Lærere kritiserer lukkethed om rektors resultatløn

Du skal på nogle skoler være hårdhudet, hvis du som medarbejder i bestyrelsen skal have indflydelse på rektors resultatlønskontrakt.

Den øverste leders resultatlønskontrakt er et væsentligt papir, som ikke alene sætter mål for lederens arbejde for det kommende år, men som dermed også er med til at afgøre, hvilken retning skolen og medarbejderne skal gå i det kommende år.

Derfor er Undervisningsministeriets regler også meget klare: Den samlede bestyrelse – og dermed også medarbejderrepræsentanter – har ansvaret for at sætte målene for den øverste leder og ikke mindst også evaluere og dokumentere, om lederen når målene.

Læs Gymnasieskolens tema om rektorernes resultatløn

Den klarer formanden
Medarbejderne bliver dog langt fra inddraget i alle tilfælde:

”Vi hører fra flere medarbejderrepræsentanter i bestyrelserne, at målene for den øverste leders resultatlønskontrakter bliver fastlagt af bestyrelsesformanden og lederen i stedet for at være en åben og konstruktiv dialog i bestyrelsen. Mange fortæller, at de og resten af bestyrelsen sjældent bliver inddraget i de mål, som rektor skal nå, og flere steder er det samme tilfældet, når målene i kontrakten skal evalueres,” siger Anette Rachlitz, som er konsulent i Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) sekretariat.

Hun yder rådgivning og sparring om blandt andet økonomi til medarbejderrepræsentanter i skolernes bestyrelser og taler jævnligt med bestyrelsesmedlemmer om deres rolle.

Løn og udvikling blandes sammen
Når resultatkontrakten har indflydelse på, hvor meget løn rektor skal have, gør det ikke arbejdet nemmere for medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen, mener to lærere, som har erfaring fra bestyrelsesarbejdet. Dem vender vi tilbage til lidt senere i artiklen.

Som det beskrives i det seneste nummer af Gymnasieskolen, har Rigsrevisionen sidste år kritiseret nogle af de øverste lederes resultatlønskontrakter for ikke at leve op til Undervisningsministeriets krav om at være klare i forhold til målstyring. Med andre ord, Rigsrevisionen havde svært ved at se, hvordan bestyrelsen havde regnet sig frem til, i hvor høj grad lederen havde nået sine mål.

Samtidig har Rigsrevisionen også kritiseret, at mange bestyrelser vælger at udmønte tæt på det maksimale af rammen for resultatløn til lederne, selv om Undervisningsministeriet understreger, at en udbetalingsgrad på 100 procent kun skal ske i ganske særlige tilfælde. De nyeste tal for resultatlønskontrakter, som Gymnasieskolen har fået fat i, viser, at mange af de øverste ledere fortsat får tæt på det loft, som staten sætter for resultatløn.

Professor kritiserer kontrakter
Professor i økonomistyring på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh kritiserer i Gymnasieskolen nogle resultatlønskontrakter for at være uklare og derfor meget svære at evaluere.

”Resultatlønskontrakter til den øverste leder behandles skødesløst nogle steder og med nidkærhed andre steder,” siger han til Gymnasieskolen.

Læs: Rektors resultatløn får hård kritik

Undervisningsministeriet kræver, at der i resultatlønskontrakten opstilles nogle meget klare mål for lederen, og at målene efterfølgende bliver evalueret af den samlede bestyrelse – med streg under samlede.
Både kontrakten, evalueringen og udmøntningen af resultatlønnen skal være offentlig på skolens hjemmeside, og et af formålene er, at kontrakten skal understøtte dialogen mellem bestyrelsen og ledelsen om målsætninger for skolen.

Ifølge Anette Rachlitz fra GL er det et problem, når medarbejderne ikke bliver involveret i arbejdet med resultatlønskontrakten.
”Medarbejderrepræsentanterne bør aktivt deltage i bestyrelsens arbejde med resultatlønskontrakten, da kontraktens indsatsområder og succesmål har konsekvenser for institutionens generelle fokus. Medarbejderrepræsentanterne kan medvirke til, at der for eksempel kommer fokus på medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø,” siger Anette Rachlitz.

Svært at snakke om løn
Lars Krog er medarbejderrepræsentant i bestyrelsen for Thy Mors HF og VUC. Han bekræfter, at det er en vanskelig opgave at gå ind i diskussionen om den øverste leders resultatlønskontrakt.

”Det er en god idé, at den samlede bestyrelse sætter mål for skolens udvikling, men det er en uskik, at det skal blandes sammen med lederens løn,” siger Lars Krog.

Han har på et bestyrelsesmøde oplevet, at han har fået spørgsmålet, ”om han ikke synes, at lederen skal have en ordentlig løn?” Når sådan et spørgsmål falder i en diskussion om, hvorvidt skolen og dermed lederens mål er nået, bliver det ifølge Lars Krog en meget vanskelig situation.

”Du skal være lidt hårdhudet, hvis du som medarbejder begynder at stille spørgsmålstegn ved, hvilke mål rektor skal nå, eller hvor vidt han har nået dem,” siger Lars Krog, som mener, at ledelse og medarbejdere dermed går glip af en vigtig diskussion om skolens udvikling og mål.

Ifølge Lars Krog er det ikke den samlede bestyrelse på Thy Mors HF og VUC, som er med til at bestemme, hvilke mål rektor skal arbejde efter, og den samlede bestyrelse er heller ikke med til at evaluere, i hvor høj grad målene er nået.

Gymnasieskolen.dk har læst referater fra bestyrelsesmøder fra Thy Mors HF og VUC. I et af dem står der: “at Lars Krog efterlyste en mulighed for at kunne få indsigt i, hvordan målopfyldelsen var på de enkelte målepunkter i resultatkontrakten for rektor.”

På det følgende bestyrelsesmøde blev det dog slået fast, at ”bestyrelsesformanden og næstformanden fortsat forhandler den endelige målopfyldelse på vegne af den samlede bestyrelse.”

”Vi får et stykke papir udleveret med nogle tal på, som viser, i hvor høj grad lederen har nået målene, men vi har svært ved at vurdere beregningerne for det,” siger Lars Krog.

Afviser kritikken
Bestyrelsesformand på Thy Mors HF og VUC, Mogens Nørgaard, afviser kritikken. Han forklarer, at den samlede bestyrelse – undtagen Lars Krog – er enig om at uddelegere arbejdet med rektors resultatlønskontrakt til formandskabet i bestyrelsen.

Hvorfor gør I det på den måde, når Undervisningsministeriet understreger, at det er den samlede bestyrelse, som skal deltage i arbejdet med resultatlønskontrakten?

”Bestyrelsen har taget en beslutning om, at formandskabet tager dialogen med rektor og udarbejder resultatlønskontrakten, og dermed er det den samlede bestyrelse, som tager ansvaret. Det er også svært for de menige bestyrelsesmedlemmer at sætte sig så meget ind i driften for skolen,” siger Mogens Nørgaard.

Han afviser også kritikken af, at beregningerne af målopfyldelsen ifølge Lars Krog er svære at vurdere for resten af bestyrelsen.

”Når det er formandskabet, som laver beregningerne, er det halsløs gerning, at resten af bestyrelsen skal forholde sig til mellemregningerne,” siger Mogens Nørgaard.

100 procent i orden
Gymnasieskolen.dk har gennemgået flere resultatlønskontrakter og referater fra bestyrelsesmøder.
Mange steder skriver den øverste leder et oplæg om, hvordan det er gået med opfyldelsen af årets mål, og så tager bestyrelsesformanden eller den samlede bestyrelse dialogen på den baggrund.

Nogle steder mener bestyrelsen, at lederen skal have 100 procent af den maksimale ramme for resultatlønnen – også flere år i træk. Det gælder for eksempel på Midtsjællands Gymnasium, viser tal fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). I et referat fra et bestyrelsesmøde sidste år, står der dog, at medarbejderrepræsentant i bestyrelsen Helene Caprani stillede spørgsmålstegn ved den beregning.

”Jeg synes ikke, der var dokumentation for, at løfteevnen var forbedret, og derfor stillede jeg spørgsmålstegn ved, om målet for løfteevnen var 100 procent nået,” forklarer Helene Caprani.

Hendes indsigelse blev ført til referat, men et flertal i bestyrelsen mente, at udmøntningsprocenten af resultatlønnen skulle være 100 procent.

Helene Caprani mener, det er en meget vanskelig opgave at sidde som medarbejder i en bestyrelse og være med til at evaluere den øverste leders resultater.

”Det er rigtig svært at evaluere resultaterne for den person, som kan fyre dig. Det er et ulige magtforhold,” siger Helene Caprani.

Hun mener, det kan betyde, at vigtige diskussioner om mål for skolen ikke bliver taget ved bestyrelsesmøderne.

”Medarbejderrepræsentanterne ved jo ofte meget mere om skolens dagligdag end de andre bestyrelsesmedlemmer, som eksempelvis er fra det lokale erhvervsliv eller andre uddannelsesinstitutioner. Problemet er, at når skolens udvikling bliver gjort til et spørgsmål om rektors løn, besværliggør det en åben og fordomsfri debat i bestyrelsen. Og det er jo ikke sikkert, at man som medarbejderrepræsentant er enig i alt det, der står i kontrakten, hvilket kan gøre det helt paradoksalt at skulle diskutere udmøntningen af resultatlønnen,” siger Helene Caprani, som pointerer, at det er et problem, da rektors mål ofte også bliver til skolens og dermed medarbejdernes mål.

Pladderværk
I forhold til at Helene Caprani stillede spørgsmålstegn ved, om løfteevnen på Midtsjællands Gymnasium var forbedret eller ej, siger bestyrelsesformand William Markussen:

”Jeg vil ikke sidde og vurdere, om løfteevnen er 0,1 procent mere eller mindre, og om rektor så skal have mere eller mindre i løn. Det er noget pladderværk. Det afgørende er, om man har sat ting i værk, som kan forbedre løfteevnen. Så kan man ikke sidde og botanisere over, om målet er nået 87, 95 eller 100 procent.”