og de blokerer helt for centralt stillede eksamensspørgsmål, fordi det vil betyde, at vi helt mister friheden til selv at planlægge undervisningen, så den passer til eleverne,” siger Ditte Eberth Timmermann, der er forperson for Dansklærerforeningens bestyrelse for HHX, HTX, EUX og EUD.

“Med den seneste gymnasiereform er det faktisk blevet et krav på htx, at læreren skal skrive, hvilket forløb et eksamensspørgsmål hører til. Det, synes jeg, er godt, for jeg tror, at det er en ret stor hjælp for eleverne,” siger hun, der gerne vil slå et slag for den mundtlige eksamen.

Ditte Eberth Timmermann er forperson for Dansklærerforeningens bestyrelse for HHX, HTX, EUX og EUD og underviser i dansk og engelsk og er læsevejleder på Teknisk Gymnasium i Skanderborg.

“Den mundtlige eksamen kan noget særligt, som er bedre end meget af det, der praktiseres i resten af verden som for eksempel multiple choice-test, eller den overhøring, man ser i Tyskland, hvor eleven alene eksamineres af sin underviser. Mange andre steder bliver det mere kundskabsdokumenterende i modsætning til vores eksamener, som også er kundskabsudviklende,” pointerer Ditte Eberth Timmermann. 

En anden fordel ved den mundtlige eksamen for eksempel i fysik er, at der er mulighed for eksperimentelt arbejde, påpeger Mikkel Rønne.

“Med reformen kom der også nogle nye ting for eksempel en gruppedelprøve i matematik B, som dog har været diskuteret blandt kollegerne. Men jeg synes, at den mundtlige eksamen i for eksempel matematik B er blevet en mere dialogisk eksamensform, som, jeg personligt synes, har sine fordele, fordi den kan bringe flere af elevernes kompetencer i spil på en mere realistisk måde,” forklarer Mikkel Rønne.   

Julie Marie Isager er enig i, at der til eksamenen og i undervisningen burde være den åbne eksplorative samtale.

“Men det er desværre ikke det, min empiri og mine analyser viser. Eleverne tror, det er meget vigtigt at svare lige nøjagtigt, hvad I, lærerne, tænker på – det er ikke vigtigt, at de selv er undersøgende. Og hvis eleverne stiller sig anderledes, så kan man jo ikke have en undersøgende samtale,” siger hun.

Enighed halter i skriftlig eksamen
Selvom de tre ikke kan genkende det billede, som Julie Marie Isagers ph.d.-afhandling tegner af den mundtlige eksamen, synes de, at det er godt og interessant at høre elevers opfattelse af deres eksamen.

“Vi har tidligere haft en for stor tradition med tavs viden i gymnasiet, som jeg troede, at vi var blevet bedre til at sætte ord på. Men det lyder til, at der er noget, som vi tager for givet, som eleverne ikke fanger. Det, vi underviser i, er ikke nødvendigvis, hvad eleverne lærer,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt og tilføjer:

“Jeg synes, at noget af det mest overvurderede inden for undervisning er transfer. Det fungerer ikke, og vi lægger alt for meget vægt på transfer. For eksempel tager vi for givet, at eleverne kan regne ud, at når de skal analysere en novelle på én måde i dansk, så skal de også analysere på samme måde i engelsk. Men det kan alle elever ikke!” 

Vi oplever i høj grad en enighed i bedømmelsen af mundtlig dansk.

Ditte Eberth Timmermann, forperson
Dansklærerforeningens bestyrelse for HHX, HTX, EUX og EUD

På trods af de forskellige oplevelser med den mundtlige eksamen, så var der dog en enighed blandt forpersonerne og forskeren om, at der er behov for at undersøge og udvikle eksamenerne løbende.

“Jeg mener, at lærerperspektivet er helt centralt i forhold til eksamen. Der er brug for en systematiseret erfaringsopsamling, så vi ved mere om, hvad der foregår til eksamenen både bredere set i flere fag og med flere lærere,” siger Julie Marie Isager og uddyber:

“Når vi skal i gang med at overveje, hvordan vi bruger vores bedømmelsesmekaniser, bør det ske med diskussioner mellem lærere, elever og forskere, der er involverede i de her praksisser, i stedet for at det ender med at blive en politisk varm kartoffel!”

Desuden bør der også kigges på den skriftlige eksamen, bemærkede både forpersonerne for engelsklærerne og dansklærerne.

“Jeg har spurgt i mit netværk, der svarede samstemmende, at der er et større behov for at kigge på den skriftlige eksamen. Vi oplever nemlig i høj grad en enighed i bedømmelsen af mundtlig dansk og dermed i lærernes opfattelse af fagets mundtlige dimension. Hvor det kan halte mere med enigheden i skriftlig dansk,” påpeger Ditte Eberth Timmermann.

Lærerne stiller skarpt

Gymnasieskolen arbejder dagligt med at lave journalistik om emner, der er vigtige for gymnasielærerne. At stille de relevante og kritiske spørgsmål på vegne af gymnasielærerne.

I denne artikel har vi ladet gymnasielærerne få ordet, kommentere og stille spørgsmål til forskeren.

I fremtiden vil vi eksperimentere med lignende tiltag. Skriv til os, hvis I har gode idéer i den retning.

Ph.d. om mundtlig eksamen

Julie Marie Isagers ph.d. har titlen Hvis du vakler, er der ridser i lakken –mundtlige danske studentereksamener fra elevperspektiv.

Studiet består af observationer af undervisning og interview.

Hun har fulgt tre 3.g-klasser med i alt 80 elever på to gymnasier. Fire elever fulgte hun særligt tæt i undervisningen, eksamensforberedelsen og ved deres i alt otte eksamener.

Find ph.d’en her

Kommentar til artiklen
  1. Paradoksalt at en forsker i et elfenbenstårn som ikke har nogen forståelse for virkeligheden når frem til dette resultat. Men sådan er det jo i dag, når ingen vil høre på dem der har hænderne nede i mulden. Det gælder jo ikke kun gymnasiebranchen, men en stor del af de offentlige organisationer i dag. Trist.

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater